Hvad er et uland?

Hele verden ser med spænding frem til WTO-forhandlingerne i Hong Kong til næste år. Med en god frihandelsaftale kan vi øge verdens samhandel og udnytte fordelene ved den allestedsnærværende globalisering. Men inden det kan ske, er der nogle ''knaster'', vi skal overkomme.

Et særdeles vigtigt punkt på WTOs dagsorden er markedsadgang ¿ ikke mindst ulandenes adgang til de rige markeder i Vesten. For et vigtigt mål med den nye frihandelsaftale er at sikre ulandene økonomisk fremgang. Men hvilke hensyn kræver det, og hvem skal disse hensyn udstrækkes til? Hvad er et uland?

Tag for eksempel Brasilien. Det store, sydamerikanske land omtales ofte som et uland. Men er det nu helt korrekt? Den brasilianske økonomi hører til blandt de største i verden, og landet ekspanderer i imponerende grad på de internationale fødevaremarkeder. Hele 25 procent af landets samlede eksport er fødevarer, og Brasilien er i dag blandt verdens største eksportører af svinekød, fjerkræ, oksekød og soja, samt verdens største eksportør af kaffe og sukker.

Så er spørgsmålet: Kan man kalde Brasilien et uland i handelsmæssig forstand, når man sammenligner med lande som f.eks. Burkina Faso og Benin, der næsten ingen fø8devareeksport har og næppe kan brødføde sin egen befolkning?

Det mener vi ikke i Landbrugsraadet. Ikke fordi vi lukker øjnene for, at der er mange fattige brasilianere ¿ men fordi vi mener, at Brasilien set i handelsmæssig sammenhæng snarere er en stærk fødevaregigant end et underudviklet uland. Derfor er det helt andre lande, der har behov for lempelser af importtold og særlig markedsadgang for at opleve fremgang.Problemet er, at WTOs medlemmer selv kan bestemme, om de vil defineres som et uland eller ej ¿ og det vil Brasilien gerne. Dermed spænder gruppen af ulande vidt, lige fra det fattige, nettofødevareimporterende Benin til det konkurrencedygtige, eksporteorienterede Brasilien med et landbrug styret af stærke kapitalinteresser. Hvis den kommende frihandelsaftale giver lige vilkår for begge typer "ulande", bliver det ikke en fordel for de fattigste. Det bliver nærmere det stærke brasilianske landbrug, der sætter sig på det hele.

En anden vigtig knast i WTO-forhandlingerne er udviklingen af de fattigste ulande. Det nytter intet at lempe importtolden på varer fra den tredje verden, hvis der ikke er nogle varer at sælge ¿ eller hvis varernes standard er så lav, at ingen vil købe dem. Ulandene har brug for et løft inden for uddannelse, organisering og investering, hvis de skal kunne deltage i en friere verdenshandel. Her skal der sættes ind. Udnyttelsen af markedsadgang kræver udvikling - og deres udvikling kræver vores hjælp.

I lyset af ovenstående må det være et krav til de kommende WTO-forhandlinger, at begrebet "uland" skal defineres. Derudover skal de ¿ i handelsmæssig forstand ¿ svage ulande skal sikres "et forspring" i forhold til stærke lande som Brasilien og Thailand. Det giver de fattigste ulande en chance for at blive stærkere ¿ så stærke, at vi med tiden kan fjerne deres særlige vilkår og lade dem konkurrere på lige fod med resten af verden.