IMF til Europa: I skal betale for Grækenland

Europa er nødt til at lette Grækenlands gæld, lyder det nu overraskende fra IMF's magtfulde cheføkonom, Olivier Blanchard.

Foto: SHAWN THEW.
Læs mere
Fold sammen

Kampen om den græske gæld har taget en ny vending. IMF, Den Internationale Valutafond, siger i en ny udmelding, at Europa er nødt til at lette Grækenlands gæld.

Meldingen kommer fra IMFs magtfulde cheføkonom, Olivier Blanchard i et blogindlæg, som blev offentliggjort sent søndag aften. Både Grækenland og EU står over for "hårde beslutninger og hårde forpligtelser", skriver han.

Blanchard slår fast, at Grækenland åbenlyst er ude af stand til at leve op til de hidtidige løfter om at få et primært budgetoverskud på tre procent i år og 4,5 procent næste år. Primært budgetoverskud er det offentlige overskud før betaling af renter og afdrag på lån.

Men det kræver noget af Grækenlands kreditorer, som altovervejende er de andre eurolande.

»Det medfører et behov for mere ekstern offentlig finansiering og et tilsagn om mere gældslettelse fra de europæiske kreditorlande,« skriver IMF-økonomen.

Gældslettelse kan groft sagt gives på tre måneder: Man kan eftergive noget af gælden, man kan forlænge afdragstiden, og man kan sænke renten. Problemet med de to sidste løsninger er, at Grækenland i forvejen har meget lange løbetider og lave renter på sine lån til eurolandene.

Problemet med den første løsning er, at eurolandene hidtil har vægret sig indædt mod overhovedet at diskutere spørgsmålet, før Athen er godt på vej med et nyt reformprogram. Nu siger IMF, at europæerne skal love gældslettelse med det samme, hvis det overhovedet skal give mening at diskutere videre med Grækenland.

IMFs eget regelsæt foreskriver, at fonden kun må låne ud til lande, som er i stand til at betale tilbage. Derfor er Blanchards blog reelt en melding om, at hvis ikke europæerne giver Grækenland en gældslettelse, kan IMF ikke længere deltage i redningen af landet.

IMF og europæerne har længe set forskelligt på udsigterne for Grækenland; EU har tilsyneladende været mere parat til at indgå et kompromis og i øvrigt vente og se, men IMF har insisteret på, at Grækenlands gældsbyrde kom ned med det samme, på den ene eller den anden måde. I sidste uge valgte IMF pludselig og dramatisk at afbryde forhandlingerne med Grækenland og trække sine embedsmænd hjem fra Bruxelles.

Striden handler ikke kun om hvilket overskud Grækenland skal nå op på de næste par år, men om hvilket overskud man skal have på mellemlangt sigt. Den hidtidige aftale var et overskud på 4,5 procent - hvilket er mere end de fleste europæiske lande nogensinde har været i stand til at opnå over længere tid. Grækenlands regering har tilbudt at nå 3,5 procent i overskud om nogle år.

Og det kan godt give mening, sige IMF. Men det kræver for det første "virkeligt troværdige tiltag" fra græsk side, og her peger IMF på lavere pensioner og højere moms som uundgåeligt. Og for det andet kræver det, at "de europæiske kreditorer skal acceptere at yde en betydelig mængde yderligere finansiering, og en gældslettelse som er tilstrækkelig til, at gælden fortsat er holdbar" - altså at Grækenland er i stand til at betale den.

IMF kom med i den første hjælpepakke til Grækenland på tysk foranledning, eller rettere sagt: fordi forbundskansler Angela Merkel ønskede det, for den tyske finansminister, Wolfang Schäuble, var nemlig oprindeligt imod at indblande IMF.

IMF er en international organisation, som de fleste lande i verden er medlemmer af, herunder naturligvis udviklingslande med langt svagere økonomier end Grækenland.