Hvad foregår der i VL-grupperne?

Når landets erhvervsledere jævnligt mødes i deres VL-grupper, så er dagsordenen ikke at danne magtfulde loger og smide kødben til hinanden i form af lukrative bestyrelsesposter. Det handler derimod om at udveksle erfaringer og få input til at løse problemstillinger på mange forskellige måder. Det er i hvert fald den forklaring, man får, når man spørger erhvervslederne selv. Berlingske Business mødte nogle af topcheferne til årets VL-døgn. Kilde: Berlingske Business 29-1-2013