Industribarometer faldt i december

De danske indkøbschefer indikator for tilliden til økonomien faldt 3,6 pct. point i december til 44,5 pct., viser industribarometret

fra Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (Dilf), som ikke er sæsonjusteret. Det betyder, at stigningen i november fra 43,7

pct. til 48,1 pct. var en enlig svale.


Dilf bemærker, at indikatorværdien for december sædvanligvis er noget lavere

end værdien for november, "hvorfor en sæsonkorrigeret værdi ville have vist en mindre procentvis tilbagegang

i indekset", hedder det i meddelelsen.


- Et kvalificeret skøn ville derfor være, at en sæsonkorrigeret

værdi af industribarometret for december ville være på niveau med eller svagt lavere end en sæsonkorrigeret

værdi for november, skriver Dilf.


En indikator på under 50 pct. betyder, at aktiviteten i industrien er faldende.

Det er 4. måned i træk, at den er det og 5. måned siden december 1999.


Af de fem underindeks, som danner grundlaget

for indikatoren, var der fremgang i de tre. Det var indeksene for nye ordrer, leverandørernes leveringstid og lager af indkøbte

produkter. Til gengæld var der tilbagegang i indekset for produktion og beskæftigelsen.


Indekset for produktion faldt

således hele 13,8 pct.point til 45,1 pct.


Ud af de seneste 30 måneder har der i de 25 været en værdi

på over 50 pct.


Hovedårsagerne til den faldende produktion er primært sæson samt manglende ordrer. Til

gengæld er indekset for nye ordrer steget 1,3 pct. point til 55,1 pct., og det er den højeste værdi siden august.


Indekset

for beskæftigelsen faldt med 4,8 pct. point til 32,5 pct., og det er den laveste værdi i to år. Indekset for leverandørernes

leveringstid faldt 1,8 pct. point til 57,6 pct. og viser herved inverteret kortere gennemsnitlige leveringstider for femte måned

i træk.


Endelig viste indekset for lagre af indkøbte produkter steg 1,1 pct. point til 38,4 pct. RB-Børsen