I dag kan Abramovich miste halvdelen af formuen

Det kan koste Chelsea-ejer Roman Abramovich 35 milliarder kroner, hvis han kendes skyldig i et kulørt drama, der involverer korruption, skattesnyd og et mistænkeligt dødsfald.

Russiske Roman Abramovich er god for mere end 12 mia. dollar og er verdens 68. rigeste person. Her klapper han under en fodboldkamp mellem Chelsea FC (som han ejer) og Blackburn Rovers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jed Leicester
Den russiske milliardær Roman Abramonich, der nok mest er kendt for sit ejerskab af den engelske fodboldklub Chelsea FC, har god grund til at være anspændt. Fredag eftermiddag kommer afgørelsen nemlig i en spektakulær retssag, der skal afgøre, om Abramovich brugte ulovlige midler, da han overtog sin tidligere kompagnon Boris Berezovskijs andel af olieselskabet Gazprom. Kendes han skyldig, vil det koste ham 35 milliarder kroner, hvilket er halvdelen af hans formue.

Retssagens forløb er gået fra opdelingen af Ruslands råstoffer efter sammenbruddet af Sovjetunionen over Kremls korridor-aftaler og til de mange skattely og enklaver, hvor de russiske oligarker opholder sig i dag. Sagens kerne er, om Roman Abramovich har afpresset Boris Berezovskij til at sælge sin andel af Ruslands fjerdestørste olieselskab Sibneft til discountpris.



Boris Berezovskij var en stor skikkelse i magtspillet under præsident Boris Jeltsin, men han faldt i unåde, da Vladimir Putin kom til magten. Han anklager Roman Abramovich for at have truet med politiske repressalier fra Kreml, hvis Berezovskij ikke solgte sin andel af olieselskabet.

Historien begynder i 1995, da daværende præsident Boris Jeltsin begyndte at sælge ud af landets råstofrettigheder. På et møde ombord på en luksusyacht i Caribien planlagde oligarkerne Roman Abramovich, Pyotr Aven og Boris Berezovskij at fusionere Ruslands bedste olieraffinaderi med de store oliefelter i Sibirien i selskabet Sibneft.

I den forbindelse skulle Abramovich have lovet Berezovkij halvdelen af selskabet til gengæld for at levere den nødvendige politiske støtte. Oligarkerne fik det, som de ville, men efter Vladimir Putin kom til magten i 2000, måtte Berezovskij flygte til udlandet.

Herefter mener han, at Abramovich pressede ham til at sælge sin andel til discountpris eller risikere en ekspropriation fra staten. Omvendt mener Abramovich, at sagen var lukket, da han betalte Berezovskij 7,7 mia. kroner via en sheik i 2001. Han fastholder, at Berezovskij aldrig havde krav på halvdelen af Sibneft, og at betalingen udelukkende dækkede politisk indflydelse og beskyttelse.



I 2005 købte den russiske stat Sibneft for 77,4 milliarder kroner og gjorde det til en del af statens monopolselskab Gazprom. Oven i slagsmålet om Sibneft mener Berezovskij, at Abramovich solgte hans aktier i aluminiumsselskabet Rusal uden tilladelse. I alt vil han have erstatning for 35 milliarder kroner.

Under sagen er afsløringer om omfattende skattesnyd, enorme bestikkelser, udbredt korruption og mystiske dødsfald kommet frem. Eksempelvis har en central brik været håndskrevne notater på en serviet, skrevet af en oligarkernes advokater, der døde i et mistænkeligt helikopterstyrt.

Sagen har vist, hvordan Boris Jeltsin delte rettighederne til landets råstoffer ud til særligt udvalgte oligarker til gengæld for enorme pengesummer. Den har også vist, at ejerskab ikke betyder noget i det store spil, fordi det kan ændre sig på kort tid. Eksempelvis har Vladimir Putin tilsyneladende magt til at vriste ejerskabet ud af hænderne på selv de mest magtfulde oligarker.