Høgene og duerne hvæsser kløer i Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbankchef, Mario Draghi, vil torsdag efter alt at dømme trodse tysk modstand og annoncere støtteopkøb for 1.000 milliarder euro. Tyskland frygter at »hænge på regningen« som eurolandenes største økonomi, og i baghovedet lurer udfaldet af det græske valg.

Blikkene vil være faste, og positionerne trukket skarpt op, når Den Europæiske Centralbanks (ECB) 25 personer store Styrelsesråd mødes torsdag for at tage én af de største beslutninger i centralbankens historie.

På den ene side vil formanden for ECB, italienske Mario Draghi, sammen med blandt andre det franske medlem af centralbankens ledelse, Benoît Cœuré, tale varmt for, at ECB iværksætter et hidtil uset opkøb af statsobligationer og andre værdipapirer for at sætte skub i økonomien og øge inflationen, der er faretruende svag – et tiltag som såvel den amerikanske som den britiske centralbank tidligere har gennemført med succes.

På den anden side vil formanden for den tyske centralbank, Jens Weidmann, argumentere for, at et storstilet opkøb af stats-obligationer hverken er nødvendigt eller nogen god idé, men tværtom vil være indblanding fra ECB i en stimulering af økonomien, der er et politisk anliggende – og ikke en sag for centralbanken.

Det er en kamp mellem høgene og duerne, som det hedder på »centralbank-lingo«. Mellem dem, der ønsker en stram og snæver pengepolitik, og den større gruppe, der ønsker at smøre økonomien med flere penge.

At beslutningen kan få store politiske konsekvenser, hersker der imidlertid ikke den store tvivl om. Mario Draghi var i sidste uge på besøg hos Tysklands kansler Angela Merkel i Berlin for at gyde olie på vandene. Officielt har begge parter nedtonet betydningen af mødet, men ifølge det normalt velorienterede tyske magasin Der Spiegel var der netop uenighed om Draghis planer for opkøb af statsobligationer.

Draghi tilbød at forankre opkøbet hos de nationale centralbanker, så Tyskland ikke eller kun i begrænset omfang skal hæfte for risiko relateret til de sydeuropæiske økonomier.

At tage risiko for andre eurolande på tyske skuldre er uhyre upopulært både i den tyske offentlighed og i Angela Merkels Kanzler-amt. Tyskerne hæfter som følge af sin økonomiske størrelse for 18 procent i ECB.

Charmefremstødet virkede ikke på de tyske medier. »No, Dottore Draghi,« skrev den pæne konservative avis Frankfurter Allgemeine. »Bye-bye Bahamas: Hvordan Mario Draghi gør vores ferie endnu dyrere,« skrev det mindre distingverede magasin Focus.

Angela Merkel understregede mandag, at et eventuelt opkøb af statsobligationer ikke må blive en undskyldning for at lette reformtempoet i eurolandene – en klar reference til de sydeuropæiske lande og en advarsel til Mario Draghi om at holde igen.

I Frankrig taler såvel centralbankfolk som præsident François Hollande til gengæld varmt for et sådant værdipapiropkøb. Hollande tog mandag glæden på forskud og sagde i en tale, at ECB torsdag vil tage beslutning om at opkøbe statsobligationer for at skabe »bedre forhold for vækst«. Præsidenten måtte dog hurtigt trække i land og understrege, at han naturligvis talte om den »hypotetiske« antagelse, at ECB ville træffe denne beslutning.

Benoît Cœuré sagde i et interview med den franske avis Libération i sidste uge, at det er nødvendigt med ekstraordinære tiltag for at sætte gang i væksten og skabe håb for de mange arbejdsløse, unge europæere. Han understregede, at terrorangrebene i Paris kun gør det endnu mere nødvendigt, så økonomisk håbløshed ikke presser flere unge ud i ekstremisme.

Selv hvis ECB torsdag annoncerer opkøb af statsobligationer for milliarder af euro, vil Grækenland dog sandsynligvis blive forbigået på grund af de græske obligationers ringe kvalitet og det tårnhøje renteniveau i landet. Men det vil være en særdeles dårlig idé, der reelt kan medføre Grækenlands exit fra euroen, vurderer det græske finansministerium ifølge den græske avis Kathimerini.En udelukkelse af Grækenland fra opkøbsprogrammet vil ifølge landets finansministerium gøre Grækenland til et andenrangsmedlem af euroen, der dermed i praksis vil blive ekskluderet fra fordelene ved at være med i euroen.

Den strid kommer kun få dage inden søndagens skæbnevalg i Grækenland, hvor den radikale venstrefløj med partiet Syriza står til at vinde magten. Syriza går netop til valg på et opgør med den tyske sparekurs i Europa og et krav om større solidaritet i Europa med gældseftergivelse i den helt store milliardklasse for Grækenland. Det er derfor svært at se ECB medvirke til opkøb af græske obligationer, som kort tid efter vil blive krævet eftergivet i stor stil.

Omvendt kan en udelukkelse af Grækenland – Den Græske Centralbank har ikke selv midler til at foretage opkøb – netop være med til at styrke opbakningen til Syriza, som hverken ECB eller det øvrige europæiske etablissement ønsker ved magten i Grækenland.

ECBs beslutning kan derfor komme til at få store politiske konsekvenser, men den økonomiske dynamik i Europa er så svag, at flertallet i centralbankens styrelsesråd ikke længere ser nogen anden udvej.