Hvem er bedst for økonomien, Hillary eller Trump?

Økonomerne er ikke på Donald Trumps side. Det er Wall Street heller ikke. Ugen har haft store aktietab, fordi man har indregnet den svage mulighed for, at Trump vinder præsidentvalget i morgen, og så er der bebudet usikkerhed.

Amerikanske jobsøgende i kø for at besøge en jobmesse i Uniondale, New York i sidste måned. Beskæftigelsen er et vigtigt tema i den amerikanske valgkamp, og fredag kom en ny jobrapport, der viste, at antallet er nye job uden for landbruget var steget med 161.000 i oktober. Foto: Shannon Stapleton/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Men det er selvfølgelig ikke hele sandheden. For aktiekursernes fald er lige så meget en usikkerhed omkring hele valget som sådan og de to kandidater som helhed. For hvis Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, vinder, kan det blive en ørkenvandring, især hvis Kongressen forbliver republikansk. Så der er dømt krig i de to år, der går frem til næste valg. For der er nemlig valg hvert andet år til Kongressens ene kammer Repræsentanternes Hus, og en tredjedel af Senatet er også på valg hvert andet år. Så man skal ikke umiddelbart regne med, at kurserne vender tilbage, når valget er overstået. For der er komplicerede størrelser, der arbejder mod og med hinanden i amerikansk økonomi lige nu.

Økonomer har lavet mange beregninger om forskellen på Clintons og Trumps økonomiske politik. Ifølge CNNs Money har Oxfords Economics beregnet, at en Clinton-administration vil kunne skabe 4,9 mio. nye arbejdspladser, mens der vil være et nettotab, hvis Trump vinder. Moodys har oven i købet en beregning, der viser, at Clintons politik vil skabe over ti millioner nye arbejdspladser. Hvorfor det? Jo for Trumps erklærede vilje til at skrotte handelsaftalerne og erstatte dem med nye, som gavner USA, kan i de første år forhindre jobskabelsen.

Og det faktum, at han næppe vil gennemføre en egentlig immigrations­reform, så der kan skabes klarhed over, hvordan man indvandrer på lovlig vis til USA, vil ifølge de beregninger også skade en jobskabelse.

Clinton anses for at være mere venlig over for handelsaftalerne, selv om hun selv har sået tvivl om det under valgkampen. Der er ingen tvivl om, at hun ikke skrotter noget, før hun har fået forhandlet noget andet på plads. Og Clinton ønsker også en immigrationsreform, som vil give ekstra jobskabelse og vækst, hvorimod Trump ikke har givet nogle klare svar på, hvad han vil gøre med handelsaftalerne ud over, at han vil skrotte den mest kontroversielle af dem, NAFTA-aftalen med Mexico og Canada.

På skatteområdet mener økonomerne, at Trumps planer om at sænke skatterne på kort sigt vil give økonomien et boost, mens Clintons planer om at hæve skatten vil skade økonomien på kort sigt. Til gengæld vil skattesænkningen betyde en større gæld, der skal betales af kommende generationer, mens Clintons plan vil sikre et overskud til at reparere på et elendigt amerikansk infrastruktursystem, der skal lappes sammen på et eller andet tidspunkt. Veje, kabler, elforsyning og broer er i en elendig forfatning og skal repareres, hvis ikke det hele skal bryde sammen. Og pengene kan kun komme ét sted fra. Fra skatten.

Og så er der aktiemarkederne. De forventer en stigning på to procentpoint, hvis Clinton vinder, mens de regner et dyk på otte procentpoint ind, hvis Trump vinder, fordi hans økonomi ikke anses for at være gennemførlig. På den anden side: Hvis Republikanerne også fastholder flertallet i Kongressens to kamre, vil Wall Street åbenbart ifølge flere amerikanske medier, blandt andet CNN Money, være glade. For så er der dømt fastlåsning af situationen, og Kongressen vil ikke kunne reformere bank- og finanssystemet.

Så der er plusser og minusser i det her valg. Men der er ingen tvivl om, at begge kandidater lige nu arbejder hårdt for at skabe en klar politik, der giver en øjeblikkelig jobskabelse. For begge kandidater er der trods alt noget at bygge videre på. For arbejdsløsheden i USA falder stadig og ligger på 4,9 procent. Og som sædvanlig er kandidaterne uenige om pålideligheden af prognoserne. Clinton hæfter sig ved det positive – at arbejdsløsheden er faldende, mens Trump hæfter sig ved det paradoksale – at færre amerikanere er på arbejdsmarkedet. Amerikanerne står over for et valg, hvor der er mange hvis’er. Jobskabelsen er afgørende i det her valg. Og det bliver spørgsmålet efter 8. november.

Laes mere