Indvandrere klemt på arbejdsmarkedet

Det danske arbejdsmarked byder ikke på gode muligheder for de dårligt kvalificerede, og det rammer blandt andet indvandrerne.

Der mangler stadig meget i integrationen af udlændingene på det danske arbejdsmarked. Deres arbejdsløshed er mere end dobbelt så stor som danskernes, og det er meget sammenlignet med andre vestlige lande, fremgår det af en ny OECD-rapport.

Men det er ikke nødvendigvis et tegn på, at indvandrerne udsættes for massiv diskrimination. Rapporten peger på, at det er en anden type indvandrere, der kommer til Danmark end til for eksempel de sydeuropæiske lande. En type, der har sværere ved at finde arbejde.

Det er analyseschef Birgitte Anker fra Dansk Arbejdsgiverforening enig i:

»De store sprogområder er kendetegnet ved en anden type indvandrere. Det vi i gamle dage kaldte gæstearbejdere. Folk der kommer, fordi de har et job. De har også lettere ved at tiltrække de højt kvalificerede. De fleste indvandrere i Danmark kommer som flygtninge eller familiesammenførte,« siger hun.

Forklaringen kan også være, at mange indvandrere ikke har været længe nok i Danmark til at blive fuldt ud integrerede. Det er anderledes end for eksempel i Tyskland, hvor udlændinge udgør en meget større del af befolkningen.

»Mange af de tyske indvandrere har været der i mange år. Allerede i 50erne var det en tocifret procentdel af arbejdsstyrken, der var indvandrere. 55 procent af dem har været der over ti år,« forklarer sociolog Ivan Dybdal Rasmussen fra Socialforskningsinstituttet.

Birgitte Anker glæder sig dog over, at det går den rigtige vej med integrationen. De sidste seks år er arbejdsløsheden f.eks. faldet fra 40 til 20 procent for flygtningene.

Ifølge hende er den vigtigste barriere for et yderligere fald de manglende sprogkundskaber blandt invandrerne. Så længe man kun kan gå efter de lavtlønnede job, er det svært at bryde ud af den offentlige forsørgelse, fremhæver Birgitte Anker:

»Hvis man er gift med en anden kontanthjælpsmodtager, skal man tjene 26.000 kr. om måneden før skat, før familien bare får 500 kroner mere til rådighed om måneden, når man går fra kontanthjælp til arbejde.

Næsten 60 procent af kontanthjælpsmodtagerne med indvandrerbaggrund er gift. Det er kun tilfældet for cirka 10 procent af de øvrige kontanthjælpsmodtagere.«

Ifølge forskningsleder Jan Hjarnø fra Syddansk Universitet kan det også tænkes, at tallene simpelt hen ikke giver det rigtige billede:

»Det er til dels et spørgsmål om opgørelse. Man ser ikke de mange illegale indvandrere i de andre lande. Det er for dårligt, at Danmark ikke har været bedre til at integrere indvandrene, men realiteterne tyder ikke på, at det er specielt meget dårligere end i udlandet,« mener han.