Den ligner noget, der er løgn. Hyper-jumboen Airbus 380 vinder ingen skønhedspriser.
Og nu tyder alt på, at den kommer til at mavelande tungt og larmende som en humlebi, der fandt ud af, at den rent faktisk ikke kunne flyve.
For godt nok fik Airbus 380-flyet en slags kunstigt åndedræt tidligere i år, da storkunden Emirates bestilte tyve ekstra udgaver af flyet, men det var mere et plaster på et blødende sår, end en redning af patienten.
Det paradoksale er, at det kan blive det statskontrollerede franske luftfartsselskab Air France, som nu ender med at tildele flyet fra den ligeledes fransk kontrollerede flyproducent det afgørende slag.
Air France bestilte oprindeligt 12 eksemplarer af Airbus 380, men afbestilte to, endnu inden de var leveret. Af de tilbageværende ti ejer selskabet selv fem, mens resten er leasede. Nu fortæller Air France's nye CEO, at de fem lejede fly skal leveres tilbage til ejerne. Man har simpelthen ikke noget at bruge dem til og vil hellere benytte mindre fly. Og for at gøre situationen endnu værre kommer det samtidig frem, at det koster omkring 29.000 dollar pr. time at holde flyet i operation, mens den mindre konkurrent, Boeing 777, angiveligt har en timepris på omkring 7.400 dollar.
For at forstå styrken i slaget mod Airbus' kæbe skal man bare tænke på den franske selvforståelse og industrinationalisme. For begge selskaber er jo delvist statskontrollerede, og når ét statskontrolleret selskab dropper det andet statskontrollerede selskabs prestigeprojekt, så kan det næsten ikke blive et værre imagetab for Airbus.
Airbus selv har i lang tid fortalt igen og igen, at man vil fortsætte produktionen – mange år endnu. Problemet er bare, at eksperter siger, at produktionen giver underskud, og intet tyder på, at det vil ændre sig. Derfor kan Air France-beslutningen betyde afslutningen for et fly, som lettede for første gang for bare 13 år siden.
Sker det, vil det være et grimt punktum på en af de største fælleseuropæiske industrisatsninger de seneste tyve år, et projekt, der er blevet anslået til at have kostet 25 mia. dollar.
For Airbus 380 – super-jumboen med plads til 555 passagerer på to dæk – blev født som en drøm, der skulle være med til at revitalisere en trængt europæisk luftfartsindustri og et projekt, som qua sit ophav i Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien skulle bevise, at europæiske højteknologiske fly kunne udkonkurrere deres amerikanske konkurrent, Boeing.
Flyet produceres på en række fabrikker fordelt over hele Europa. Der er kastet statsstøtte i milliardklassen efter det – og alligevel har flyet nærmest fra dag ét lignet en fiasko.
Problemet for Airbus er, at alle tal omkring flyet har skuffet. Antallet af solgte fly har været langt under det forventede (331 ordrer foreløbigt). Antallet af flyselskaber, som ville købe flyet, har været tilsvarende lavt, og så har det vist sig, at det er langt dyrere at flyve med flyene end forventet, hvor det modsatte ellers skulle være det vigtigste salgsargument.
Air France er ikke det første flyselskab, som dropper Airbus 380. Også tyske Lufthansa har leveret fly tilbage til ejeren, og faktisk er det så slemt, at enkelte 380ere nu flyver rundt som charterfly, hvilket ofte er sidste led i et flys fødekæde. Læg dertil, at det første Airbus 380 er solgt til ophugning og brugt til reservedele, og man har billedet af en europæisk drøm, som blev til et mareridt.
Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske
