Importstop kan gå ud over investeringer

Den store danske handelsvirksomhed Uhrenholt advarer om, at et langvarigt russisk importstop for fødevarer kan afskrække vestlige virksomheder fra fremtidige investeringer i Rusland.

De russiske forbrugere må undvære fødevarer fra Danmark og denfelste andre vestlige lande Fold sammen
Læs mere
Foto: MAXIM SHEMETOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Præsident Putin og Rusland har med et stop for import af en bred vifte af vestlige fødevarer indledt en total økonomisk krig mod Vesten. Blandt de hårdest ramte danske produktionsvirksomheder er Arla Foods med hovedsæde i Viby ved Aarhus. Men også store handelsvirksomheder som Uhrenholt med hovedsæde i Middelfart, der gennem den seneste halve snes år oplevet en eksplosiv vækst i salg af mejeri-, seafood-, tørvare- og kødprodukter, er berørt.

»Det er voldsomt med et sådant importforbud. Hvis den nuværende krise fortsætter, og Rusland opretholder importstoppet i ét år, er der risiko for, at hele strukturen for handelen med Rusland bliver ændret i fremtiden. Rusland vil potentielt altid være et stort og interessant marked, men når markedet bliver genåbnet, vil der hos vestlige virksomheder være en større betænkelighed ved at satse på at investere i Rusland,« siger Lone Høgholt fra Uhrenholt.

Hun sidder som director for risk management og har ansvar for risikostyring og alle juridiske forhold i koncernen.

Selskabet er en stor handelsvirksomhed, der handler med fødevarer lige fra mejeriprodukter til fisk. Uhrenholt indkøber varer i flere end 100 lande og sælger til 60 lande. Rusland er virksomhedens næststørste marked efter EU. Af salget i Rusland udgør eksport fra Danmark og det øvrige EU et betydeligt trecifret millionbeløb.

Sent torsdag besluttede de russiske myndigheder at forbyde enhver form for import af fødevarer og landbrugsprodukter. Det rammer først og fremmest EU, men også USA, Norge, Australien og Canada.

I næsten to år har hovedparten af tyske mejerivirksomheder haft forbud mod eller vanskeligt ved at eksportere deres varer til Rusland. Og siden februar i år har Rusland været lukket for import af svinekød fra EU.

»Som regel kommer Rusland med samhandelsrestriktioner, når der er en politisk kurre på tråden med andre lande. Vi vidste godt, at der var noget på vej på det øvrige fødevareområde, så helt overraskende er importforbuddet ikke,« siger Lone Høgholt.

Da præsident Putin i onsdags besluttede, at Rusland havde kig på sanktioner mod vestlige virksomheder, var det vurderingen i Uhrenholt, at nu var klokken ved at være slået.

»Så vidste vi godt, at nu var det kun spørgsmål om tid, før sanktionerne kom. Da premierminister Medvedev torsdag på russisk TV meddelte, at der var indført stop for fødevarer fra bl.a. EU, var de varslede sanktioner en realitet. Det har været hektiske timer hos os. Lige nu sidder vi og prøver at skabe os et overblik over, hvordan det russiske importforbud bliver implementeret i praksis. Vi er ikke i tvivl om, at importstoppet er trådt i kraft med virkning fra fredag morgen. Men flere detailspørgsmål er uafklarede. Bl.a. ved vi ikke, om de lastbiler med de nødvendige veterinær- og tolddokumenter – afstemplet før forbuddets ikrafttræden – vi har vej med mejerivarer, kommer ind over grænserne fra EU til Rusland. Det vil tage en rimelig rum tid, før det bliver afklaret,« siger Lone Høgholt.

Hun peger på, at Uhrenholts styrke ligger i at kunne trække på leverandører og samarbejdspartnere fra Sydamerika og Asien, som ikke er berørt af forbuddet. Dermed kan Uhrenholt fortsat have en eksport til Rusland.

Koncernen har investeret mange penge i Rusland. Bl.a. har Uhrenholt investeret i et distributionscenter og frysehus i Moskva på 12.000 kvadratmeter. Centret er et af Ruslands mest moderne distributionscentre med 300 medarbejdere. Desuden har Uhrenholt et lager i Ruslands næststørste by, Skt. Petersborg.

Uhrenholt har dog i Rusland tidligere set det, der var værre end det russiske importstop. Rusland var ude i finansielt stormvejr i 1998, hvor landet var ude af stand til at betale af på udenlandsk gæld og blev tvunget til en massiv devaluering. Men landet kom dengang relativt hurtigt på fode igen.

Det aktuelle russiske importstop rammer virksomheder i de lande, der har været involveret i sanktioner mod Rusland.

Forbuddet har således en stor effekt på f.eks. mejeriselskabet Arla Foods, der sidste år eksporterede varer fra mejerier i EU til Rusland for 135 mio. euro eller en milliard kr.

»Vores fokus lige nu er at sikre lønsomheden på vore leverandøres mælk ved at omlægge produktionen til andre produkter, som vi kan sælge på andre markeder,« siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla.

Det er hovedsageligt danske mejerier, der er berørte af det russiske importstop. Det drejer sig om mejerierne Holstebro Mejeri, Holstebro Flødeost, Nr. Vium, Taulov og Rødkærsbro. Om kort tid bliver mellem 50 og 75 medarbejdere derfor afskediget. Arlas topchef siger, at det er for tidligt at sige, om der bliver tale om er et kort- eller langsigtet tilbageskridt for koncernen.

»Vi har investeret langsigtet i mærkevarer, distribution og kunderelationer i Rusland, og vi håber naturligvis, at vi kan få vores produkter tilbage på det russiske marked så hurtigt som muligt,« siger Peder Tuborgh, topchef i Arla.