ILO udsætter deltidsafgørelse

Først til efteråret afgør ILO, om regeringens deltidslov er i strid med ILOs konventioner. LO anklager regeringen for at forsinke afgørelsen, men det afviser Beskæftigelsesministeriet.

Deltidsloven er for længst vedtaget, når FNs organisation for arbejdsmarkedsforhold, ILO, tager stilling til, om den danske regering har overtrådt to af ILOs konventioner ved at gribe ind i sædvanligt overenskomststof. Først til efteråret kommer ILOs afgørelse, og det er klagerne, FTF, AC og LO, naturligvis kede af.

De klagede i fællesskab til ILO for knap tre måneder siden, fordi de mener, at regeringen med sit deltidsforslag krænker foreningsfriheden, retten til at organisere sig og retten til at føre kollektive forhandlinger. Det er i så fald en overtrædelse af konventionerne 87 og 98 tiltrådt af Danmark i 1951.

Normal klagesag

Hovedorganisationerne bad om et hurtigt svar, en såkaldt forhåndstilkendegivelse, så et eventuelt medhold kunne bremse regeringens planer om at gennemføre deltidsloven. Men ILO har nu meddelt, at den betragter sagen som en normal klage, og derfor først tager stilling på sit ordinære møde i november. Advokat Jørgen Rønnow Bruun, LO, giver den danske regering skylden for, at sagen er udsat til efteråret.

»Regeringen har ikke svaret ILO, og så kan ILO ikke behandle klagen. Det kunne ILO ellers have gjort på sit møde i marts/april. Det er LO meget ked af, for til efteråret er regeringens deltidsforslag jo for længst vedtaget,« siger Jørgen Rønnow Bruun.

I Beskæftigelsesministeriet afviser arbejdsretschef Einar Edelberg, at regeringen har haft indflydelse på ILOs sagsbehandlingstid.

»Vi blev ikke bedt om et svar til brug for en forhåndstilkendegivelse. Den danske regering er alene blevet bedt om at give et normalt svar i en klagesag. Vi har så meddelt ILO, at vi vil svare, når loven er vedtaget. Allerede nu er der jo forskellige ændringsforslag til loven, og vi kan ikke svare, før vi kender det endelige resultat,« siger Einar Edelberg.

Trods ventetiden ser FTFs formand, Anker Christoffersen frem til svaret fra ILO.

»Da ILO-klager alligevel ikke har opsættende virkning, er det af mindre betydning, hvornår svaret kommer. Men regeringen burde slet ikke lave lovgivning og i stedet overlade det til arbejdsmarkedets parter ved de næste overenskomstforhandlinger. Det er et indgreb, og derfor er der fortsat mening i at klage til ILO, hvor vi naturligvis forventer at få medhold,« siger Anker Christoffersen.

Advokat Henrik Karl Nielsen fra advokatfirmaet Norsker & Jacoby, har tidligere udtalt til Berlingske Tidende, at som fhv. ILO-ansat vurderer han, at »ILO vil se meget negativt på et lovindgreb i overenskomsterne.«

Men beskæftigelsesministeriet har ikke fundet anledning til at kontakte ILO, før lovforslaget blev fremlagt.

»Vi plejer at have et meget godt skøn over, om det er i overensstemmelse med konventionerne. Vi kan jo ikke spørge rundt i verden, hver gang vi laver lovgivning,« siger Einar Edelberg.

dm@berlingske.dk