Hold vågent øje med ejerskifteforsikringerne

Huskøberne skal se sig godt for og holde et vågent øje med ejerskifteforsikringerne. De er bedre end deres rygte,

men det kræver, at huskøberne læser betingelserne for forsikringen grundigt igennem.



Ellers er risikoen for

en solid skuffelse i tilfælde af en skade på ens hus alt for stor.Sådan lyder budskabet fra statsautoriserede ejendomsmægler

og valuar Lene Dahl Jacobsen.



Hun arbejder i dag i Roskilde Bank som boligkonsulent og har gennem flere år set de tvister,

der kan opstå med ejerskifteforsikringerne.



Mange af dem kan undgår, hvis huskøberne mere præcist sætter

sig ind i, hvad deres forsikring helt præcist dækker.



- Det er ikke al kritikken af forsikringerne, der er lige berettiget. Problemet

er, at kunderne ofte ikke har fået den rådgivning, som skal til. De er derfor ikke klar over, hvad forsikringen præcist

dækker, siger Lene Dahl Jacobsen.Hun fremhæver, at der kommer et utal af klagesager om ejerskifteforsikringer til Forsikringsankenævnet,

men kun i de færreste tilfælde får klageren ret.



- Det kan i flere af tilfældene være kundens egen

skyld, at sagerne opstår. Der er rigtigt mange ting at tage stilling til, når man skal købe hus. Kunderne har derfor

ikke overskud til også at tale forsikring. De bliver ofte helt hvide i øjnene, når talen falder på det emne,

siger Lene Dahl Jacobsen.

Rivende udvikling

Hun sad i syv år som rådgiver for huskøbere hos Forum Advokaterne.

Sammen med advokat Jytte Holm-Larsen udgav hun i foråret bogen "Ejerskifteforsikringer i praksis". Den er et værktøj

for de mange rådgivere, som til dagligt arbejder med hushandler.



Og Lene Dahl Jacobsen lægger ikke skjul på,

at markedet for forsikringerne har ændret sig meget siden seneste lovændring, som kom i 2000. Den lov udstak regningslinierne,

så ejerskifteforsikringernes grunddækning er den samme for alle forsikringer.



Den lovpligtige dækning gælder

således for alle skader, der ikke står i tilstandsrapporten, og som er til stede ved overdragelsen af huset. Men oveni

den dækning har stort set alle selskaber i de sidste fire år sendt ejerskifteforsikringer på markedet med udvidede

dækninger, som ligger udover lovens krav.



Det kan eksempelvis være erstatning for skader, som ulovlige el-installationer

har forvoldt.



Den udvikling ser Lene Dahl Jacobsen positivt på, men den har samtidig stillet huskøberne over for

nogle store udfordringer, når de skal vælge den rigtige forsikring.



- Nogle forsikringer dækker ulovlige installationer,

men spørgsmålet er, om det også gælder dem, som er uden for bygningen. Det er dem, der virkelig koster penge,

hvis der opstå5r skader, siger Lene Dahl Jacobsen.



- For huskøberne er det derfor vigtigt, at de ikke bare ser tilbuddet

på forsikringen, men også læser betingelserne grundigt igennem. I den sammenhæng er det en god ide at rådføre

sig med en, der har forstand på ejerskifteforsikringer, siger Lene Dahl Jacobsen.