I virkelighedens Løvens Hule er værdiansættelse også »rent Hjallerup Marked«

Det koster dyrt at få højt profilerede, professionelle investorer med på vognen på nationalt TV. Det viser en gennemgang af værdiansættelsen hos de iværksættere, der slipper gennem nåleøjet i det populære TV-program »Løvens Hule«. Men også i virkelighedens verden er værdiansættelse af opstartsvirksomheder »rent Hjallerup Marked«.

Balder Onarheim er CEO og medstifter af den københavns opstartsvirksomhed Platoscience. Han har sammen med en partner udviklet et device til neurostimulering. Ved at tage det på hovedet, kan man stimulere hjernens koncentrationsevne, evne til kreativ tækning og andre kognitive funktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Fjerde sæson af det populære TV-program »Løvens Hule« går på hæld. Programmet har de seneste år været med til at sætte iværksætteri på dagsordenen og skabe helte, både blandt investorer og iværksættere.

Men det koster dyrt at få højt profilerede, professionelle investorer til at gå ind og investere i selskabet på nationalt TV.

Det viser en gennemgang af data om de omkring 100 virksomheder, som til dato har stået foran kameraet i Løvens Hule, som business angels-netværket Keystones har lavet.

43 af virksomhederne havde inden gårsdagens 7. episode af Løvens Hule trukket i alt knap 30 mio. kr. hjem i investeringer. Men med meget få undtagelser har virksomhederne måttet give kraftigt køb på deres værdiansættelse for at få investorer som Hummel-ejer Christian Stadil, Just Eat-stifter Jesper Buch, medstifter af Bilbasen og Benjamin Media Jan Dal Lehrmann, direktør i Freeway-koncernen Mia Wagner og CEO i venturefonden Nordic Eye Peter Warnøe med om bord.

Fra otte til knap tre mio. kr.

Iværksættervirksomhederne har forud for programmet selv regnet sig frem til, at deres virksomhed i gennemsnit er omkring otte mio. kr. værd. Men efter benhårde forhandlinger fra løverne er værdien af virksomhederne i de fleste tilfælde blevet rundbarberet kraftigt med det resultat, at den gennemsnitlige værdi af virksomhederne er nede på 2,7 mio. kr., når de forlader studiet. Samtidig har løverne snuppet en ejerandel af virksomhederne på i gennemsnit 22 pct.

»Der er ingen tvivl om, at deltagerne i Løvens Hule får rundbarberet værdien af deres virksomhed for at få én af de kendte investorer med. Men det sker, sådan set, også i virkelighedens verden. De virksomheder, der kommer igennem hos os i Keystones, må også ofte give kraftigt køb på deres værdisætning. Forskellen er bare, at vi i Keystones giver virksomhederne sparring, inden de stiller sig op foran investorerne, så vi ikke ser den samme form for nedslagtning,« siger Kenneth Larsen, medstifter af Keystones-netværket.

»I Løvernes Hule kan det godt se ud, som om de får lov at stille sig op med den værdisætning, de selv har regnet sig frem til uden sparring og råt for usødet. Det giver godt jo fjernsyn,« siger Kenneth Larsen.

Bortset fra dramaet, når investorerne slagter en iværksætter med en urealistisk værdisætning, er det imidlertid ifølge Kenneth Larsen meget almindeligt, at en iværksættervirksomhed kommer med en urealistisk værdisætning. Og det er ikke så underligt, for det er rigtig svært at udregne en realistisk værdisætning for en nystartet virksomhed.

Gefühl og Hjallerup Marked

»Det handler meget om gefühl. Den klassiske værdiansættelse på baggrund af discounted cash flow fungerer ikke i en startup-virksomhed. Excelarkene, der er udviklet, passer ikke, så værdisætningen bliver nemt ren Hjallerup Marked-handel, både i Løvens Hule og i virkelighedens verden,« siger Kenneth Larsen.

Keystones, der blev etableret i 2000, er i dag Danmarks største netværk for business angels og andre ildsjæle, som vil investere tid og penge i iværksættervirksomheder.

Netværket har årligt cirka en iværksætter om ugen gennem sit system. Det begynder med, at virksomheden henvender sig og får sparring, blandt andet om værdisætning. Herefter har virksomheden mulighed for at præsentere sig for potentielle investorer. Det kan både foregå fysisk, f.eks. ved en workshop, hvor iværksættere og potentielle investorer arbejder sammen om casen i en time. Det kan også foregå som et online-møde.

Virksomhederne har for omkring 80 procents vedkommende en omsætning på mellem en halv og fem mio. kr., men der findes også rene udviklingsselskaber.

Investerer helt ned til 50.000 kr.

Keystones har i øjebliket 320 investorer i netværket. De er langt fra alle investorer med millioner i baglommen, som dem, man ser i Løvens Hule.

»Vi har investorer, der sætter millioner i en virksomhed, men vi har også mange investorer, som går med i en investering med et lille beløb, helt ned til 50.000 kroner. Ofte laver vi syndikater med ti til 15 investorer, som investerer beløb af forskellig størrelse. Derudover er en vigtig del af det, vores netværk tilbyder, at det ikke kun handler om penge, men at investorer også ofte investerer tid i at hjælpe iværksættervirksomhederne,« fortæller Kenneth Larsen.

En af de virksomheder, der har hentet kapital hos Keystones, er medtech-virksomheden Platoscience.

Platoscience har udviklet en neurostimuleringsanordning, som man kan tage på hovedet, og som hjælper med at forbedre koncentrationsevne, kreativ tænkning og andre kognitive funktioner.

Platoscience satser på engle frem for løver

Platoscience er én af de opstartsvirksomheder, som har valgt ikke at hente kapital i Løvens Hule og i stedet satset på business angels blandt andet fra netværket Keystones.

Virksomheden startede med at få to business angels fra netværket ombord. Da selskabet sidste år fik brug for ny kapital, forsøgte det sig først med venturefonde.

I løbet af de næste par uger indleder Platoscience en crowdfunding-kampagne på Kickstarter. Her får alle interesserede mulighed for at forudbestille neurostimulatoren. I første omgang satser Platoscience dog mest på biohackers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

»Men vores oplevelse var, at de her internationale venturefonde ofte mere er som en bank. Vi har været glade for de business angels, vi har haft, fordi de har været involveret i udviklingen af virksomheden. Derfor valgte vi i stedet, noget usædvanligt, at tage en ny runde med business angel-investeringer, denne gang investerede et større konsortium to millioner kr. i os,« fortæller Balder Onarheim, der er medstifter af og CEO i Platoscience.

Når Platoscience ikke har søgt kapital i Løvens Hule handler det blandt andet om frygten for at få værdisætningen sablet ned i fuld offentlighed.

»Når man går på TV, er der en risiko for at blive udstillet som startup. Det værste, der kan ske, er, at man kommer til at fremstå med den forkerte pris og bliver fremstillet, som om virksomheden er latterlig dyr. Så tror jeg, at det kan være svært at komme videre derfra og få nye investorer med,« siger Balder Onarheim.

Samtidig frygter han, at Løvens Hule-investorerne, som alle er kendte for at investere i mange forskellige virksomheder, måske ikke har tid nok til at hjælpe med at udvikle Platoscience og for alvor forstå potentialet i virksomheden.

Har biohackers som kunder

Det gør de business angels, som har investeret i Platoscience til gengæld, mener Balder Onarheim.

»Vi har fået flere meget små, men fagligt relevante business angels med. Det er folk, som på en eller anden måde har en interesse i området, og derfor er villige til at arbejde med os, f.eks. i en workshop, som vi har afholdt,« fortæller Balder Onarheim.

Platosciences neurostimulator bygger på teknologi, som er udviklet til blandt andet at forbedre de kognitive funktioner hos mennesker med ADHD, depressionsramte eller behov for rehabilitering af hjernefunktioner. Virksomheden har taget teknologien og udviklet den, så almindelige mennesker kan bruge den, f.eks. i en arbejdssituation, hvor de gerne vil være ekstra skarpe.

»Lige nu er vores kundegruppe især biohackers, som gerne vil bruge ny teknologi til at forbedre kroppens funktioner, men vi håber, at vi hen ad vejen kan få bredt kundegruppen ud, og vil især satse på arbejdspladser,« siger Balder Onarheim, der inden for de næste par uger lancerer en international crowfunding-kampagne.