Hos IDA gør de noget ved arbejdsmiljøet

Læs mere
Fold sammen
Rengøringsbranchen er kendt som en af de brancher, der tærer hårdt på medarbejdernes fysik og helbred. Nedslidning

er et kendt begreb i branchen, og derfor valgte IDA Service A/S med hovedkvarter i Aalborg for et par år siden at blive arbejdsmiljøcertificeret.



-

Det er vi foreløbig den eneste rengøringsvirksomhed herhjemme, der er, siger direktør Ole Friis. - Vi er jo en

af de brancher, som ofte nævnes, når man snakker om nedslidning, og det har vi valgt at gøre noget ved, og i marts

2003 blev vi certificeret efter OHSAS 18-001-standarden.



For fem-seks år siden blev virksomheden ligeledes miljøcertificeret

efter ISO 1400, hvor det gjaldt om at blive bedre til at håndtere kemikalier, vand og lignende.

Tager tre år

-

Medarbejderne siger allerede nu, at vores arbejdsmiljø er blevet bedre, selv om det for virksomheden tager en tre år

at få alt indrettet til det, siger Ole Friis.



- De fleste arbejdsredskaber skal udskiftes, bl.a. de 40 biler, som medarbejderne

bruger, og de skal erstattes af redskaber, der er bedre ergonomisk indrettede. Ole Friis lægger ikke skjul på, at han

vil bruge certificeringen til at gøre IDA Service mere interessant for kommende medarbejdere, når det bliver mere kendt,

at man satser målrettet på et godt arbejdsmiljø, bl.a. ved at have en arbejdsmiljøchef. Ikke mindst i fremtiden

med udsigt til færre folk på arbejdsmarkedet kan et image om arbejdsmiljøet gøre forskellen på, om

en virksomhed får en medarbejder, eller man ikke gør.

Stabilitet for kunderne- Fordelen ved det her er, at

alle medarbejdere i hele organisationen er tilfredse, det gør det lettere både at tiltrække nye folk og beholde

de gamle, siger han. - Det betyder mindre sygdom og fravær og mere stabilitet, hvilket jo ikke mindst vores kunder mærker

i det daglige, når det er de samme af vores folk, der servicerer dem. Udover rengøring tilbyder IDA Service forskellige

andre tjenester, og bl.a. bespises 12.000 danskere i deres kantiner af virksomheden.



Som noget nyt tilbyder man nu også

Facility Service, altså en total service af ejendomme, især for store kunder, som så slipper for at have deres egne

folk til det.