Hov – tallet, alle er vrede på, vokser kun en lille smule

Dansk økonomi bremser kraftigt op i tredje kvartal, viser BNP-indikatoren fra Danmarks Statistik. Et af de mest udskældte nøgletal for dansk økonomi får stadig økonomerne ud af sengen en torsdag morgen. Berlingske ser på de senere års BNP-revisioner.

Til morgen kom der helt dugfriske BNP-tal for dansk økonomi. Men vi har vænnet os til, at de nok bliver revideret temmelig meget. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde i maj 2017, at hun måske kunne have vundet valget i 2015, hvis hun havde haft de reviderede BNP-tal i ryggen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yannis Kolesidis/EPA/Ritzau Scanpix

Dansk økonomi vokser kun en lille smule. Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 0,3 pct. sæsonkorrigeret. Det er beskeden fra Danmarks Statistik i dugfriske tal for BNP-indikatoren, som er offentliggjort torsdag morgen.

Dermed er tale om en stor opbremsning i den økonomiske vækst, som i det seneste kvartal var på 0,9 pct., og en opbremsning i det temmelig udskældte tal for dansk økonomi efter flere års markante revisioner af BNP-væksten.

Økonomerne er rigtigt trætte af BNP-revisionerne fra Danmarks Statistik, men følger med usvækket styrke BNP-tallene for den viden, som det giver om retningen i dansk økonomi.

Også flere mennesker i job

I det mindste stiger væksten, konstaterer Danmarks Statistik, som peger på, at der stadig er fremgang i dansk økonomi, især i servicesektoren. Og med BNP-indikatoren følger også nye tal for jobfremgangen. Beskæftigelsen stiger med 0,2 pct. i tredje kvartal. Det er en god nyhed.

»Fremgang men opbremsning ift. 2. kvt. og umiddelbart lidt mindre, end Lastbilindikator tilsagde. Bemærk dog, at kvartalstal endnu ikke er tilpasset nye opreviderede BNP, så vækst ind i 2019 er uklar,« lyder en kommentar på Twitter til tallene fra Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, som bruger lastbiltrafikken hen over Storebæltsbroen som en tidlig indikator for BNP-væksten.

Morgenens nye tal for væksten i dansk økonomi er den såkaldte kvartalsvise BNP-indikator, som giver det første bud på, hvordan det gik med dansk økonomi. Så går der ca. halvanden måned, før de reviderede tal for andet kvartal kommer.

Først når der ligger årlige nationalregnskaber, begynder det store regnearbejde i Danmarks Statistik for alvor. De seneste års store opjusteringer har netop ligget i den årlige opgørelse af Danmarks nationalregnskab.

Vi tager lige en hurtig turné gennem de væsentligste og største opjusteringer af BNP-væksten i de seneste år.

En uge siden: Fuld fart på under Løkke

Det kun en uge siden, at Danmarks Statistik lagde 23 milliarder kroner oven i danskernes velstand, da de foretog en heftig oprevision af væksten i 2016 og 2018. Ikke mindst væksten i 2016 blev oprevideret til højvækst med en vækst på 3,2 pct., mens væksten i 2018 blev opjusteret til nydelige 2,4 pct. fra 1,5 pct. Revisionerne er så store, at det reelt er et grundlæggende nyt billede af dansk økonomi, der kommer ud.

Årsagerne er lidt tekniske, men ikke mindst en stor patentbetaling – sikkert inden for medicinalindustrien – laver især kuk i statistikken.

November 2016: Valget, der blev »stjålet«

Og efterhånden kan de fleste huske de meget betydelige oprevisioner af BNP-tallene i november 2016, som udløste højlydt debat om, hvorvidt valget i 2015 blev »stjålet« fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Dengang blev danskernes samlede velstand med et trylleslag løftet med 42 milliarder kroner, hvilket betød, at den økonomiske fremgang under Thorning-Schmidt var på niveau med fremgangen i begyndelsen af 00erne under Anders Fogh Rasmussen (V).

»Vores tal var jo gode i forvejen. Vi havde løftet Danmark inden for stort set alle de væsentligste parametre. Det havde bare set lidt bedre ud, hvis disse tal var kommet frem tidligere. Det er klart, at det havde stået tydeligere, hvis tallene fra Danmarks Statistik havde været korrekte,« sagde Thorning-Schmidt i 2017 til Jyllands-Posten.

2018: Av, Danmarks Statistik regner forkert

I 2018 var den gal igen. I november 2018 blev BNP i 2015 og 2016 også løftet markant på grund af fejl i opgørelsen af virksomhedernes investeringer og nye informationer.

»Fejlen kan vi kun beklage og undskylde og gøre vores bedste for at sikre, at det ikke kan ske igen,« sagde Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik, dengang til Børsen.

Hvad kan vi så lære af det?

Det efterlader det oplagte spørgsmål, om det er blevet spild af tid at se på de løbende offentliggørelser af BNP-væksten og dermed aktiviteten i dansk økonomi.

Der er helt sikkert dem, som vil svare »ja«. Men svaret er mere nuanceret.

En ting er, om BNP-tallene rammer de endelige væksttal mere eller mindre præcist. De løbende tal for aktiviteten i dansk økonomi, herunder BNP-indikatoren, siger noget om retningen i dansk økonomi baseret på en masse underliggende tal, som ligger til grund for BNP-statistikken.

BNP-indikatoren siger sammen med alle de øvrige tal noget om retningen i dansk økonomi. Det er vigtigt. Men at man skal tage indikatoren med et gran salt, ved vi nu.