Højtuddannede mænd er vilde med barsel

Mænd i finanssektoren tager i gennemsnit næsten dobbelt så lang barsel som mænd på resten af arbejdsmarkedet. Samme tendens oplever DJØF

Christian Frøsig er en af de mange mandlige medarbejdere i Nordea, som har benyttet muligheden for at tage tre måneders barselsorlov med fuld løn, og det har han bestemt ikke fortrudt. Nu er han tilbage på kontoret på Christianshavn. Fold sammen
Læs mere

Mænd med en længerevarende uddannelse er godt i gang med at nedbryde kønsforskellene på arbejdsmarkedet.

Tal fra Finansforbundet viser, at mænd siden 2006 næsten har fordoblet deres orlovslængde, så de i gennemsnit holder 60 dages orlov mod kun 38 dage som den gennemsnitlige mand på arbejdsmarkedet.

Tendensen bakkes op af DJØFs seneste barselsundersøgelse, som viser, at 41 procent af de mandlige medlemmer under 40 år har holdt tre måneders barsel eller mere, mens det samme kun gælder for 27 procent af hele befolkningen.

Udviklingen skyldes bedre muligheder for fuld løn under barslen for ansatte på Finansforbundets overenskomst kombineret med en kultur, hvor det er blevet lige så legitimt for mænd som for kvinder at tage barsel. Jo højere stillingsniveau, desto længere barsel tager mændene, mens det modsatte er tilfældet for de højtuddannede kvinder.

»Der er ingen tvivl om, at vi på grund af mulighederne for fuld løn har set en markant fremgang i barsel for mænd. Det har skabt en sneboldseffekt og fået flere med. Og mændene behøver ikke dele deres periode med fuld løn med kvinden i det tilfælde, at hun også er ansat på vores overenskomst,« siger næstformand for Finansforbundet, Solveig Ørteby.

De gunstige muligheder for barsel med løn har været med til at skabe en mentalitetsændring i mange brancher, forklarer kønsforsker fra Aalborg Universitet, Anette Borchorst.

»Muligheden for fuld løn i perioden er helt afgørende, idet mænd normalt tjener mest. Når man sætter fokus på det politisk via overenskomsterne, forplanter det sig ned i systemet,« siger hun.

Ønsker øremærket barsel

På trods af udviklingen mener både DJØF, Finansforbundet og Ingeniørforeningen, at det er nødvendigt at øremærke tre måneder af den lovbestemte barselsperiode til mænd. Et lovforslag som også regeringen er i gang med at forberede. For selv om overenskomsterne både for akademikere og LO-medlemmer giver stadig bedre muligheder, bruger mændene ikke deres muligheder i fuldt omfang. Eksempelvis bruger de finansansatte mænd kun tre måneder i gennemsnit, selv om de altså har ret til næsten fire måneder med fuld løn. I industrien har mændene ret til ni uger med løn, men heller ikke her bliver det udnyttet fuldt ud.

»Det er rigtigt, at det er lønnen, som er afgørende. Men en øremærkning af perioden med barselsdagpenge vil være et første skridt i den rigtige retning, og det vil sende et signal til alle arbejdsgivere - også dem som ikke har en overenskomst,« siger chefkonsulent i DJØF, Dorte Gotthjælp Nielsen.

Regeringen vil øremærke tre måneder med barselsdagpenge til mænd og forventer at komme med et lovforslag til efteråret. Et fejl-skud, lyder det fra Venstre, som ikke mener, det vil gøre arbejdsmarkedet mindre kønsopdelt.

»Vi ved fra undersøgelser, at mange er tilfredse med reglerne, som de er i dag. Det vil ikke sikre en SOSU-assistent en højere løn, at hendes mand tager længere barsel. I stedet for at tvinge skal vi lade virksomhederne løse problemerne selv. Vi kan se, at det er spørgsmålet om løn, som afgør barselslængden,« siger ligestillingsordfører Fatma Øktem (V).

Anette Borchorst er i øjeblikket i gang med at kortlægge barselsmønstrene på arbejdsmarkedet i samarbejde med en række fagforeninger, og hun mener, det er nødvendigt med regulering.

»Det er rigtigt, at overenskomsterne kan gøre meget i sig selv for at fremme udviklingen, men det går meget langsomt. Vi har tidligere set, at hvis fædrene får selvstændige rettigheder til orlov, følges det op i mange overenskomster. Desuden er mange mænd ansat uden overenskomst, og der er stadig mange virksomheder, hvor det at tage barsel som mand ikke er velanset. Her vil loven hjælpe med til at fremme udviklingen,« påpeger hun.