HP/Compaq fusion kan få effekt på printer-markedet

Compaq har til dato ikke markedsført printere i Danmark, alligevel vil fusionen med Hewlett-Packard (HP) som er stærk

på printere, styrke den samlede organisations position på markedet, mener HP.


- Vi bliver styrket ude i de store

virksomheder, hvor vi kan trække på Compaqs sælgere. Derudover har Compaq en stærk position på forbrugermarkedet

med deres pc-produkter, og dem kan vi nu også bundle med vores printere, siger salgsdirektør Anders Herløv, HP.


HP

er markedsledende på de fleste printertyper i Danmark. Derfor repræsenterer selskabet da også en af de største

udfordringer for den grafiske branche. HP arbejder aktivt for, at de grafiske opgaver flyttes fra den grafiske branche og ind på

virksomhedernes printere.


Ifølge HP er det i dag cirka 12 pct. af printopgaverne, som udføres decentralt i virksomhederne.









Formularer

på retur

- Udviklingen går ikke voldsomt hurtigt, men flere og flere opgaver bliver løst decentralt, siger Anders

Herløv.


Decentraliseringen er blandt andet en konsekvens af internet, som gør det muligt at distribuere trykopgaverne

elektronisk ud til virksomhederne, som efterfølgende kan foretage deres eget print.


Et eksempel på denne udvikling

er elektroniske formularer, som er ved at skubbe de fortrykte formularer ud af markedet.


HP ser blandt andet e-publishing af

brochurer og salgslitteratur til eksempelvis fjernsyn og HIFI anlæg som nye digitale vækstmuligheder.


Det er fordi

de er dyre at distribuere, og fordi der er et stort spild. Derudover nævner HP webkataloger, og visse dele af bogmarkedet,

hvor tryk og distribution er forbundet med store omkostninger som nye vækstområder.


- Vi vil gerne fremme udviklingen

mod mere print i virksomhederne. Vi forsøger hele tiden at forbedre de tekniske muligheder. Kontorprint skal have samme kvalitet

som det, man er vant til, siger Anders Herløv.


Han peger på, at HP blandt andet vil gøre det lettere at printe PDF-formater.

Dette format er meget anvendt inden for præsentation af forskellige produkter.


Derudover arbejder selskabet på at

øge hastigheden for udprintninger i farver, mens hastigheden vurderes til at være god nok, når der printes i sort-hvid.

Farveprinterne vinder frem i kontorerne, men der er fortsat en overvægt af små og mellemstore virksomheder, der udelukkende

printer sort på hvidt.