Her er Trumps blinde øje i handelskrigen

Donald Trump raser over amerikansk underskud på varehandlen, men på handlen med serviceydelser som eksempelvis rejser har amerikanerne et plus over for både EU, Canada og Kina.

Foto: Kasper Palsnov. Der er masser af kinesiske turister i USA. Det er en af de væsentligste årsager til, at amerikanerne har stort overskud på handlen med serviceydelser over for Kina.
Læs mere
Fold sammen

Det vrimler med kinesiske turister og rejsende i de amerikanske gader, men det vender den amerikanske præsident, Donald Trump, det blinde øje til i den hårde handelskrig.

Mens Donald Trump brokker sig over store amerikanske underskud på handlen med varer, går det strygende for den amerikanske eksport af serviceydelser.

Det drejer sig blandet andet om eksport af rejser, transport og forskellige finansielle ydelser. På handlen med serviceydelser har amerikanerne overskud over for både EU, Canada og Kina.

Over for Kina havde USA et plus på 57,6 mia. dollar i 2017 svarende til næsten 370 mia. kr. Størstedelen af overskuddet over for Kina kommer fra rejser.

Når kinesere besøger USA, er det en eksport for USA, mens det er en import for USA, når amerikanere rejser til Kina.

Senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj fremhæver, at udviklingen viser, at den amerikanske serviceeksport står stærkt.

»Det er en naturlig følge af, at den amerikanske økonomi i stil med mange andre vestlige landes er ved at gå fra at være en industrination med produktion af blandt andet biler til at være langt mere orienteret omkring serviceydelser,« siger Mikael Olai Milhøj.

»Det handler om, at man skal prøve at specialisere sig. Det, som amerikanerne er blevet gode til, er de mere serviceorienterede brancher. Samtidig importerer amerikanerne en lang række af de forbrugsgoder, som de køber. Det kan bedre betale sig for amerikanerne at få deres iPhone lavet i Kina,« siger Mikael Olai Milhøj.

Han fremhæver, at når rigtigt mange kinesere rejser til USA, sker det som enten turister eller på grund af uddannelse.

»Kineserne har en politik om at få så mange som muligt over på de amerikanske universiteter. Derved kan de lære noget, som de ikke kan lære i Kina. Det sender dem op ad velstandsrangstigen,« siger Mikael Olai Milhøj.

Holder diskussionen gående

Når man ser på den amerikanske eksport af serviceydelser til Kina, er den vokset solidt gennem mange år. Tilbage i 2006 rundende den første gang ti mia. dollar på et år. I 2017 var den amerikanske serviceeksport til Kina næsten seksdoblet i forhold til 2006.

Samlet set har amerikanerne dog stadig et stort underskud i samhandlen med Kina.

I forhold til handlen med hele verden havde amerikanerne sidste år et underskud på 552 mia. dollar. Det svarer til lidt over 3.500 mia. kroner. Handlen med serviceydelser gav et samlet plus på 255 mia. dollar, mens handlen med varer gav et minus på 807 mia. dollar.

Chefkonsulent i Dansk Erhverv Michael Bremerskov Jensen og underdirektør i Dansk Industri, DI, Peter Thagesen er enige i, at Trump i høj grad vender det blinde øje til, når det gælder den stærke amerikanske serviceeksport.

»Amerikanerne har et stort overskud på servicehandlen, men det hjælper ikke dem, der stemte på Trump ved valget, ret meget,« siger Michael Bremerskov Jensen.

»Det er både taktisk rent politisk, at Trump i handelskrigen spiller på underskuddet på varehandlen, og fordi, der stort set ikke er nogen industriarbejdspladser i serviceindustrien,« siger Michael Bremerskov Jensen.

Han mener, at Trump ser en indenrigspolitisk fordel i at holde diskussionen om den uretfærdige behandling af de amerikanske virksomheder kørende frem til midtvejsvalget til efteråret og måske også på den anden side af valget.

Nogenlunde samme melding lyder fra Peter Thagesen.

»Trump interesserer sig kun for gode gammeldags varer og toldsatser. Han forbigår konsekvent amerikanernes overskud på servicehandlen. Men toldsatserne er ikke det, virksomhederne ser som det store problem længere, selv om det selvfølgelig kan blive som i 30erne igen,« siger Peter Thagesen.

Han påpeger, at netop fordi serviceeksporten fylder mere, forhandlede man mellem EU og USA i Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP, om mere fri handel for ikke bare varer, men også serviceydelser og ligeledes eksempelvis offentlige udbud.

»Forhandlingerne om den aftale var en direkte udløber af den globale krise. Tankegangen var, at den bedste måde at komme ud af krisen på, var at gøre det endnu lettere at handle med hinanden. Den handelsaftale, EU har indgået med Canada, indeholder både varer og serviceydelser,« siger Peter Thagesen og påpeger, at Trump har lagt TTIP-aftalen i fryseren.

Nye tal kan udløse tweet

Donald Trumps handelskrig begyndte tilbage i januar, og i dag kan den få ny næring, når der kommer tal for den kinesiske handelsbalance. Trump mener, at det store amerikanske underskud over for kineserne skyldes, at kineserne snyder på vægten. Ikke bare med skæve toldsatser, men også fordi, kineserne angiveligt skulle holde den kinesiske valuta kunstigt lav, så det giver de kinesiske virksomheder en konkurrencefordel.

I maj var Kinas overskud på varehandlen med USA på næsten 25 mia. dollar.

Underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen.

»Trump interesserer sig kun for gode gammeldags varer og toldsatser. «


Seniormakroanalytiker i Jyske Bank Kim Fæster fremhæver, at de nye handelstal for Kina nok vil udløse »et enkelt eller to tweets fra Trump.«

»Det kinesiske overskud er sandsynligvis faldet, men præcis over for USA er det stigende. Det vil Trump lægge mærke til, hvis det bliver alt for meget denne gang. Derved bliver Trumps historie om, at kineserne snyder, lidt bedre,« siger Kim Fæster.

»Amerikanerne fortæller historien om, at for hver mia. dollar, USA har i underskud over for Kina, koster det 6.000 amerikanske job. Hvis underskuddet er på 375 mia. dollar om året, svarer det til lidt over to millioner amerikanske job,« siger Kim Fæster.

Han mener, at den amerikanske beregning er lavet »på bagsiden af en konvolut«.

»Det amerikanske underskud på varehandlen over for Kina er den banale historie om, at en stor del af den amerikanske produktion er blevet outsourcet til Kina. Desuden har amerikanerne kunnet få billige varer fra Kina,« siger Kim Færster.

»Det har de amerikanske virksomheder nydt godt af, og det har de amerikanske forbrugere også. Man skal bare huske, at i det, man kalder det amerikanske rustbælte, er der mange, som er blevet ramt, fordi deres job er sendt til enten Mexico eller Kina,« siger Kim Fæster og påpeger, at det er derfra, Trump får sin politiske støtte.