»Hvis jeg havde haft fem milliarder på bogen, havde jeg ikke siddet her«

Årets dansker 2018: Han startede med at handle konsolspil i Den Blå Avis, derefter handlede han takeaway-mad, og siden blev han millionær. Jesper Buch skabte først en formue på Just Eat og er nu i gang med at løfte den næste generation af iværksættere op i samme højder.

Jesper Buch skabte en formue på Just Eat. I dag er hjælper han blandt andet iværksættere i gang i DR-programmet »Løvens Hule«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I DR-programmet »De vildeste iværksættere« er der et klip fra Skagen, hvor en far og søn kæmper for at holde deres forretning oven vande.

De to har udviklet deres egne allergivenlige dyner og puder, men selv om produktet er godt, kniber det med at få det afsat, og forretningen er truet af konkurs.

Enter Jesper Buch.

I programmet rejser han rundt og hjælper nødlidende iværksættervirksomheder, og i Skagen konfronterer han som noget af det første far og søn med deres salg. Hvor mange dyneforhandlere har de selv opsøgt rundt omkring i landet for at få dem til at sælge deres produkt, vil Jesper Buch vide.

»Det har vi ikke gjort så meget i,« konstaterer faderen lidt nølende.

»Ej, for helvede. Jeg bliver fandeme lidt sur på jer. Jeg synes, det er pisseærgerligt. I har jo faktisk et ret fedt produkt, hvad fanden laver I?«

Man kan vel uddrage to konklusioner fra det korte optrin: Jesper Buch taler meget direkte. Jesper Buch kan godt lide mennesker, der handler.

»Det handler om at smøge ærmerne op. Få noget jord under neglene. En forretning starter altså ikke i et Excel spreadsheet, kom ud i marken og få solgt,« siger han, da Berlingske træffer ham i villaen på Dalgas Boulevard.

Han er i skjorte med vest og habitbukser. På manchetten er iniatialerne syet ind med guldtråd: J.B., Jesper Buch. Den 43-årige østjyde snakker hurtigt, bander, rejser sig, sætter sig igen.

»Man kan godt arbejde 80 timer om ugen, hvis man husker at holde ferie. Det gjorde jeg ikke i ti år. «


Hvis han havde gået i skole i dag, havde han formentlig fået konstateret ADHD. I stedet er han nomineret som »Årets dansker«.

Fordi »han mere end nogen anden har formået at gøre iværksætteri og startup-kulturen til en folkesag i funktionær- og lønmodtagernationen Danmark«, som det hedder i indstillingen.

Han blev landskendt, da han startede og skabte milliardforretningen i Just Eat, som han blev købt ud af for et trecifret millionbeløb for snart ti år siden. Han blev prototypen på iværksætteren, der fra en kold kælder i Jylland skabte et milliardimperium, og som ofrede blod, sved og tårer undervejs. Måske også et ægteskab.

Jesper Buch nomineres til Årets dansker for mere end nogen anden at gøre iværksætteri og startup-kulturen til en folkesag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Jeg havde brændt lyset i begge ender. Man kan godt arbejde 80 timer om ugen, hvis man husker at holde ferie. Det gjorde jeg ikke i ti år. Jeg var helt færdig.«

Rejsen med Just Eat varede ti år, og da Jesper Buch blev købt ud, besluttede han sig for at gå Caminoen i Spanien. 850 kilometer på 26 dage. Helt alene.

»Da jeg krydsede 700 kilometer, nåede jeg frem til, at jeg ikke ville kigge tilbage og bære nag. Ja, Just Eat ville formentlig blive meget mere værd, men jeg havde fået det ud af det, jeg skulle. Jeg skulle ikke bekymre mig om økonomi resten af mit liv, medmindre jeg var en snotskovl og pissede det hele væk,« siger han.

Det trecifrede millionbeløb kunne være blevet til milliarder, hvis Jesper Buch havde ventet med at sælge sine aktier, men han har holdt sit løfte og undladt at bære nag. I stedet opfatter han det som en god ting, at det blev ved millionær i stedet for milliardær.

»Det tog mig lang tid at finde ud af, men ... hvis jeg havde haft fem milliarder på bogen, havde jeg ikke siddet her, og jeg havde formentlig ikke haft mine børn. Jeg havde siddet på en eller anden lystyacht med tungen langt oppe i min egen røv og været halvskør. Det er usundt at have så mange penge, tror jeg,« siger han.

I »Løvens Hule«

Jesper Buch kalder tiden i Just Eat for kapitel et, i kapitel to har han dedikeret kræfterne til at hjælpe den næste generation af iværksættere. Først og fremmest som en af investorerne i DRs iværksætterprogram »Løvens Hule«, hvor han har været en fast del af panelet siden programmets fødsel for et par år tilbage.

»Jeg synes, det er fedt. Når sådan et par drenge som dem fra »Shaping New Tomorrow« (tøjfirma, red.) kommer ind og sparker røv. De er en fantastisk historie. De har styr på deres produkt, på deres forretning og styr på dem selv. I timerne efter vi optog til »Løvens Hule« omsatte de for en million kroner. Det var en tirsdag. Onsdag omsatte de også for en million. Og igen torsdag. Lige indtil de løb tør for varer.«

Jesper Buch taler begejstret om firmaet og flere af de andre investeringer, han er en del af. Han siger, han kan blive lige så opslugt af sine investeringer, som han blev i årene med Just Eat.

»I de tre måneder, hvor der ikke var varer nok på hylderne hos »Shaping New Tomorrow«, var det en lige så stor stressfaktor, som når Just Eat var nede. Jeg tager det virkelig personligt.«

»Det er godt for forretningerne, men knap så godt for mig. Det bliver mere og mere brandslukning rundt omkring, og derfor har jeg også overvejet, om jeg skal fortsætte med at investere. Min konklusion er, at jeg skal droppe de store investeringer og samle investeringerne fra »Løvens Hule« i et selskab, hvor jeg får nogle folk, jeg stoler på, til at hjælpe,« siger han.

Jesper Buch forventer, at hans investeringer i snit skal ende med at give pengene 10-15 gange igen. Alligevel karakteriserer han sin optræden i »Løvens Hule« som filantropi, ligesom hans årlige iværksætterkonference Seedster i Marbella er pro bono.

»Det er en måde at give tilbage på, og den eneste måde, vi bevarer velfærden på her i Danmark, er, at der bliver skabt nogle nye virksomheder og nogle nye arbejdspladser. Om ti år, når jeg er brændt ud, er der forhåbentlig nogen af dem, jeg har hjulpet og motiveret, som tager over og hjælper det næste kuld på vej,« siger han.

Hjemme igen

I starten af 2017 rykkede Jesper Buch tilbage til Danmark. Efter næsten ti år på solkysten i den sydlige Spanien trak hjemlandet i ham. I Spanien havde han fået en brasiliansk kone og sammen havde de fået to børn, og den ældste nærmede sig skolealderen.

»Og så tænkte jeg, fandeme nej, de skal i dansk skole. Hvis de skulle gå i en engelsk skole i Spanien og have en dansk far og brasiliansk mor, så var det en sikker identitetskrise på et tidspunkt. De piver stadig lidt over vejret, men ellers er de ret glade for at være i Danmark,« siger han.

Jesper Buch voksede op i Vamdrup, en lille flække tæt ved Kolding. Hans mor arbejdede på et plejehjem, hans far havde en lille træskofabrik. Iværksættergenet kom fra faderen, mener Jesper Buch, der allerede som 12-årig tjente flere penge end sine jævnaldrende venner ved at handle med konsolspil i Den Blå Avis.

»Jeg elskede det, og jeg håber da også, at mine børn bliver iværksættere lige som mig. Men allervigtigst skal de bare blive lykkelige – om det så er som læge, sosuassistent eller iværksætter, det bestemmer de jo selv,« siger han.

Han har allerede lavet et testamente, og såfremt hans formue ikke forsvinder, vil børnene kunne få del i den, når de bliver 30 år.

»På den måde kan de nå at skabe deres liv og få nogle succesoplevelser.«

Ligesom deres far.