Her går det godt for bankerne

Bankerne tjener penge som aldrig før, men overskuddene bliver kun sjældent brugt til at sænke priserne for kunderne.

Nyhedsanalyse

Nok prøver landets bank- og sparekassedirektører at underspille begejstringen over de mange penge, som deres virksomheder tjener - alligevel er tilfredsheden ikke til at tage fejl af.

Kendsgerningen er nemlig, at det er overordentligt godt at være pengeinstitut i øjeblikket. Pengene vælter billedligt talt ind i kassen hver eneste dag.

De mange penge skal bruges. Ikke umiddelbart til at sætte priserne længere ned for forbrugerne, men derimod til at ekspandere, erobre nye markedsandele og kæmpe indædt med konkurrenterne.

Jyske Bank var først på pletten med et kanonregnskab, i går fulgte Ringkjøbing Landbobank efter og i næste uge følger så Danske Bank, sektorens absolutte førerhund.

En enlig svale gør som bekendt ingen sommer - og derfor er det endnu mere bemærkelsesværdigt, at pengeinstitutterne faktisk har givet overskud lige siden 1992. År efter år er pengetankene blevet fyldt op, og derfor strutter sektoren i dag af økonomisk sundhed.

»De sidste mange år har bankerne haft medvind på alle cykelstier,« siger bankeksperten Bjarne Jensen, der driver sit eget konsulentbureau, BJ Consult.

Pengetanke svulmer
En række nøgletal vidner tydeligt om, hvor godt det i virkeligheden går for bankerne.

Fra 1993 til og med 2003 har pengeinstitutterne haft et overskud på 174 mia. kr. før skat. Dvs. et gennemsnitligt overskud på 15,8 mia. kr. årligt. Og i 2003 var overskuddet på i alt ca. 24. mia. kr.

Sektorens egenkapital er i samme periode vokset fra ca. 62 mia. kr. til ca. 130 mia. kr. Og det tilmed selv om, at der er udbetalt udbytte på knap 52 mia. kr. og tilbagekøbt aktier for ca. syv mia. kr.

»Pengeinstitutterne har så mange penge til rådighed, at de kunne øge deres udlån med 30-40 pct. uden at komme i problemer,« siger Bjarne Jensen, der samtidig har meget svært ved at se nogle alvorlige sorte skyer ude i horisonten over bankernes fremtidige indtjening.

Nok kan der komme rentestigninger, som kan få betydning for de husejere, der finansierer deres bolig via rentetilpasningslån - men så længe rentestigningerne kommer drypvis, vil pengeinstitutterne ikke komme i problemer.

Afgørende spørgsmål
Det afgørende spørgsmål er naturligvis, hvad pengeinstitutterne agter at bruge de mange penge til. Forbrugerrådet vil øjeblikkeligt sige, at det skal være billigere at være bankkunde - hertil vil bankerne replicere, at rentemarginalen (forskellen mellem udlåns- og indlånsrente) faktisk er faldet fra 4,2 pct. til ca. 3,0 pct. fra 1992 og frem til 2003.

Omvendt har pengeinstitutterne formået at få betydeligt flere indtægter ind via gebyrer og provisioner. Mens ca. 12 pct. af pengeinstitutternes indtægter i 1992 kom fra denne post, kom hele 22 pct. af indtægten fra gebyrer og provisioner i 2003.

Med andre ord har der været en betydelig grad af gynger og karruseller i indtjeningen hos pengeinstitutterne, hvor gebyrer for de mange forretninger med kunderne er med til at kompensere for det indtægtstab, der opstår pga. den faldende rentemarginal.

Flere kunder
Intet tyder imidlertid på, at der bliver tale om en generel prisnedsættelse for kunderne. Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har allerede givet svaret på, hvad pengene i stedet skal bruges til - nemlig i et forsøg på at hente endnu flere kunder.

Jyske Bank vil bl.a. ansætte ca. 200 nye medarbejdere i banken. En gennemsnitløn inkl. pension m.m. koster i sektoren 516.000 kr. årligt, så der vil for Jyske Bank være tale om en udskrivning på over 100 mio. kr. årligt alene for de nye medarbejdere.

Nu kommer nye kunder ikke af sig selv. Bankerne er nødt til at kæmpe fra dør til dør med hinanden for at få fat på nye kunder eller holde fast på nuværende - og derfor forudser Bjarne Jensen et sandt hundeslagsmål om de eftertragtede kunder.

Trofaste kunder
Selv om mange kunder med en vis ret kunne sige, at de foretrækker lavere priser fremfor, at pengene bliver brugt til ekspansion, viser al erfaring, at sådan foregår det ikke i virkeligheden.

At drive bankforretning med almindelige ind- og udlån, som er tilstrækkeligt for langt de fleste danskere, er ikke verdens mest komplicerede forretning. Alligevel har de mange niche- og discountbanker haft mere end almindeligt svært ved for alvor at få succes.

Selv om familien Danmark gladeligt kører langt for at spare et par kroner på tilbudsvarer, viger de samme familier tilbage for at skifte bank, selv om der ofte kunne spares pæne beløb. Kontakten med den faste bankrådgiver i filialen nede på hjørnet betyder sammen med usikkerheden ved at flytte meget for de fleste af os.

Derfor behøver bankdirektørerne ikke sove dårligt om natten i den forudsigelige fremtid. Hverken store tab eller kundeflugt truer lige om hjørnet.