Her er Grækenlands skræk-scenarie

Borgerkrig, statsbankerot og hyperinflation er blandt de mulige konsekvenser, hvis Grækenland må forlade euroen.

Demonstranter kaster molotov-cocktails mod politiet under en demonstration i februar, hvor tusinder af grækere er samlet i protest mod den daværende regering. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANGELOS TZORTZINIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den græske krise fortsætte ufortrødent. Den politiske tumult efter jordskredsvalget, der gav massiv fremgang til partier, der ikke støtter landets spareplaner, risikerer at trække landet ud i enorme problemer.

Hverken partierne bag den tidligere regering eller protestpartierne kan tilsyneladende samle flertal for en regering. Men tiden rinder ud for grækerne, og konsekvenserne af et land uden regering kan blive et exit fra euro-samarbejdet.

Og sker det er statsbankerot, kollaps af banksektoren og endda risiko for borgerkrig blandt de mulige scenarier, vurderer den schweiziske investeringsbank UBS.

Banken har gennemgået tidligere møntunioners sammenbrud og regnet på forskellige scenariers sandsynlighed. Her er de nedslående resultater:

Risiko for statsbankerot: 100 pct.

Hvis Grækenland træder ud af euroen, betyder det en tilbagevenden til den græske drachma eller en ny valuta. Under alle omstændigheder vil den være mindre værd end euroen. Grækerne vil være tvunget til at konvertere landets gæld til den nye svagere valuta, hvilket vil tælle som en de facto-statsbankerot, fordi landet ikke betaler sin fulde gæld.

Risiko for omfattende konkurser i erhvervslivet: 100 pct.

Når indtægterne pludselig skal opgøres i en ny og svagere valuta som erstatning for euroen vil det være umuligt for græske virksomheder at tilbagebetale gæld til eller købe barer fra udenlandske virksomheder. Få eksport-orienterede virksomheder vil muligvis kunne klare sig, men de vil højst sandsynligt blive nationaliseret af staten, vurderer UBS.

Risiko for behov for rekapitalisering af banksektoren: 70 pct.

Hvis Grækenland forlader euroen, og virksomhederne går konkurs på stribe, kan bankerne se frem til en massiv vækst i antallet af misligholdte lån. Der er derfor grund til at forvente, at bankerne får brug for flere penge. Det er samtidig fuldstændigt garanteret, at Grækenland i fald af et euro-exit vil blive nødt til at indføre skrappe krav om bevægelser af kapital for at undgå, at pengene forsvinder fra landet. Hvilket leder til næste punkt.

Risiko for panik blandt private bankkunder: 90 pct.

Historien viser, at den mindste antydning af konkursrisiko for bankerne kan få kunderne til at gå i panik og hæve opsparingen enten elektronisk eller fysisk. UBS anslår at den eneste måde, panik blandt bankkunderne kan undgås vil være at lade euro-exittet være en fuldstændig overraskelse for befolkningen. Det anslår de dog vil være usandsynligt, at politikerne kan holde det hemmeligt.

UBS frygter samtidig, at den type panik om opsparingerne kan sprede sig til andre euro-lande og dermed udgøre en risiko for, at hele euro-samarbejdet kollapser.

Risiko for sammenbrud i international handel: 95 pct.


Et af de få argumenter for at forlade euroen er, at en svagere valuta vil være et boost for eksporten. Men UBS anfører, at det næppe vil være tilfældet, fordi EU er største handelspartner. Og i tilfælde af at Grækenland forlader euroen, vil al goodwill forsvinde og import/eksport-kreditter til Grækenland vil være væk. Til gengæld vil grækerne næppe have råd til at importere noget, fordi deres valuta vil være så svag, så handelsbalancen vil ikke blive totalt skævvredet.

Risiko for hyperinflation: 80 pct.

Hyperinflation er defineret som inflation over 25-30 procent om året. Det sker, når tilliden til valutaen er lav og ingen tør opspare penge. Når et svagt land som Grækenland forlader et valutasamarbejde, er det stort set uundgåeligt, enten fordi valutakursen underminerer valutaen eller fordi mangel på varer presser priserne og dermed inflationen i vejret.

Risiko for et autoritært regime, et militærkup eller en borgerkrig: 65 pct.

Modsat de økonomiske konsekvenser, er de politiske udfald langt mere spekulative. Sikkert er det dog, at at vende euroen ryggen vil være ekstremt dyrt. UBSs mest konservative bud er, at det vil koste et land som Grækenland omkring halvdelen af bruttonationalproduktet. Det vil betyde enorme tab for befolkningen, og den sociale uro vil stige markant.

Spørgsmålet er derfor, om det kan lade sig gøre at bevare ro og orden med et demokrati, der i forvejen er fragmenteret og handlingslammet. Historien viser, at lande, der forlader valutasamarbejder, ofte vender sig mod mere autoritære regimer. UBS anser det for usandsynligt, at et land som Grækenland vil kunne fortsætte med et demokratisk status quo.