Hvad er phishing?

Læs mere
Fold sammen
Begrebet phishing er dannet af ordene »fishing« (fiskeri) og »phony« (falsk). Ordet blev opfundet af en gruppe hackere i 1996, som anvendte teknikken til at franarre brugere deres brugernavne og kodeord. Oversat til dansk er »phishing« fiskeri efter ofre, som bider på krogen og lader sig lokke. Phishing handler altså om at sende elektroniske beskeder til et stort antal tilfældige modtagere og afvente, at disse lokkes til at bide på krogen og indtaster sensitive oplysninger på en falsk hjemmeside. Formålet er at misbruge disse data til at frarøve ofret penge eller stjæle personens digitale identitet. Sådanne e-mails forsøger bevidst at kopiere en tjeneste ved at efterligne en hjemmeside og login-information så godt som muligt.