Hvornår er man woke nok?

Hvis man på direktionsgangen endnu ikke har set sig selv i øjnene og spurgt hinanden, om man i virksomheden skaber lige muligheder for alle, så er tiden mere end moden. Og hvis det er noget, man har trang til at kommunikere til omverdenen, så sørg for, at der er bund i fortællingen.

»At være woke handler om mere og andet end at hejse regnbueflaget én gang om året, når der er Copenhagen Pride. Du skal mene det, og det skal skinne igennem i alt, du gør,« skriver Louise Stenbjerre. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er din virksomhed woke? Er du helt fremme i de identitetspolitiske sko og taler hjemmevant om cancel culture, lgbt+-rettigheder og minoriteter? Er man som virksomhed ikke woke, risikerer man at blive overhalet indenom af samtidens agendaer. Og hvis man først har trådt ved siden af, kan den dårlige stemning omkring virksomheden brede sig som en steppebrand på de sociale medier.

At være woke handler om mere og andet end at hejse regnbueflaget én gang om året, når der er Copenhagen Pride. Du skal mene det, og det skal skinne igennem alt, du gør.

Berlingske har netop offentliggjort årets Guld1000-liste over Danmarks største virksomheder målt på omsætning. A.P. Møller - Mærsk sidder traditionen tro tungt på førstepladsen med en omsætning på 240 milliarder, hele 114 milliarder mere end nummer to på listen, Novo Nordisk.

Og selvom hovedfokus i Danmarks største virksomheder stadig er omsætning og indtjeningsevne, så blev 2021 også året, hvor A.P. Møller - Mærsk positionerede sig inden for woke capitalism – det allestedsnærværende identitetspolitiske begreb om, at man som virksomhed ikke bare er drevet af profit, men også af en social bevidsthed og tydelig diversitetspolitik.

Elefanter i glasbutikken

I forsommeren skrev Nicolai Foss, professor i strategi ved Institut for Strategi og Innovation på CBS, her i avisen en interessant klumme om, hvordan man som virksomhed manøvrerer i wokeismens oprørte hav. At »virksomhederne i en politiseret verden også er nødt til at bruge ressourcer på at gebærde sig politisk, herunder for eksempel at lære wokeismens koder«.

At være woke handler om være opmærksom på sociale bevægelser og uretfærdigheder i samfundet. Man kan med en tilnærmelse sige, at woke er en videreudvikling af CSR. Meget ofte er det forbundet med en tydelig holdning til racisme eller strukturel undertrykkelse af minoriteter og aktivt arbejde på at være inkluderende og for diversitet. Nogle virksomheder navigerer hjemmevant i den nye verdensorden, mens andre er elefanter i glasbutikken.

I reklamevideoen »Together, All The Way« for A.P. Møller - Mærsk ser man en sort kvinde rappe på engelsk, mens grupper af mangfoldige unge danser og synger om sammenhæng og forbundethed i et univers af glade farver. Ifølge topchef Søren Schou ønskede A.P. Møller - Mærsk med videoen at gøre sine hoser grønne over for unge mennesker og signalere, at virksomheden er et cool sted at arbejde.

Hjemlige brandingeksperter haglede videoen ned. De kaldte den wokewashing og hævdede, at Mærsk pyntede sig med en masse korrekte holdninger og overdrev virksomhedens kultur som et dynamisk og farverigt miljø at arbejde i.

Søren Skou tog kritikken med ophøjet ro og bemærkede, at mange kategoriserer A.P. Møller - Mærsk som et konservativt foretagende på Esplanaden, men glemmer, at det rent faktisk er et globalt foretagende, hvor kun 2.000 af Mærsks 80.000 ansatte har hjemme i København.

Pinkwashing

Vi skal også kun en måned tilbage, hvor Nestlé blev udsat for massiv kritik, da det blev offentliggjort, at den gigantiske fødevarevirksomhed var sponsor for Pride-begivenheden Copenhagen 2021. På kort tid flød nettet over med voldsomme reaktioner på, at Nestlé ikke tager socialt ansvar og er kædet sammen med børnearbejde. Nestlé blev beskyldt for pinkwashing og for at smykke sig med lånte lbgt+-fjer. Konsekvensen blev, at Pride afbrød samarbejdet.

Skal man så som virksomhed helt droppe at støtte identitetspolitiske projekter eller organisationer af frygt for, at det eksploderer i hænderne på en? Selvfølgelig ikke. Men man skal kun gøre det, hvis man mener det. Man får ikke point for bare at skifte sit virksomhedsflag på toppen af bygningen ud med et regnbueflag én gang om året. Det skal være en del af virksomhedens erklærede politik at være inkluderende, og det skal skinne igennem i alt fra ansættelsesprocedurer til kommunikation, avancement og generelle ledelsesværktøjer – og så kan man hejse flaget. Og man skal tænke nøje over, hvem man samarbejder med, så det harmonerer med de initiativer og mål, man selv arbejder med i virksomheden.

Mange virksomheder har i dag allerede helt styr på deres CSR som moderne forretninger, der kender både deres kunder og kommende kolleger. Men hvis man på direktionsgangen endnu ikke har set sig selv i øjnene og spurgt hinanden, om man i virksomheden skaber lige muligheder for alle, så er tiden mere end moden. Og man behøver ikke nødvendigvis kommunikere om det i et forsøg på at høste point fra omverdenen.