Det seneste år har om noget afsløret, hvem vores rigtige venner er – både privat og professionelt. I en tid med afstand og uforudsigelighed har mange haft fokus på at klare den ene dag og opgave efter den anden.
Uanset om vi vender tilbage til det samme arbejde, arbejder på distancen eller i hybride arbejdsformer, er der grund til at se på det, der måske betyder allermest for at kunne have et langt, produktivt og meningsfuldt arbejdsliv: Vores relationer med de mennesker, vi arbejder sammen med.
Stærke relationer er helt afgørende for, hvordan vi håndterer problemer, kriser og forandringer. Når vi står over for skiftende, komplekse og modstridende krav, er vores egen dygtighed, perspektiv og dømmekraft sjældent nok. Vi har brug for andre. Vi har brug for hinanden, og det er ofte for sent at række ud, når problemet banker på. Så afsløres det i stedet, hvem vores rigtige venner er.
Hvem har du i dit arbejdsliv, som du kan tale godt med om disse ting? Er det dem, du arbejder tættest sammen med? Hvem føler, at de kan tale godt med dig om disse ting? Er det dem, du arbejder tættest sammen med?
På arbejdet har vi brug for professionelle venner. Venner, fordi de vil os det godt. Professionelle, fordi deler vores fokus på at lykkes med opgaver og har faglig forståelse og blik for den professionelle kontekst, vi befinder os i.
Det kommer ikke af sig selv. Det kommer af, at vi rækker ud til hinanden, inden der er brug for det. At vi viser interesse, omsorg og opbakning for hinanden. Det er karakteriseret af psykologisk tryghed, og når vi er hjælpsomme over for hinanden. Når vi kan tale åbent om vores fejltrin uden at frygte, de bliver brugt imod os. Når vi kan tale om ting, der er svære, og hvor der er meget på spil. Når vi føler, at vi kan være os selv i hinandens selskab.
Dybe professionelle venskaber kan som private venskaber være livslange, dybe og meningsfyldte. Vi forbinder først og fremmest som mennesker, men også gennem delte interesser og kompetencer i forhold til opgaver. De kræver ikke, at vi er på samme arbejdsplads, eller at vi arbejder med de samme ting. Men de kræver, at vi bliver ved med at interessere os for hinanden og viser det aktivt. Vores bedste venner siger ikke, »det skulle du bare have sagt«, efter skaden er sket. Fordi deres interesse, omsorg og opbakning er løbende, regner vi med dem. Og de regner med os.
Hvem har du i dit arbejdsliv, som du kan tale godt med om disse ting? Er det dem, du arbejder tættest sammen med? Hvem føler, at de kan tale godt med dig om disse ting? Er det dem, du arbejder tættest sammen med? Som alle venskaber er det ikke kun dem, der klapper dig på skulderen, når det går godt. Det er også dem, der kommer til dig og udfordrer dig, siger dig imod og fortæller dig, når du er galt på den. Dem, der siger dig imod, selvom det er ubehageligt for både dig og dem. Fordi de ved, at du værdsætter det, og de ikke vil lade dig i stikken.
Tænk, hvor mange af de skandalesager, vi har oplevet i de senere år, som i virkeligheden har afsløret, at nogle personer med stor magt ingen professionelle venner har haft til at fortælle dem, når deres adfærd ikke var ok, hvilket senere har kostet dem og deres arbejdsgiver alt. Tænk, hvornår du sidst blev udfordret og sagt imod af dem, der vil dig det godt. Hvordan reagerede du? Tror du, at sandsynligheden for, at personen gider gøre det igen, hvis du får brug for det, blev større eller mindre?
Hvor stærke er dine professionelle venskaber? Begynd med at sætte navne på. Hvem er du der for? Er der nogen, du gerne vil være mere for? Hvem er der for dig på dit arbejde og andre steder? Hvordan kan du vise dem, hvad de betyder for dig, og sige tak?
