Hustru til svindelmistænkt topchef opfordrer Trump og stribe andre præsidenter til at gribe ind

Mens den svindelmistænkte topchef Carlos Ghosn afventer sin retssag, er hustruen Carole Ghosn klar til at tage kampen op og svare igen på behandlingen af hendes mand.

Hustruen til den svindelmistænkte topchef Carlos Ghosn, Carole Ghosn, opfordrer nu flere præsidenter i verden til at gribe ind og tale hendes mands sag. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALBERTO PIZZOLI/AFP/Ritzau Scanpix

Efter hendes mand blev tilbageholdt i Japan mistænkt for svindel, mens han bestred den øverste chefstilling i bilgiganten Nissan-Renault, er Carole Ghosn klar til at svare igen på behandlingen af hendes mand og har søgt om hjælp hos flere magtfulde præsidenter i verden.

Helt fra begyndelsen vidste hun, at hun måtte tage bestemte kneb i brug, da rygterne bredte sig om, at hun også skulle være indblandet i den økonomiske svindel, som hendes mand, Carlos Ghosn, er mistænkt for.

Carlos Ghosn er en fransk erhvervsmand født i Brasilien af lebaniske forældre og har både fransk og lebanesisk statsborgerskab. Han var engang en stor spiller i virksomhedernes verden. Han var administrerende direktør i Nissan-Renault. Nu er han tilbageholdt i Japan og afventer en retssag efter anklager om svindel og skattesvig.

Kaos, chok og tårer

Carlos Ghosn blev første gang anholdt i november sidste år i Tokyos internationale lufthavn efter mistanke om, at han havde underrapporteret sin indtjening samt misbrug af virksomhedens aktiver.

Mens han var løsladt på kaution, blev han efterfølgende i april anholdt i parrets lejlighed i Tokyo efter nye påstande om svindel. Hustruen Carole Chosn beskriver begivenheden som kaotisk med chok, tårer, og hvad der hører til, når man vågner klokken 5.15 af, at 20 personer kræver adgang til ens hjem.

»Jeg tror, at de ville skræmme og ydmyge os,« siger hun i et interview til BBC.

Hun husker særligt, hvordan hun blev fulgt rundt i lejligheden selv ind i brusebadet, hvor en kvinde holdt øje med hende, og som også rakte hende et håndklæde.

Opfordrer præsidenter til at gribe ind

Nu vil Carole Ghosn svare igen med en kampagne, som hun håber vil føre til, at hendes mands behandling bliver taget op af Japans premierminister, Shinzo Abe, på G20-topmødet i den japanske by Osaka i denne måned.

Hun er bekymret for sin 65-årige mands helbred. Oveni er Carole Ghosn vred over, at hun er blevet nægtet adgang til at se sin mand.

Under anholdelsen i april konfiskerede anklagerne Carole Ghosns libanesiske pas, men de tog ikke hendes amerikanske pas. Derfor fløj hun til Frankrig, hvor hun søgte hjælp hos præsident Emmanuel Macron og derefter til USA, hvor hun også opfordrede præsident Donald Trump til at gribe ind.

Ifølge Carole Ghosn gør begge parter, hvad de kan for at hjælpe. Hun planlægger også at opfordre Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, om at melde sig ind i kampen.

Hun håber, at hendes kampagne i det mindste vil kaste et lys over, hvad der betegnes som Japans »gidselretfærdighed« – en lang tilbageholdelse samt barske forhold, der er skabt til at fremtvinge en tilståelse.

I maj 2005 blev Carlos Ghosn udnævnt til administrerende direktør for Renault. Da han efterfølgende overtog topchefrollerne hos både Renault og Nissan, blev han den første person til at køre to virksomheder.

Ifølge Bloomberg blev Carlos Chosns formue tidligere på året estimeret til knap 800 mio. danske kroner.