IMF er dybt uenige med Grækenland på nøgleområder

Fredag har Grækenland deadline for afdrag på landets lån til den Internationale Valutafond (IMF). En aftale virker langt væk.

Foto: LOUISA GOULIAMAKI.
Læs mere
Fold sammen

Den Internationale Valutafond (IMF) er fortsat "dybt uenige" med Grækenland på indtil flere nøgleområder i forhandlingerne om en ny hjælpepakke til landet.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en talsmand for IMF.

Ifølge nyhedsbureauet har IMF's tekniske afdeling igen forladt forhandlingerne i Bruxelles, og partnerne skulle stadig være langt fra at nå en aftale.

IMF's talsmand, Gerry Rice, siger ifølge Bloomberg News, at "bolden er på Grækenlands banehalvdel," og at der stadig er uenighed om pensionsaftaler, skatter og finansiering.