Huspriserne fortsætter op: Professor afblæser ikke behov for indgreb

Tunge stemmer i økonomien har efterlyst et indgreb over for de galopperende boligpriser. Og det ændrer en lille afdæmpning i prisstigningerne ikke på. Om få uger skal regeringen bekende kulør i forhold til, om den mener, at der skal et indgreb til for at forhindre en overophedning og en boligboble, eller om boligmarkedet regulerer sig selv blandt andet på grund af en lille rentestigning.

Nye pristal fra Boligsiden viser en generel prisstigning i juli på 0,8 procent på huse og sommerhuse, mens priserne på ejerlejligheder var stort set uændrede. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er tegn på, at den voldsomme prisfest på boligmarkedet er ved at klinge af til mere beherskede prisstigninger.

Men det får ikke en af de centrale fortalere for at dæmpe boligmarkedet med politiske indgreb til at afblæse risikoen og dermed behovet for et indgreb eksempelvis over for afdragsfrihed.