Hvem vil have 46.000 rige kinesere?

Canada har lukket for millionærer, som på en snes år har gjort især Vancouver til et kinesisk Beverly Hills. Men hvor vil de rige kinesere søge hen?

Leader of the New Democratic Party (NDP) Thomas Mulcair hands out gifts during the Chinese New Year parade in Vancouver, British Columbia February 2, 2014. According to the Chinese zodiac the Lunar New Year began on January 31 and marks the start of the Year of the Horse. REUTERS/Ben Nelms (CANADA - Tags: SOCIETY) Fold sammen
Læs mere

Haves: 46.000 kinesiske millionærer.

Søges: Et kærligt hjem.

Siden 1986 har svaret været forholdsvist simpelt for rige kinesere med udlængsel, og svaret var Canada. Canada fik flere visa-ansøgninger fra kinesiske millionærer end alle andre lande, inklusive USA, Australien og Storbritannien, lagt sammen.

Men ikke længere. I denne uge besluttede den konservative regering i Ottawa at lukke for den særlige visa-ordning for pengemænd og -kvinder. Knap 70.000 millionærer stod på ventelisten, og over 46.000 af dem var kinesere, og de var tiltrukket af Canada af tre grunde.

For det første, fordi det var forholdsvist nemt at komme ind – de canadiske myndigheder sagde ja til næsten alle. For det andet, fordi det var forholdsvist billigt – ansøgerne skulle have en formue på otte mio. kr. og putte fire mio. kr. ind i en investeringspulje, og efter fem år ville de få pengene tilbage. For det tredje, fordi kineserne allerede havde skabt et kinesisk Beverly Hills i Vancouver, som er den dyreste og mest kinesiske by i Canada. En fjerdedel af indbyggerne i Vancouver taler kinesisk som førstesprog.

Og sådan kunne det sikkert være blevet ved, for flere kinesere bliver rige, og i takt med, at de bliver rige, vil de væk fra det land, som gjorde dem rige. En ny statistik er således alt andet end en tillidserklæring til »det kinesiske mirakel.«

Ifølge undersøgelsen fra konsulentfirmaet Bain vil tre ud af fem kinesiske millionærer væk fra Kina, og de har allerede søgt eller fået visa til et andet land.

Bidrager for lidt til det nye hjemland

Forklaringen er, at Kina er et glimrende land at tjene penge i, men et uglimrende land at bo i – og også et politisk farligt land – og derfor vil kineserne ud, hvis de kan, skriver Bain.

Men det er netop en af grundene til, at den canadiske regering stoppede ordningen, for de rige nytilflyttere bidrager kun ganske lidt til deres nye hjemland.

De betaler meget mindre i skat end de indfødte canadiere og tager meget mere ud, fordi rigmændene typisk bliver boende i Kina og beholder deres forretninger og investeringer i Kina og betaler skat i Kina, men lader deres formelt indtægtsløse familier bo i pragtvillaer i Vancouver. Derfor kan man opleve, hvordan kinesere kommer kørende i Ferrari eller Lamborghini til gratistilbud for de fattige, som en kritiker i Vancouver i sidste uge sagde til South China Morning Post.

Det bekræfter en canadisk regeringsrapport ifølge businessmagasinet Quartz. Som der stod i den: »Der er kun få beviser for, at de nytilflyttede investorer som en klasse fastholder en forbindelse til Canada eller økonomisk bidrager positivt til landet.« Eller med andre ord – de kommer for frisk luft, god mad, sikkerhed, plads, det gode liv og uden at bidrage med noget som helst.

Derfor lukker regeringen nu, selv om en kattelem står åben. En enkelt delstat, Quebec, fastholder sin investorordning for kinesiske millionærer. Men den er langt fra så populær, for Quebec er på den anden side af Canada, klimaet er brutalt, og der er få kinesiske samfund; herfra kan investorerne i princippet flytte til Vancouver, det ender 80 pct. af dem også med at gøre, men de øvrige delstater kræver nu også Quebec-løsningen lukket.

EU kan blive det nye springbræt

Hvad gør de mange rige kinesere med udlængsel så?

Eftersom de ikke er videre interesserede i at slå rødder i deres nye samfund, men fastholder deres sprog og kultur, og også deres forretninger og skattestatus i Kina, så vil de først og fremmest til lande, som i forvejen har store kinesiske samfund. USA har en tilsvarende investorordning, som kræver, at ansøgerne investerer små fire mio. kr., og det samme har Australien, men begge lande er mere restriktive og ansøgningsprocessen langsommelig. Storbritannien – og især London – kan derfor blive en ny favorit, enten direkte eller via andre EU-destinationer som Portugal og Cypern, som har indført lignende millionær-ordninger.