Hun lever af at forsvare de værste kriminelle i Danmark, men det gjorde først rigtig ondt, da hun selv var i rampelyset

For fem år siden var Mette Grith Stage midtpunktet i en historie om griske forsvarsadvokater. Med rank ryg og kontrolleret stemmeføring forklarede og argumenterede hun sin ret til at gøre, som hun gjorde, alt imens profiler som Hans Engell savede benene over på hende. I dag ser hun anderledes på det: Hun var på den forkerte side af historien.

Mette Grith Stage iført en af de huer, der førte til hendes værste dag i karrieren. Nu – fem år efter – ser hun tilbage på en vældig shitstorm, på at forsvare sig selv, på at frygte for sit gode navn og virksomhed og i sidste ende lære at sine fejl. Michael Drost-Hansen

Mette Grith Stage er iskold. Hun forsvarer gerne de mest grusomme forbrydere i Danmark, og hvis hendes klient reelt er skyldig, men vil frifindes, så går hun benhårdt efter frifindelse – uden at have søvnproblemer om natten.

»Men den der dag var styg,« siger hun om en dag i 2017.