En høj og stigende offentlig gæld kan hurtigt udvikle sig til en økonomisk pine af de helt store og blive en bremseklods for økonomisk vækst.
Når gælden stiger, sluges en stadigt stigende del af statens indtægter således af renter, så der bliver færre penge til investering i uddannelse, infrastruktur eller lavere skatter, som kan skabe vækst. En stor gæld risikerer også at trække renten op og ad den vej dæmpe forbrug og investeringer til skade for væksten.
Men hvor, smertegrænsen for gæld går, er uhyre vanskeligt at sige og afhænger også af, hvilke lande der er tale om.
For Danmark er grænsen formentlig relativt lav, fordi vi er et lille land med egen valutakurs. Det betyder, at der hurtigt kan komme pres mod den danske krone, hvis den danske gæld blev større, end EU tillader. Et pres mod kronen vil presse Danmarks Nationalbank til at hæve renten, hvilket vil skade dansk økonomi.
Men for store lande, og især USA, er situationen en helt anden. Dollaren flyder frit og kan derfor som sådan ikke udsættes for noget pres. Det er nærmest også en fordel for USA, hvis dollaren falder og amerikanske varer dermed bliver billigere i andre lande.
USA er også hjemsted for nogle af verdens største og mest lønsomme virksomheder, som mange gerne vil investere i. Dertil kommer, at USA trods sin store gæld fortsat betragtes som et af de mest sikre steder på kloden at placere penge. Af samme grund er 60 procent af alle klodens valutareserver hos verdens centralbanker placeret i dollar.
Sikker havn
Samtidig har USA verdens i særklasse største og mest likvide marked for handel med statsobligationer. Det betyder, at mange investorer gerne vil sætte penge i amerikanske obligationer og dermed låne USA penge trods deres store gæld, alene fordi de ikke kan finde bedre alternativer, hvor det er lige så nemt at sælge det hele igen, hvis det skulle blive nødvendigt.
USA er dermed en slags sikker havn som mange flygter til, når usikkerheden stiger. Selv når det går dårligt for USA, og de eksempelvis får en lavere kreditværdighed, så vælter pengene ind i USA, fordi der ikke er gode alternativer, hvor sikkerheden er større.
Den store interesse for at placere penge i USA betyder så også, at renten på amerikanske statsobligationer er helt i bund, og de ikke skal slås med skyhøje renter som flere lande i Sydeuropa.
USA har også verdens førende valuta, dollaren, som mere end 80 procent af al handel på valutamarkedet foregår med. Selv i Europa afregnes mere end en tredjedel af al handel i dollar, selv om euroen nu har eksisteret i 14 år.
At dollaren er reservevaluta, giver USA enorme fordele, idet det presser renten i USA ned, samtidig med at masser af lande låner USA penge nærmest gratis. USA er samtidig i den helt unikke situation, at de aldrig nogensinde vil få problemer med at betale deres gæld tilbage, fordi de blot kan trykke nogle flere dollarsedler og betale gælden af med dem. Så der er ikke bare lang vej, men meget lang vej endnu, før USAs gældsproblemer måske løber løbsk. Det kan godt ske, det er bare ikke sandsynligt i nogen nær fremtid.