Hovedstadsområdet ligger i bund, mens jyderne og fynboerne klarer sig godt.
Det er den grovkornede konklusion på en omfattende undersøgelse af erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, lavet af Dansk Industri (DI).
For mens Ikast-Brande, Vejen, Herning og Lemvig optager de øverste fire pladser i undersøgelsen, er den sidst tredjedel af listen propfyldt med hovedstadskommuner. Ifølge DI ligger den gennemsnitlige hovedstadskommune på 67.-pladsen, hvilket betyder, at hovedstadskommunerne klarer sig »relativt dårligt«
Sammenligner man med undersøgelsen fra 2010, er tendensen ligeledes klar.
Det går den forkerte vej i hovedstaden.
Kun otte af hovedstadens 34 kommuner i DIs opgørelse er rykket op på ranglisten i løbet af de forgangne 13 år, mens resten er rykket ned – nogle kommuner fra ganske gode placeringer.
Eksempelvis er Gentofte rykket fra en 4.-plads i 2010 til en 27.-plads i dag. Gladsaxe er rykket fra plads 7 til 58. Ishøj fra plads 20 til 77. Allerød fra plads 15 til 83.
Undersøgelsen er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt kommunernes virksomheder samt på en lang række statistiske parametre, herunder skatter og afgifter, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen.
Hvorfor klarer københavnsområdet sig så dårlig?
Ifølge Peter Lanng Nielsen, der er formand for DI Hovedstaden, er det svært at give en entydig forklaring på, hvorfor hovedstadens virksomheder oplever, at de bliver prioriteret lavere end de jyske.
»Men der er nok flere jyske kommuner og kommunalpolitikere, der forstår vigtigheden i at have et stærkt lokalt erhvervsliv,« siger Peter Lanng Nielsen.
Han mener, at jyske kommuner – han nævner Herning som eksempel – er mere bevidste om, at kommunens borgere er afhængige af et stærkt erhvervsliv.
»Der er nok nogle kommuner i hovedstadsområdet, som prioriterer nogle andre ting, og håber på at nabokommunerne så fikser nogle af de andre udfordringer,« siger han.
Som eksempel på det nævner han, at nogle hovedstadskommuner prioriterer beboelsesejendomme over erhvervsejendomme, fordi kommunerne antager, at borgerne så bare kan arbejde i en nabokommune, hvor der er bedre vilkår for erhvervsejendomme.
»Jeg tror, at mange jyske og fynske kommuner i den grad har forstået, at når erhvervslivet vinder, så vinder borgerne i kommunen og resten af landet også,« siger han.
Det skyldes ifølge Peter Lanng Nielsen, at det i hovedstadskommunerne er en forholdsvis lille andel af befolkningen, der bor og arbejder i samme kommune, hvilket står i kontrast til nogle af de større jyske og fynske kommuner, hvor mange i langt højere grad bor, lever og arbejder inden for kommunegrænsen.
»En af de største udfordringer vi har i de nordsjællandske kommuner er manglen på fælles forståelse af, at erhvervslivet skal virke på tværs af regionen.«
Det faktum at størstedelen af hovedstadskommunerne bliver opfattet som mindre erhvervsvenlige i dag end i 2010, er ifølge Peter Lang Nielsen ikke nødvendigvis et udtryk for, at hovedstadskommunerne er blevet dårligere.
Han anser det som mere sandsynligt, at jyske og fynske kommuner er blevet endnu bedre i perioden, men mener også, at København og omegn bliver nødt til for alvor at komme op i gear.
Hvad der konkret skal gøres i hovedstaden afhænger dog i høj grad af, hvilken kommune man taler om.
»Der er konkrete svar fra konkrete virksomheder, der giver konkrete anbefalinger. Der er ikke et svar for alle kommunerne, der er flere svar for hver kommune,« siger Peter Lanng Nielsen fra DI Hovedstaden.
