Her er mareridtet grækerne frygter

Du vågner op en morgen og hører om en aftale mellem regeringen og EU. Dit hævekort til banken virker ikke.

Foto: YORGOS KARAHALIS. Du vågner op en morgen og hører om en aftale mellem regeringen og EU. Dit hævekort til banken virker ikke. ARKIVFOTO 2013
Læs mere
Fold sammen

Grækerne kan godt huske, hvad der skete på Cypern for to år siden; østaten er et naboland, som taler samme sprog, og cyprioterne gennemlevede i 2013 det hidtil mest ubehagelige kriseprogram, noget EU-land har været igennem under finanskrisen.

Cyperns problem var en overdimensioneret banksektor fyldt med dårlige lån, og landet prøvede i første omgang at holde sig flydende med et nødlån fra Rusland. Men i foråret 2013 måtte regeringen give op og bede om et hjælpeprogram fra EU og IMF. Vilkårene var hårde; alle bankkunder med mere end 100.000 euro på kontoen skulle  have inddraget en del af deres indestående.

For at undgå kapitalflugt blev bankerne simpelt hen lukket i to uger. Da de genåbnede, kunne folk kun hæve 300 euro pr. dag, og hvis de rejste udenlands, måtte de kun medtage 5.000 euro i kontanter. Virksomheder fik lempeligere regler, men de skulle redegøre for alle betalinger over 200.000 euro.

Samtidig mistede kunderne altså en stor del af deres penge. I den ene af storbankerne tabte kunderne alt, hvad de havde stående over 100.000 euro, og i den anden mistede kunderne knapt halvdelen af deres indestående.

Kapitalkontrollen blev efterhånden lempet. Men de sidste begrænsninger på, hvor meget man måtte hæve pr. dag på sine konti, blev først afskaffet i april i år, mere end to år efter kriseprogrammet.

Dette kan grækerne godt huske. Og det er med til at få kunderne til at hæve penge i et tempo, som truer med at bringe det græske banksystem til fald i løbet af det kommende døgn; ifølge Reuters blev der alene torsdag hævet en milliard euro, og Grækenland har bedt ECB om at få stillet ekstra likviditet til rådighed for bankerne; en anmodning ECB behandler på et hastemøde fredag middag.