I Vestjylland har mange unge et fritidsjob. Ganske anderledes ser det ud i hovedstadsområdet

Børn og unge er mere tilbøjelige til at have et fritidsjob i Jylland, end de er i København. Det kan bunde i forældrenes syn på opvækst, mener forbrugerøkonom.

Andelen af børn og unge fra 13-17 år med et fritidsjob faldt i 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De færreste unge stiller sig tilfredse med SUen, når der skal være råd til cafébesøg, tøj og fester.

Derfor kan et job i den lokale Netto eller en tjenertjans være med til at forsøde livet. Der er dog store geografiske forskelle, når det gælder andelen af unge, som har et fritidsjob.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ikke overraskende faldt andelen af børn og unge fra 13 til 17 år med et fritidsjob generelt i 2020. Danskerne stod midt i coronakrisen, og restauranter og hoteller var lukkede af flere omgange. Dog har hver tredje ung et job i supermarkedet, og disse havde åbent under hele pandemien.

»Faldet fra 2019 til 2020 skal ses i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i forbindelse med covid-19-pandemien,« siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Mest interessant er den geografiske forskel på unge med et fritidsjob. Især i Vestjylland er andelen af unge med et fritidsjob høj, hvor det ser noget anderledes ud i og omkring København.

I Gentofte Kommune havde 24 procent – altså cirka hver fjerde ung – et fritidsjob i 2020. På Frederiksberg var det 24,7 procent, og i Lyngby-Taarbæk Kommune gjaldt det 25 procent.

Tager man et kig på den syd- og vestlige del af Jylland, er tendensen en anden. I Varde Kommune havde 42,1 procent af børn og unge et fritidsjob i 2020. I Tønder Kommune var det 42 procent, mens andelen i Ringkøbing-Skjern Kommune var 42,2 procent.

Fritidsjob eller lommepenge

Forklaringen kan være, at unge i jyske kommuner kommer fra et hjem, hvor man sætter en dyd i, at man hurtigt lærer, hvad det vil sige at have et arbejde, man skal passe. Det vurderer Ida Moesby, som er forbrugerøkonom i Nordea.

»I nogle familier er det vigtigt, at man lærer at have et arbejde. Man vil gerne opdrage børnene til at få en sund økonomisk forståelse, hvor de forstår at administrere egne penge tidligt,« siger hun.

Lommepenge kan dog give samme mulighed for at administrere en økonomi, og blandt nogle forældre med en højere indtægt, vil man ofte vælge, at børnene i fritiden i stedet fokuserer på lektierne og måske også en sportsgren.

»I mange hjem er det et spørgsmål om at få tingene til at hænge sammen. Hvis man har et barn, der går i skole og til sport, er det ikke sikkert, at der er så mange timer til et fritidsjob,« siger Ida Moesby.

Det kan dog være en rigtig god idé at have et fritidsjob, hvis man spørger forbrugerøkonomen.

»Man lærer at administrere sine egne penge, og man får en forståelse for, hvor meget penge er værd, fordi man kan omsætte de timer, man står i supermarkedet, til de penge man får i hånden,« siger hun.

Dermed ikke sagt, at barnet ikke kan få en sund økonomisk forståelse uden et fritidsjob, understreger hun.