____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I private equity-branchen hedder det sig, at »alle kan købe et selskab. Kunsten er at sælge selskabet igen med fortjeneste«. For fondene er det i øjeblikket vigtigere at tænke på end nogensinde før.

En række fonde er nemlig i færd med en indkøbsrus til skyhøje priser, der på længere sigt risikerer at spænde ben for både indtjening og afkast, fordi de købte selskaber indlysende nok skal sælges til en højere pris end indkøbsprisen. Salget kaldes en »exit«.

Ifølge en aktør i branchen, der ønsker at være anonym, er det bedre at være sælger end køber i øjeblikket og vedkommende siger dermed, at købspriserne er for høje.

»Fondene arbejder med en idé om, at man skal lave en exit med stor succes, men udviklingen på børsen er ikke så kraftig som dengang i 90erne, hvor ideen om private equity opstod,« siger professor Steen Thomsen fra Handelshøjskolen i København.

Typisk har fondene købt unoterede selskaber og omdannet dem til rene profit- og vækstmaskiner for derefter at realisere værdien gennem en introduktion på Fondsbørsen.

Men siden den engelske fond Doughty Hanson i 2002 brændte fingrene på LM Glasfiber, har ingen fonde haft lyst til at prøve lykken på Fondsbørsen. Doughty Hanson gik efter et overskud på to mia. kroner, men investorinteressen var nærmest ikke eksisterende.

Derfor er der i stigende grad kommet fokus på at sælge virksomheden til en konkurrent i samme branche. Men konkurrerende selskaber har været uvillige til at byde højt.

Fond-til-fond salg
Et salg til en anden fond, et såkaldt second-buy-out salg, er også en mulighed, men så er der flere om at dele gevinsten.

Hos Adveq, et investeringsselskab fra Schweiz, mener adm. direktør, dr. André P. Jaeggi, at en af private equity-fondenes største udfordringer i øjeblikket er at komme ud af investeringerne med fortjeneste.

»Der er mange mindre virksomheder i fondene, som simpelthen er for små til børsnoteringer. Et alternativ er at sælge dem videre i second-buy-out-markedet, der er i kraftig vækst. Men jo flere, der skal dele gevinsten, des mindre bliver den for hvert led,« siger han.

Adveq styrer en række såkaldte funds-of-funds ved at samle puljer af kapital fra forskellige europæiske institutionelle investorer og investerer pengene i forskellige private equity-fonde. Mens der altså skulle være rimelige muligheder for at skyde de største virksomheder af på børsen, mener han, at det fremover bliver afgørende for fondene at satse på exit-netværk af erfarne erhvervsfolk, som kan finde industrielle købere til de mindre og mellemstore virksomheder.

I dag vil de danske investorer helst se selskaber på børsen, der får en markedsværdi på over en milliard kr. ved introduktionen.

Axcel: Ingen problemer
Hos den største danske private equity fond, Axcel, kan administrerende direktør Christian Frigast ikke genkende billedet af, at der skulle være problemer med virksomhedssalg i øjeblikket. Selskabet har da heller ikke købt dyrt ind for nylig.

Axcel, der har tilsagn om kapitalindskud på 3,6 milliarder kroner, har solgt syv selskaber siden 1997 og har fortsat investeringer i 15 selskaber.

Selskabet har solgt flere investeringer end konkurrenterne på dansk grund i løbet af de sidste tre år.

Normalt sælger Axcel ud af en investering efter tre til syv år, men selskabets investeringsportefølje indeholder virksomheder, som har ligget længere end det.

»Vi har ikke fast udløbsdato på vores investeringer. Vi trækker os ud, når vi ikke kan bibringe mere værdi, og i den forbindelse spiller både pris, vilkår og den nye ejer en rolle for salget,« siger Christian Frigast.

Han ønsker ikke at kommentere planer for hverken køb eller salg af virksomheder og vil heller ikke kommentere, hvilket afkast Axcel lover investorerne.

De virksomheder, som Axcel har ejet længst, og som derfor kunne være på vej mod et salg, er Thygesen Textil Group, ejet siden november 1997, Laundry Systems Group, Kilroy Travels og bb electronics, der alle er ejet siden 1998.

Enkelte fonde vil lukke
Ifølge Steen Thomsen vil problemet for fondene med at forrente investeringerne gennem frasalg medføre, at flere af fondene får deciderede tab.

Dermed er der risiko for, at flere af de 11 fonde, der ifølge Vækstfonden i 2004 forvaltede 15 mia. kroner i Danmark, lukker.

»Vi vil komme til et punkt, hvor det at være en equity fond ikke er nok. Den fond, som virkelig tjener penge, vil være den, der har opbygget nogle kompetencer, som er forskellige fra de andre,« siger Steen Thomsen.

Han mener også, at fondenes afkast kommer under pres. Som hovedregel lover fondene et afkast på 25 procent af den indskudte kapital til deres investorer.