Hvidvask vil martre Danske Bank og Nordea flere år frem

Både Danske Bank og Nordea er ved at reparere på skaderne efter hvidvaskskandalerne. Danske Bank går mere drastisk til værks end Nordea i forbindelse med oprydningen. Overraskende exit for Nordeas risikochef, Julie Galbo, skaber tvivl om Nordeas retning.

Nordeas stærke mand, formand Björn Wahlroos, har forladt formandsposten i banken, men er fortsat formand for Nordeas største aktionær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vesa Moilanen

Virkeligheden har ramt toppen af den danske banksektor med en forhammer. Oven i købet en forhammer, der hamrer løs med tilbagevirkende kraft, fire-fem år tilbage i tiden, alt i mens skeletterne vælter ud af skabe og skuffer i ind- og udland.

Hvidvaskskandalerne i Danske Bank og Nordea er blevet en møllesten om halsen på ellers velindtjenende nordiske regionalbanker. Oprydningen er i fuld gang. I første omgang har bankerne selv forsøgt sig med en renselsesproces. Uden det store held.

Over det seneste år har offentlige myndigheder taget over, foreløbig kulminerende med bagmandspolitiets sigtelser af et par håndfulde topchefer – nu ekstopchefer – i forbindelse med oprulningen af Danske Banks estiske hvidvaskskandale. Mest prominent selvfølgelig Danske Banks topchef frem til oktober 2018, Thomas Borgen, som har fået sit hjem ransaget af SØIK.

Også de estiske myndigheder går i dybden, men endnu mere alvorligt kan være de konsekvenser, som de amerikanske myndigheder drager af deres undersøgelse i Danske Bank-sagen. Det er værd at nævne, at myndighederne i Danmark, Estland og USA arbejder sammen i denne sag.

Mens efterforskningen af hvidvaskskandalerne i både Danske Bank og Nordea (blandt andet i Vesterport-sagen) kører for fuld kraft, har der samtidig også at være splid på de indre linjer. Der er et nyt tophold i både bestyrelse og direktion i Danske Bank, som er i færd med at gå den mørke fortid efter i sømmene, og i Nordea kom den opsigtsvækkende nyhed, at bankens risikochef og medlem af direktionen, Julie Galbo, nu er fortid i Nordea.

»Det er svært ikke at se Galbos exit som en uenighed om hvidvaskretningen i Nordea.«


Præcis hvad der er foregået i de hellige haller i Nordea er ikke til at vide, men det er svært ikke at se Galbos exit som en uenighed om, hvilken retning og med hvilken fart Nordea skal tage i kampen mod hvidvask. Parterne forsøger ivrigt at markedsføre budskabet om en helt naturlig afgang, hvor Julie Galbo kan få »tid til forandring og nye muligheder.«

Julie Galbo var frem til 2014 den »hårde hund« som vicedirektør i Finanstilsynet. Efter det overraskende skifte til Nordea steg hun hurtigt i graderne. I takt med det voldsomt stigende fokus på hvidvask steg også behovet for mere ledelseskraft på bankens risiko- og kontrolfunktioner (compliance), og Galbo blev i 2017 hentet ind i den øverste direktion i Nordea.

For nu pludselig igen at ryge ud, endda med øjeblikkelig virkning fra direktionen, uden at Nordea har en afløser på plads. Det virker dramatisk.

Modsat Danske Bank, hvor der er sket en historisk og voldsom udrensning i både direktion og bestyrelse, har Nordea kørt en anden strategi i forbindelse med denne banks deltagelse i hvidvask- og udbytteskandaler.

Sagerne i Danske Bank og Nordea er lidt forskellige af karakter, men fællesnævneren er, at de to storbanker er blevet presset til et kulturskifte og en markant ændring af forretningsfilosofien. Topteamet i Danske Bank, formanden Ole Andersen og Thomas Borgen, blev i flere år hyldet for at drive Danske Bank frem over sletterne med fremragende indtjening på bundlinjen.

I Nordea tordnede storbankens stærke mand, bestyrelsesformand Björn Wahlroos, i flere år hårdt mod kontrol- og compliancehelvedet. En holdning som således sivede ned fra toppen og ud i bankens forskellige forretningsgrene. Topchefen i de år var danske Christian Clausen. Han stoppede i efteråret 2015 og blev afløst af den nuværende chef, Casper von Koskull.

Wahlroos trak sig som formand for Nordea for nogle måneder siden, men sidder stadig som formand for Nordeas største og styrende aktionær, den finske finanskoncern Sampo. Hvor i øvrigt også Christian Clausen har en plads i bestyrelsen.

Det betyder med andre ord, at den kultur- og forretningsforståelse, Björn Wahlroos står for, også fortsat må være den forretningsstrategi, Nordea kører efter. Det skal dog med, at Casper von Koskull ved flere lejligheder har talt hårdt og kontant mod alt, hvad der lugter af hvidvask.

Og det skal med, at de to storbanker samlet set nu har over 3.000 medarbejdere i compliancefunktionerne, hvoraf en meget stor del handler om en styrket indsats mod hvidvask.

Danske Banks hovedaktionær, A.P. Møller Holding, kom også sent ud af starthullerne i forbindelse med oprydningen efter bankens estiske hvidvaskskandale. Faktisk først sent i efteråret 2018. Men i modsætning til Nordea synes Danske Bank at have taget markant hårdere fat i oprydningen. Formand Ole Andersen blev fyret, og sammen med ham røg også andre fra bankbestyrelsen.

Topledelsen er ændret, dog mangler formanden, Karsten Dybvad, endnu at sætte navn på den permanente, nye topchef. Man må tro, at fornyelsen i Danske Bank-toppen skal være fuldkommen, at bankbestyrelsen derfor insisterer på, at få et ansigt udefra ind som ny topchef i den omdømmeramte storbank.

Danske Bank har samtidig på det seneste også styrket synligheden øverst i direktionen. Dels med en risikochef, Carsten Rasch Egeriis, dels med en chef for compliance, Philippe Vollot. Derudover meddelte Danske Bank onsdag, at banken har ansat Satnam Lehal til at »lede kampen mod finansiel kriminalitet«.

Det må siges, at være en erkendelse af, at banken også fremover selvfølgelig vil blive forsøgt brugt som transaktionsbank for kriminelle penge af forskellig art. Samt en erkendelse af, at banken selv har en betydelig samfundsforpligtelse til at gå hårdere og mere systematisk til værks over for de kriminelle.

Der er endnu lang, lang vej, før både Danske Bank og Nordea kan lægge disse skandaler bag sig. Endnu mangler retsopgøret, og endnu mangler de bøder og retssager i milliardstørrelsen, som kan blive en konsekvens af bankernes fatale mangler.

I Danske Bank-sagen er det i øvrigt værd at nævne, at det nu er et par håndfulde direktører, der er sigtet, mens der ikke foreligger noget om bestyrelsens og dermed formand Ole Andersens ansvar, som bagmandspolitiet ser det ud fra et juridisk synspunkt.

Om det betyder, at Ole Andersen er uden for »fare« for at blive sigtet, eller om bagmandspolitiet endnu bare ikke er nået til bunds med efterforskningen er for tidligt at sige noget om.

Sikkert er det dog, at oprydningen og følgerne af hvidvasksagerne i de to storbanker endnu langtfra er forbi. Det vil tage år, i bedste fald tre år, i værste fald endnu længere.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Oprydningen vil tage år, i bedste fald tre år, i værste fald endnu længere.«