Hongkong er en bombe under danske virksomheder – hvornår bliver dine vinduer smadret?

Glem de fem mia. kr. i dansk eksport til Hongkong, for uroen kan ramme den danske Kina-eksport på 30 mia. kr. Her er fire gode råd til dansk erhvervsliv om den politiske uro i Hongkong.

Internationale kæder som Starbucks er nu mål for de prodemokratiske protester i Hongkong. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bing Guan/EPA/Ritzau Scanpix

Uroen og konflikten i Hongkong går ikke væk. De seneste dages voldsomme optøjer omkring Hongkongs Polytekniske Universitet er forlængelsen af fem måneders dyb politisk uro, som har sendt Hongkongs økonomi ud i dyb krise, og som kan udløse international politisk uro. I går fik urolighederne flyselskabet SAS til at skrue ned for antallet af afgange til Hongkong. Glem for en stund de fem mia. kr. i dansk eksport til Hongkong, for uroen kan ramme den danske Kina-eksport på 30 mia. kr.

Her er fire konkrete råd til dansk erhvervsliv om krisen i Hongkong:

1. Det er den danske regering, som fører dansk udenrigspolitik – ikke dansk erhvervsliv

Urolighederne i Hongkong bør forstyrre nattesøvnen hos topchefer som A.P. Møller - Mærsks Søren Skou, Jais Valeur fra Danish Crown, Carlsbergs Cees ’t Hart og Anders Holch Povlsen fra Bestseller med store interesser i Kina.

»Den voldsomme uro i Hongkong er særligt sprængfarlig, fordi den involverer en stormagt som Kina, der ikke er bange for at bruge sin globale magt.«


Politisk uro med global bevågenhed kan lynhurtigt springe i luften som sager, hvor erhvervslivet afæskes en klar stillingtagen. Muhammed-krisen fra 2005 er et godt eksempel. Den voldsomme uro i Hongkong er særligt sprængfarlig, fordi den involverer en stormagt som Kina, der ikke er bange for at bruge sin globale magt til at lægge pres på regeringer eller virksomheder med kritiske synspunkter.

Der er imidlertid kun én grundregel for erhvervslivet i situationer med international uro. Den er, at det er det danske udenrigsministerium, som fører dansk udenrigspolitik, ikke danske virksomheder. Den gode nyhed er i denne sag, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lidt vattet nøjes med at opfordre til fredelig dialog, hvilket næppe kan provokere nogen. Det gør det lettere at være dansk virksomhed lige nu, men det kan ændre sig.

2. Hvad vil du gøre, når prodemokratiske kræfter smadrer dine vinduer?

Kaffekæden Starbucks er blandt de virksomheder, der senest har opdaget, at det kan være umuligt at gemme sig for politisk ballade.

Mange medier, herunder The New York Times og The Independent, har fortalt om, hvordan eksempelvis Starbucks, den japanske restaurantkæde Yoshinoya og en af verdens mest populære spilproducenter Activision Blizzard er blevet genstand for de prodemokratiske kræfters vrede, fordi virksomhederne opfattes som sympatisører med Beijing.

Det er let på afstand at have et stærkt synspunkt om Kina eller Hongkong – men situationen ændrer sig, når ens reklamer, ens butikker eller ens ansatte drages ind i balladen. Situationen kan eskalere, hvis offentligheden i Europa eller Danmark selv begynder at forme sig en mening om virksomheder, der er ligeglade med prodemokratiske bevægelser i relativt frie lande og dermed ses som støtter af kommunistiske etpartistater.

Kampene i Hongkong er et potentielt mareridt for dansk erhvervsliv, der risikerer at skulle manøvrere mellem en indigneret kinesisk regering, en nølende dansk regering, medierne og en ophidset international offentlighed.

3. Bliver dit liv eller din virksomheds liv nødvendigvis bedre af, at Hongkongs betydning svinder?

Det er fristende at henfalde til en slags kynisme over for Hongkong. Siden Kina formelt overtog den britiske kronkoloni for 22 år siden, har forestillingen om »et land, to systemer« altid været udfordret, ligesom det kinesiske styre gennem årene har strammet grebet om bystaten. Egentlig er dilemmaet oplagt, for et frit, demokratisk og succesfuldt Hongkong er præcis den slags, som kunne opmuntre demokratiske bevægelser i Kina selv.

Derfor har det passet den kinesiske regering godt, at Hongkongs andel af Kinas BNP ifølge The Economist er faldet fra over 15 pct. i 1997 til under tre pct. i dag. Et billede på Kinas formidable økonomiske vækst.

Men Hongkong spiller stadig en rolle som et af verdens største finansielle centre, nemlig som nummer fire efter Japan og før Storbritannien målt ved markedsværdien på Hongkong-børsen. Hongkong spiller også en central rolle som udgangspunkt for kinesiske direkte investeringer.

Danske virksomheder må have en mening om, hvorvidt det er i deres interesse, at Hongkongs rolle som finansielt centrum svækkes og forskydes til Shanghai.

4. Husk lige på, at balladen i Hongkong handler om demokrati, frihed, markedsøkonomi og retsorden

Måske tror danske virksomheder i dag, at de kan håndtere de risici, som uroen i Hongkong skaber. Situationen er mere indviklet, fordi erhvervslivet selv i dag er blevet mere opmærksomme på sit samfundsansvar.

Der er gode grunde til, at topchefer som Mads Nipper fra Grundfos gør klima til en del af grundfortælling. Her forbindes virksomhedens DNA og virksomhedens forretningsmodel i FNs udviklingsmål nummer seks om rent vand og nummer 13 om klima.

Men når man som virksomhed jagter de højeste etiske standarder og samfundsmål, er man i skudlinjen, når et land, der er kendt for frihed, demokrati, markedsøkonomi og en solid retsorden, er under massivt pres.

De værdier har faktisk deres eget lidt kryptiske verdensmål, nummer 16, der handler om fred, retfærdighed og stærke institutioner – omend FN bedre kan lide at bruge ordet som repræsentation og gennemsigtighed end demokrati. Det er mest politisk korrekt semantik.