I denne uge kan hele Europa blive uvenner

Den Europæiske centralbankschef Mario Draghi vil torsdag efter alt at dømme trodse modstand fra Tyskland og annoncere opkøb af statsobligationer

Foto: KAI PFAFFENBACH. Merkel og Draghi i tæt samtale.
Læs mere
Fold sammen

Mario Draghi vil nok komme ind i lokalet i samme rolige gangart som altid, når han torsdag er vært for pressemødet efter rentemøde i Den Europæiske Centralbank.

Og vanen tro vil han sandsynligvis læse op fra sine medbragte papirer på sit nasale, næsten messende, engelsk som altid.

Men den lille italiener risikerer at lægge kimen til det, der kan blive begyndelsen på en større krise i det fælles europæiske samarbejde, når han annoncerer, at centralbanken vil begynde at opkøbe statsobligationer.

»Det er her det store drama ligger. Det er jo egentlig forbudt, og der er kæmpestor uenighed om det,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank og fortsætter:

»Man risikerer at kaste hele euro-samarbejdet ud i en langvarig krise,« siger han.

Hidtil har Mario Draghi afværget en europæisk gældskrise med løfter om, at han er parat til at gøre »whatever it takes«. Det har han blandt andet fulgt op på ved at sende milliarder af euro ud til de europæiske banker i form af billige lån og holde den toneangivende rente tæt på nul.

Men ingen af tiltagene har helt haft den ønskede effekt. Og kombinationen af flere års vækstkrise og truslen om en europæisk deflationsspiral a la den, vi har set i Japan, har nu fået et broget kor bestående af amerikanske økonomer og politikere, internationaler organisationer som eksempelvis IMF og flere sydeuropæiske lande til at lægge pres på centralbankschef. Derfor ser han sig nu nødsaget til at åbne låget til det, der hidtil har været det forbudte rum i værkstøjskassen - nemlig at opkøbe statsobligationer.

»Det er kontroversielt og derfor har der også været et meget langt tilløb, « siger chefstrateg i investeringsbanken Carnegie, Henrik Drusebjerg.

Tiltaget med såkaldte kvantitative lempelser, som de fleste regner med kommer til at omfatte opkøb af statsobligationer og måske også virksomhedsobligationer, bliver endnu et forsøg på at få penge kanaliseret ud til - især sydeuropæiske - virksomheder og svække euroen.

Men både det politiske og juridiske grundlag for aktionen er i bedste fald grumset. At købe statsobligationer vil lidt forsimplet sige, at centralbanken bruger den store fælleskasse, finansieret  af skatteborgerne i eurolandene - til at finansiere de offentlige underskud i de enkelte lande.

Ifølge traktaten må centralbanken faktisk ikke købe statsobligationer direkte af et medlemsland. Men den juridiske forhindring kan omgås ved at købe obligationerne i det såkaldte sekundære marked; altså købe dem via private investorer.

Og EU-domstolen kom i sidste uge med en foreløbig vurdering, der peger på, at domstolen vil acceptere en sådan model.

»Så jeg vil nok mene, at man godt kan gøre det. Det er det figenblad, de har,« siger Jacob Graven.

Den politiske udfordring er dog straks værre. I efterkrise-årene har Tyskland om nogen været en samlende kraft, der har haft den økonomiske robusthed til at spille en afgørende rolle i forhold til at få hjælpepakker på plads og holde en hånd under kriseramte lande og den fælleseuropæiske valuta.

Men tyskerne har hele tiden sat en skarp grænse ved opkøb af statsobligationer. Chefen for den tyske Bundesbank Jens Weidmann har via sin plads i ECBs styrelsesråd indædt forsøgt at kæmpe imod.

En af begrundelserne er, at man ved at opkøbe statsobligationer ville fjerne presset på lande, der har brug for at forbedre deres økonomi ved hjælp af strukturelle reformer, der kan sikre deres økonomiske bæredygtighed på længere sigt.

Og for forbundskansler Angela Merkel er det en klar tabersag, hvis den almindelige tysker borger skal være med til at betale for at skabe mere vækst i Sydeuropa. Vel og mærke på et tidspunkt, hvor  tysk økonomi også er begyndt at gå ned i tempo, blandt andet på grund af det anspændte forhold til Rusland.

»Det er klart, at der er grænser for, hvor godt et samarbejde der er i at være rygende enige,« siger Jacob Graven.

Der er dog stadig forskellige måder at afbøde modstanden mod det nye opkøbsprogram. En model kunne være, at centralbanken sætter en nedre grænse for kreditkvaliteten af de statsobligationer, den køber. Det ville i givet fald sandsynligvis udelukke lande som Grækenland, Cypern og måske også Portugal fra at få finansieret deres gæld via det nye program.

En anden model kunne være, at centralbanken i stedet for at tage hovedparten af risikoen ved opkøbsprogrammet på sin egen balance, pålægger centralbankerne i de enkelte lande selv at opkøbe statsobligationer. Det vil som et tænkt eksempel betyde, at centralbanken i Spanien selv ville skulle købe spanske statsobligationer.

Problemet ved den model ville dog være, at ECB dermed samtidig ville signalere, at den vurderer, at risikoen ved at købe statsobligationerne er så stor, at den ikke vil have dem på bogen.

»Det er et meget skidt signal at sende ud i markedet,« siger Jacob Graven.

Et ekstra lille tvist er, at der ikke er nogen, der ved, hvilken effekt det kontroversielle opkøbsprogram vil have i Europa. Mario Draghi har givetvist hede drømme om, at det går ligesom i USA, hvor et lignende program har været med til at skubbe vækstraterne i vejret.

Men det er ikke givet, at det også vil gå sådan her i Europa, understreger Jacob Graven.

»Man skal ikke bilde sig ind, at det her ville være et trylleslag for økonomien,« siger han.