Her er realkredittens dom: Sådan kommer boligrenterne til at udvikle sig frem mod 2024

Det går vildt for sig med boligrenterne i øjeblikket. Hvad enten man har udsigt til en refinansiering, gerne vil konvertere sit lån eller skal have et nyt lån, kan det være nervepirrende at følge med i de voldsomme udsving. Få overblikket over realkreditselskabernes forventninger til renteudviklingen – og hvad det eventuelt kan komme til at betyde for dig.

Renter op og renter ned – de seneste uger har budt på voldsomme udsving på rentekurven, men hvor er boligrenterne på vej hen? Tobias Kobborg (arkiv)

Boligrenterne har været på lidt af en rutsjebanetur de seneste par uger, hvor der både er blevet talt om 30-årige lån med renter på 7,0 procent og 4,0 procent.

Men hvor er renterne på vej hen på den lidt længere bane, når vi ser et års tid frem i krystalkuglen?