Her er Flemming Ørnskovs overmand: Den franske »gaijin« bag japansk gigantopkøb

Christophe Weber er »gaijin« – udlænding – og dermed en sjældenhed i Japan som topchef for medicinalkoncernen Takeda, der med et kæmpeopkøb vil overtage irske Shire med danske Flemming Ørnskov i spidsen.

16BUSJAPAN-IRELAND-PHARMACE.jpg
Christophe Weber er en sjældenhed: En ikke-japansk topchef i en stor japansk virksomhed. Arkivfoto: Behrouz Mehri/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Fire forsøg skulle der til, før Takeda kom igennem med det største udenlandske opkøb for en japansk virksomhed nogensinde. Købesummen på 62 milliarder dollar er imponerende.

De færreste har nok hørt om selskabet, der er Japans største medicinalproducent med langt over 200 år på bagen.

Måske ved lidt flere, at irske Shire, der nu har takket ja til at lade sig overtage af Takeda, er ledet af danske Flemming Ørnskov.

Men i Japan ved man godt, hvem der leder Takeda. Han stikker ud fra mængden, og ikke kun på grund af sin dristighed ved et kæmpeopkøb, der nok vil give tiltrængt adgang til nye lægemidler og markeder, men også vil tynge det japanske selskab med over 30 milliarder dollar i gæld og kan tage år at integrere.

Christophe Weber er i forvejen en af den slags topchefer, man ikke er vant til i Japan. Han er »gaijin«, udlænding. Og skulle man opremse de udenlandske topchefer, der har begået sig i japansk erhvervsliv, ender man stort set med kun én succes – Carlos Ghosn fra Renault-Nissan.

Oddsene er ikke gode, men den 51-årige franskmand, der siden 2015 har været Takedas første ikke-japanske topchef, er opsat på at tippe statistikken i mere gunstig retning.

Allerede under hans forgænger tog Takeda fat på en internationalisering, der har betydet, at godt 75 pct. af de cirka 30.000 ansatte nu sidder uden for Japan, otte af 14 direktionsmedlemmer er udlændinge, og at engelsk er det primære sprog på ledelsesgangene.

Det er dog ikke gået stille af sig. Da Christophe Weber i 2015 blev forfremmet til koncernchef, rejste en række aktionærer og tidligere topmedarbejdere en hård kritik af den globale strategi som risikabel og et brud med de japanske rødder og traditioner.

Christophe Webers reaktion har blandt andet kunnet læses i de klummer, han har skrevet i avisen Asahi Shimbun Globe, klart møntet på at forklare, hvad han er for en fisk. Ord som »loyalitet« dukker op, men også »eventyrlyst«, og han taler om at »bevare Takedas DNA, men samtidig transformere selskabet«.

»Jeg begyndte først at tale engelsk, da jeg forlod Frankrig som 25-årig. Jeg arbejdede i den samme virksomhed i 20 år (GSK, red.), og Takeda er den anden virksomhed i hele min karriere. Så i den forstand kan man vel sige, at jeg er som en typisk japansk erhvervsperson.«

Han nævner dog også, at han er vant til at klatre i bjerge og sjældent mister fatningen. Og selvom mange direkte frarådede ham at tage jobbet på grund af de dårlige erfaringer med udenlandske topchefer i Japan, var udfordringen for spændende.

Og udfordringen bliver altså ikke mindre med købet af Shire, der af Nikkei Asian Review direkte beskrives som et »tveægget sværd«. Også for Christophe Weber kan det blive afgørende for, hvor han ender i »gaijin«-statistikken.