Her er de nye på listen over Danmarks rigeste

Der er 11 nye navne på dette års liste over de 100 rigeste danskere, hvor blandt andre en færøsk fiskerfamilie og den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels gør sin entré.

Johan Regin Jacobson er frontfigur for familien, der står bag Bakkafrost, Færøernes største producent af laks. Familien optræder for første gang på listen over Danmarks rigeste, hvor de med en formue på 3,9 milliarder kroner placerer sig i den bedre halvdel. Oscar Scott Carl

Man siger, at penge kommer og går. Alligevel er de fleste på Berlingskes liste over de 100 rigeste danskere gengangere. Listen indeholder dog også nye navne, som har forøget deres formue så meget, at de nu kan se sig selv i det fornemme selskab – en del for første gang.

Helt overordnet er det bemærkelsesværdigt, at formuerne er steget så meget fra sidste års liste, inden der var coronapandemi. Adgangsbilletten til at komme med i top 100 er således steget fra 1,3 milliarder kroner i 2019 til 1,6 milliarder i år.