Ingen problemer med iværksættertrangen

Umiddelbart kan man måske godt forstå, direktør Jens B. Bertelsen, AUBO Interiør, undrer sig over, at ingen

medarbejdere har forladt virksomheden for at blive iværksætter, men det er i sig selv intet faresignal. Tværimod

trives iværksættertrangen i Danmark i bedste velgående.


Sådan lyder i hvert fald reaktionen hos professor,

dr. Laurids Hedaa, Center for anvendt ledelsesforskning i Herning, der er en filial af Handelshøjskolen i København.


-

For ikke lang tid siden startede en folkeskolelærer tæt ved Aulum en lampefabrik. Den beskæftiger i dag tre medarbejdere.

Sådan startede Louis Poulsen jo også. Det er blot ét eksempel, jeg kunne hive frem. Mere generelt kan jeg pege

på IT-industrien, hvor den ene iværksætter efter den anden er skudt op, og indenfor bioteknologi ser vi samme mønster.

Det er akkurat som med guldgravere. De flokkes om et nyt fund, men når guldet slipper op, drager de videre. Og er der ikke mere

guld tilbage overhovedet, finder de noget andet at kaste sig over, siger han.


Problemet for træ- og møbelindustrien

i relation til iværksætteri er snarere, mener Laurids Hedaa, at der er tale om en moden og trængt branche med relativt

høje adgangsbarrierer.


- Køkkenbranchen er vel undtagelsen, men generelt er der det at sige til situationen, at

man først og fremmest ser iværksættere i brancher i vækst. Ikke mange har lyst til at starte op for sig selv

i en branche, der ikke har det for godt. Hvad der præcist er årsagen til, at AUBO Interiør ikke har fostret nye

iværksættere, kan jeg kun gisne om, for en anden køkkenkoncern, Kvik Køkkenet i Kibæk, har gennem

tiden f.eks. fostret mange, tilføjer professoren.


Når Jens B. Bertelsen undrer sig, kan det faktisk hænge

sammen med, at han har haft succes.


- Jeg har set det i andre sammenhænge, at succesfulde iværksættere undrer sig

over, at andre ikke også starter op selv. Det skyldes formentlig, at de glemmer alle de trængsler og farer, de selv har

været igennem. Grundlæggende starter man en virksomhed op, fordi det enten er økonomisk attraktivt - altså

at alternativet er dårligere. Eller også skubbes man ud i iværksætteriet af, hvad jeg kalder det komplementære

netværk. Det vil sige, at man lader sig inspirere af de mennesker, man omgås. Man ser det meget blandt indvandrere. Det

er ikke tilfældigt f.eks., at mange indvandrere har grøntsagsbutikker, forklarer Laurids Hedaa, der mener, at netværket

er blevet den vigtigste faktor overhovedet, når man taler om iværksætteri.



Nye iværksættertyper

Han

mener ikke, de administrative byrder som isoleret fænomen er med til at bremse iværksætterne. Det er slet ikke papirarbejdet,

de tænker på, når de starter. Kapitalgrundlaget kan være et problem, medgiver han, men Danmark er hastigt

på vej væk fra industrisamfundet og på vej over i videnssamfundet, hvor det er helt andre iværksættertyper,

der vil dukke op. De skal ikke nødvendigvis til at investere i maskiner og bygninger, men kan oftes nøjes med en computer.


I

det hele taget bør man, mener Laurids Hedaa, væk fra den holdning, at en virksomhed nødvendigvis skal producere

noget fysisk, før der er tale om en virksomhed.


- De fleste tænker på producerende virksomheder, når

man taler om iværksættere, men det er min påstand, at virksomheder, der satser på et enkelt kommercielt koncept

har større mulighed for succes end virksomheder, der satser på en teknologisk opfindelse. Tænk på burgerkæden McDonalds

eller kaffe-kæden Starbuck, der er på vej til Danmark. Det er tale om meget enkle koncepter, som har fået formidabel

verdensomspændende succes, siger han.


Laurids Hedaa forventer, at de fleste iværksættere i fremtiden vil være

at finde indenfor vidensøkonomien.


På ét punkt strejfer hans synspunkter noget af Jens B. Bertelsens opfattelse:

Offeromkostningerne er blevet højere. Med begrebet tænker han på, at den relative økonomiske attraktion

ved at starte op for sig selv ikke er stor.


- I efterkrigstiden, hvor mange af dagens store koncerner blev grundlagt, var offeromkostningerne

lig nul. Alternativet til at starte op for sig selv var ledighed og meget dårlig økonomi. Men jo bedre uddannelse desto bedre

job, og jo bedre job desto højere løn. Det er en udvikling, vi har oplevet. I dag er offeromkostningerne generelt blevet

større for iværksættere, men det hindrer altså ikke en Bill Gates i at droppe ud af sine studier for at starte

Microsoft lige så lidt, som vi her på handelshøjskolerne oplever, at en del studerende forsvinder fra cand.merc. studiet,

fordi uddannelsen har givet dem en idé til en ny virksomhed. Iværksættertrangen er ingenlunde forsvundet, konstaterer

professoren.