IMF advarer om norsk boligboble

Bekymringer om de stigende boligpriser kendes også i Norge, skriver Dagens Næringsliv.

Fonden påpeger, at de norske boligpriser er 40 pct. for høje og udgør en væsentlig risiko for landets finansielle stabilitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Yuri Gripas / Reuters

Den Internationale Valutafond, IMF, skriver i en rapport, at de norske boligpriser er 40 pct. for høje og udgør en væsentlig risiko for landets finansielle stabilitet. Fonden påpeger, at boligpriserne er steget med 140 pct. siden 2000, hvilket er dobbelt så meget som den generelle prisvækst, skriver Dagens Næringsliv.

Årsagerne til udvikling tilskrives lav arbejdsløshed og lave renter samt store skattefordele ved at sætte penge i boliger fremfor andre investeringer. Derudover bidrager befolkningsvækst og tilflytning til byerne til at presse priserne op, samtidig med at reguleringer lægger en dæmper på yderligere boligbyggerier, skriver IMF i rapporten.

Hvis dette ikke var til nok stof til bekymring for nordmændene, er gælden i en gennemsnitslig norsk familie steget fra 145 pct. af disponibel indtægt i 2002 til 220 pct. sidste år, hvilket er højere end de fleste sammenlignelige lande, skriver Dagens Næringsliv.