Industriens førstemand har sat turbo på – men han risikerer at skræve så bredt, at bukserne sprækker

Den nye DI-topchef, Lars Sandahl Sørensen, har markeret sig fra start. Først med en hurtig overenskomst og nu ved at indgå ægteskab med Dansk Byggeri. Det giver mere pondus, både på Christiansborg og over for modparten på lønmodtagerside, FH. Men Sandahl risikerer også, at DI skal skræve så bredt, at bukserne sprækker.

Åbentstående skjorter, hurtigt arbejde. DI's nye topchef, Lars Sandahl Sørensen, landede en hurtig overenskomst med smedenes formand i CO-industri, Claus Jensen (til højre), for få dage siden. Sideløbende med fusionsforhandlinger med Dansk Byggeri. Sandahl har lagt ud med turbofart i glashuset på Rådhuspladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Landets mest magtfulde lobbyist, DI, er på vej til at spise den noget mindre arbejdsgiverorganisation Dansk Byggeri. Det giver fylde, pondus og flere armkræfter, men om det også tilsvarende giver bonus og konkret afkast for de snart 17.000 medlemsvirksomheder under DI, ja, det er straks en helt anden sag.

Godt nok lægger DI endnu mere afstand til ærkerivalen, arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv. Den magtkamp må nu formodes at være endeligt afgjort. Det fremtidige DI bliver dog også samtidig en tung og meget lidt agil organisation med 750 medarbejdere.

DI kommer til at skræve over så mange virksomheder, interesser og særhensyn, at bukserne risikerer at sprække.

»Lars Sandahl Sørensen er kommet godt fra start i DI som en handlingens og resultaternes mand.«


Ingen tvivl om, at det er en triumf for den nye DI-direktør, Lars Sandahl Sørensen. Det kommer i direkte forlængelse af den overraskende hurtige enighed, der blev skabt på overenskomstområdet i weekenden, da DI og CO-industri indgik en treårig aftale. Oven i købet med noget så moderne som mere barsel til mænd på bundlinjen.

Lars Sandahl Sørensen er kommet godt fra start i DI som en handlingens og resultaternes mand.

Med indlemmelsen af Dansk Byggeri er armlægningen med chefen i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen – foreløbig i hvert fald – faldet ud til DI-direktørens fordel. DI har befæstet sin position som storebror i klassen. Dansk Erhverv skal håbe på, at DI-kolossen bliver så tung i sine bevægelser, at Dansk Erhverv kan profitere af sin frækhed og mere direkte stil.

DI er ikke ukendt med uro i baglandet. Opførelsen af det potente hovedkontor »Industriens Hus« på Rådhuspladsen faldt dengang mange for brystet, ikke mindst da medlemmerne oplevede stigende medlemskontingenter.

Striden med Novo Nordisk for nogle år siden var også en bet for DI. Et forsøg på at samle medicinal- og medicoindustrien som en underafdeling i DI mislykkedes, fordi Novo Nordisk-topchefen Lars Rebien Sørensen ikke følte at have sammenfaldende interesser med linjen i DI, blandt andet på skatteområdet.

Novo Nordisk er i dag medlem af Dansk Erhverv.

De seneste årtier har både arbejdsgiverside og lønmodtagerside gjort sig større og stærkere. DI har haft en årrække med fusioner og overtagelser, ikke allesammen lige lykkelige. Som eksempelvis forsøget på at indlemme det daværende HTS Handel og Service.

»Sådanne magtkonstellationer har det med at lukke sig sammen om sig selv, uden reel mulighed for medlemmerne for at komme til orde.«


På samme måde har »den anden side« også lagt kræfterne sammen igennem årene. Senest med etableringen af lønmodtagernes paraplyorganisation FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), hvor Lizette Risgaard er formand.

DIs 17.000 medlemsvirksomheder med samlet tre kvart millioner lønmodtagere står overfor FH og dets 79 fagforbund med 1,4 millioner medlemmer. Så er banen ligesom kridtet op.

Det giver god mening, at lønmodtagerside og arbejdsgiverside nogenlunde matcher hinanden i volumen, men det giver ikke mening, hvis det ender med bureaukrati, tunghed og manglende evne til at tage beslutninger. Sådanne magtkonstellationer har det med at lukke sig sammen om sig selv, uden reel mulighed for medlemmerne for at komme til orde.

Når Lars Sandahl Sørensen om en årrække igen forlader DI, vil han blive målt på, om magtkoncentrationen på Rådhuspladsen også er kommet medlemmerne til gode. På det nære og helt konkrete plan har Sandahl i et interview med Børsen foreløbig lovet, at overtagelsen af Dansk Byggeri ikke vil resultere i fyringer og nedskæringer i medarbejderstaben.

DI og Dansk Byggeri har ellers lovet medlemmerne, at det vil være »samme service og rådgivning – til en billigere pris«. Svaret på, hvordan det hænger sammen, må foreløbig antages at være forsvundet i forelskelsesrusen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentar