De øverste danske chefer har klaret krisen godt. En rundspørge blandt landets mest fremtrædende headhuntere, investorer og ledelseseksperter afslører pæne karakterer til cheferne for virksomhederne i det toneangivende danske C20-indeks.

Blandt direktørerne i undersøgelsen er der kun tre, der ender under karakteren 7 på en skala fra 1-10. Mange af dem har været gode til at styre deres virksomhed gennem den vanskelige økonomiske krise.

Billedgalleri: Her er C20-chefernes karakterbog

»Jeg synes, at ledelserne har reageret markant og hurtigt på de lavere konjunkturer. De har truffet mange af de svære beslutninger, og de har været disciplineret til at holde fast,« siger Lars Sandahl, der selv har haft ledende poster i ISS og SAS og i dag finder nye ledere gennem headhunterselskabet Flensby.

Sandahl, der ikke har deltaget i undersøgelsen, håber, at topchefer er lige så gode til at vende om og finde vejen til mere vækst.

»Man kan diskutere, hvor hurtige de har været til at vende rundt og fokusere på toplinjen. Men generelt har topcheferne taget krisen som noget positivt og fået gjort de ting, som de godt vidste var nødvendige,« siger Lars Sandahl.

Også den tidligere chef for trælastkoncernen DT Group Steen Weirsøe mener, at de ledere, der nu sidder i toppen af dansk erhvervsliv har vist deres evne til at håndtere en omfattende krise.

»De danske topdirektører har for det meste håndteret krisen godt. De, som ikke har gjort det, har enten selv meddelt, at de ikke kunne få det til at hænge sammen, eller også er de blevet lempet ud,« siger Steen Weir- søe.

Gennemsnit på 7,55

Cheferne i C20-indekset får samlet karakteren 7,55. Allerøverst på listen findes Novo Nordisk-chefen Lars Rebien Sørensen, der siden han kom til i 2000 har gjort den succesfulde danske medicinalkoncern over 450 mia. kr. mere værd. Han er sandsynligvis den topchef herhjemme, som nogensinde har skabt mest værdi for sine aktionærer. I alt får Lars Rebien topkarakteren 10 fra syv af de 11 deltagere i undersøgelsen.

Erobringstogter

Også Coloplast-chefen Lars Rasmussen scorer højt og ender lige efter Rebien. Lars Rasmussen bliver især rost for sin evne til altid at få gennemført den strategi, som virksomheden har lagt sig fast på. Han har gang på gang leveret varen til det kritiske aktiemarked. Det afspejler sig i en aktiekurs, der er steget med godt 270 pct., siden han trådte til i 2008.

»Lars Rebien og Lars Rasmussen er i selskaber, hvor der har været meget høj vækst. De har formået at drive virksomhederne godt, men har også haft meget medvind af strukturelle tendenser. De har erobret markedsandele, fordi de har taget en række rigtige beslutninger for, hvordan deres produktportefølje skal sættes sammen,« siger aktiestrateg Michael Drøscher Jørgensen fra Nykredit Markets.

Stærke meddirektører

Lars Rebien har fået hjælp af en meget stærk gruppe af meddirektører. Vicekoncernchef Kåre Schultz, finansdirektør Jesper Brandgaard og forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen er blandt dem, som har hjulpet til at gøre Novo Nordisk til det mest værdifulde nordiske selskab.

»I Novo Nordisk har Lars Rebien haft de samme folk omkring sig i mange år. Det har været et team som har vidst, hvor de skulle hen, og det har været vigtigt,« siger Michael Drøscher Jørgensen.

Også Jens Bjørn Andersen fra transportkoncernen DSV ender i top. Han roses især for sin store forståelse og kendskab til transportindustrien. Nordea-chefen Christian Clausen ender på fjerdepladsen, og det er særligt hans evne til at få den nordiske storbank gennem finanskrisen, der trækker op.

En af de mest anerkendte danske topchefer Nils Smedegaard Andersen i A.P. Møller - Mærsk befinder sig længere nede på listen. Der er bred enighed om, at han sandsynligvis har været den mest egnede danske direktør til at gennemføre den komplicerede forandring, som A.P. Møller - Mærsk har været igennem, siden Smedegaard blev chef i 2007. Men Smedegaards store problem er, at aktiekursen ikke har udviklet sig tilfredsstillende i hans periode. I dag ligger olie- og shipping-aktien godt 30 pct. lavere, end da Smedegaard kom til.

Hans afløser i Carlsberg, Jørgen Buhl Ramussen, slutter længere nede. Her er det især problemer i Rusland og manglende opkøb i Asien, som får nogle deltagere til at give Buhl Rasmussen så lav en karakter som 4. Andre er mere positive og giver ham 9, blandt andet pga. hans evner til at forstå forbrugernes vaner.

Problemer med kommunikation

Helt i bund på listen befinder Ditlev Engel sig. Topchefen hos Vestas har stået i spidsen for en omfattende destruktion af værdier i vindmøllevirksomheden og er flere gange blevet spået en fyring, men har hver gang overlevet. Udover dårlige resultater begrundes de lave karakterer også med Engels uklare kommunikation.

Også kommunikation er ifølge deltagerne problemet for Danske Banks topchef Eivind Kolding. Han er dog den topdirektør, hvor der er størst forskel mellem den laveste og den højeste karakter. Kolding får i undersøgelsen fra 2 til 9. De negative mener, at Danske Bank-chefen er en del af bankens problemer, mens de gode karakterer kommer fra dem, som mener, at hans arbejde ser ud til at bære frugt.

Også Niels Jacobsen i høreapparatvirksomheden William Demant deler vandene. Her er især investorerne mest negative, mens headhunterne uddeler mere positive karakterer til høreapparatchefen, der har været topchef i 15 år.