Her er de megatrends du skal holde øje med i 2016

Alle virksomheder skal i disse år navigere mellem teknologiske bølger – fra cloud-bølgen til Big Data-bølgen. Berlingske Business Magasin har kigget på en stribe digitale megatrends, som du og din virksomhed får behov for at begå dig iblandt.

T
Læs mere
Fold sammen

»Der er sket mere på to år end i de seneste ti år.«

Dette eller lignende udsagn hører Berlingske Business Magasin ofte i samtaler med erhvervsledere. Det er en subjektiv vurdering, men den bliver bakket op af kloge folk med forstand på teknologi og forretning. Og derfor er disrup­tion og digital transformation to af de oftest hørte termer blandt erhvervsledere.

Teknologi har altid forandret, men forandringerne kommer i bølger, og lige nu er vi på vej ind i »den perfekte storm«, som IBM kalder det. I en tid, hvor nye trends næsten er lig med teknologiudvikling, topper en række nye af slagsen og udfordrer virksomhederne på omstilling og ikke mindst hastighed.

I det følgende vil vi fortælle om disse trends, hvad de betyder, og hvad virksomhederne kan gøre for at ramme bølgerne rigtigt. Berlingske Business Magasin har i den forbindelse talt med eksperter fra analysehuse, brancheorganisationer, mediebureauer, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst virksomheder.

Vi starter med udgangspunktet for det hele, internettet. Efter at have overstået børnesygdomme som dotcom-boblen er cyberspace i dag en global organisme i færd med at gennemføre verdens anden industrielle revolution.

Resultatet er, hvad analysefirmaet Gartner kalder Nexus of Forces, hvor fire kræfter mødes:

1. Cloud computing,

2. Den mobile platform,

3. Sociale netværk

4. Big Data.

Berlingske Business Magasin har valgt at tilføje som nr. 5. Internet of Things.

Her er de fem drivkræfter:

1. Drivkraft: Cloud Computing

Begrebet cloud computing har efterhånden eksisteret længe og er et godt eksempel på, at der kan være langt fra hype til implementering. Det er nemlig først i disse år, teknologien for alvor rulles ud, men så sker der til gengæld også noget. Nu kan enhver håbefuld iværksætter købe sig til samme digitale maskinkraft som en mastodont, vel at mærke uden nogen investering i infrastruktur. Det giver en enorm skalérbarhed, og det er en af hovedårsagerne til den voldsomme succes hos ekspansive virksomheder som Uber og Airbnb.

Læs mere: Fordele og ulemper ved cloud computing

Læs mere: Verdens største cloud-udbydere

Læs mere: Cloud computing, anden bølge

2. Drivkraft: Den mobile platform

Samtidig med at data er rykket ud i skyen, er brugerne hastigt på vej over på en ny platform, mobilen. Stadig mere aktivitet, privat eller professionelt, foregår fra håndfladen. Brugerne er ikke længere bundet til en bestemt lokation, men kan modtage og sende data hvorsomhelst nårsomhelst. Derfor er banker hastigt på vej til en ny forretningsmodel, hvor de fleste interaktioner foregår via et lille stykke software, en app. Rykket over til den nye platform blive intensiveret, fordi ungdommen stort set kun er til mobil.

Læs mere: Mobilen ændrer e-handel for alvor

Læs mere: Fremtidens mobiløkonomi

3. Drivkraft: Sociale netværk

Ligesom den mobile platform er sociale netværk et eksempel på consumerization, hvor forbrugerne driver udviklingen. Giganter som Facebook er i dag medier i deres egen ret, og virksomheder bruger mange ressourcer på at forstå kunderne i disse dataintensive universer. Men endnu vigtigere har sociale netværk introduceret nye former for videndeling, en tiltrængt opgradering af den over 20 år gamle email. Konsulentfirmaet McKinsey mener, at social collaboration kan øge produktiviteten blandt videnarbejdere med 20-25 procent.

Læs mere: McKinseys rapport om produktivitetsgevinster

Læs mere: Barrierer for "social collaboration"

4. Drivkraft: Data

Data er blevet kaldt det 21. århundredes olie, og derfor investerer virksomheder som Google i fremtidig datahøst. Søgemaskinens mange projekter med briller, selvkørende biler og termostater handler først og fremmest om at hente data. De virksomheder, der forstår betydningen og anvendelsen af data, vil vinde i konkurrencen, fordi data kan spare dem for fejltagelser og samtidig give dem blik for nye muligheder.

Læs mere: Velkommen til algoritme-økonomien

Læs mere: Ledelse i en datatid

5. Drivkraft: Internet of Things

Vi er først lige startet på dataeventyret. 90 procent af verdens data er mindre end to år, og forude venter en eksplosion i nye datakilder. I dag befinder der sig godt to milliarder internetforbundne genstande på kloden i form af computere og mobile apparater. Om fem år vil der være 30 milliarder objekter, som sender og modtager data via cyberspace. Et marked vurderet til 1,7 billio­ner dollar. De største gevinster lige nu er at hente internt i virksomheder med mere intelligente processer takket være maskiner, der konstant melder om slagets gang.

Læs mere: IoT som økonomisk drivkraft

Læs mere: Hvordan IoT vil forandre alle forretningsmodeller

Læs mere: IoT set med forbrugerens øjne

Hvad betyder denne perfekte storm af nye bølger for den enkelte virksomhed?

I det følgende dykker vi ned i fem indsatsområder, der har betydning for de fleste virksomheder:

Business as usual bliver business-as-a-service

Der er meget fokus på nye forretningsmodeller som Uber og Airbnb, men der sker også ting og sager i produktionsvirksomheder. Et traditionelt fysisk produkt bliver omdannet til en service på abonnement.

En af verdens største industrivirksomheder, General Electric, er bannerfører for denne udvikling for eksempel med flymotorer. De bliver i dag lejet ud til Boeing for en månedlig pris i stedet for en heftig start­investering. Takket være sensorer i motorerne, Internet of Things, kan General Electric konstant analysere maskinernes præstationer, Big Data.

Andre industrigiganter som Caterpillar og Halliburton er ligeledes i gang. Førstnævnte leverer intelligente motorer til mineindustrien, mens Halliburtons service inkluderer smarte borehoveder til oliebranchen.

I Danmark bevæger industrivirksomheder som Vestas og Danfoss sig i samme retning. Men nye markeder bringer også nye kampe med sig. Hvem skal bestemme over platform og data i et fly eller et boretårn? Er det General Electric eller Boeing? Er det BP eller Halliburton?

Konturerne til opgøret tegner sig allerede med General Electric, der aggressivt promoverer sit altomfattende industrielle internet, mens andre giganter har deres egne planer. Platforme og data er fremtidens konkurrenceparametre.

Data revolutionerer

Dataficeringen har fundamentalt ændret balancen mellem kunde og virksomhed. I de gamle dage havde virksomheden kontrol med et par velkendte kanaler og fik begrænset feedback fra kunderne. Med digitaliseringen er antallet af medier eksploderet, og med helt nye muligheder for at lære kunderne at kende.

Derfor hører man nu begreber som kunderejse og omnichannel til bestyrelsesmøderne, hvor alle kanaler, fra sociale medier til kundeservice, fungerer som en enhed og leverer et konsistent udtryk til kunden. Det bedste eksempel er det efterhånden betragtelige Google-univers, hvor brugeren bliver genkendt uanset platform og program.

De fleste virksomheder er stadig langt fra at realisere den vision, selv om de ligger inde med værdifulde rådata. For det første fordi organisationens siloer stritter imod, og for det andet fordi digital markedsføring er en uoverskuelig affære.

Derfor er kompetencer et godt sted at starte for de fleste virksomheder. For eksempel er SEO (Search Engine Optimiza­tion) et centralt værktøj i al markedsføring i dag. Her gælder det om at havne øverst i Googles søgeresultater, en metode involverende teknik, kommunikation og psykologi. Et nyt, men vitalt felt, hvor de færreste virksomheder bruger nok ressourcer.

Et eksempel til efterlevelse er handelsvirksomheden Lomax. Ud af de 120 ansatte har virksomheden dedikeret to fuldtidsstillinger til henholdsvis SEO og Adwords, Google annonceprogram.

Sikkerhed, sikkerhed ... og ja, sikkerhed

Det er vanskeligt at overvurdere betydningen af IT-sikkerhed. Jo mere vi bruger teknologi, jo mere eksponerede er vi. Og lige nu står vi på kanten af Internet of Things, der vil mangedoble antallet af sårbarheder på nettet.

I fremtiden vil en bil, en bolig, en by kunne hackes, per definition. Det er netop denne sandhed, mange virksomheder har svært ved at forholde sig til. Alt kan hackes. De arbejder stadig ud fra en urealistisk nulfejlsstrategi, hvor firmaet kan isolere sig fra omverdenen. Det var, hvad Sony Pictures forsøgte, og resultatet var det episke hack i 2014. Hackerne havde adgang i over et år, før de selv valgte at give sig til kende for at kræve løsepenge. Virksomheden bør derfor bruge kræfterne på at beskytte de vigtigste aktiver, når man ved, hvad de er.

Den anden, mere grundlæggende fejl, mange virksomheder begår, er at undervurdere IT-sikkerhed som helhed. Alt for mange topchefer lader IT-afdelingen om problemet, og selv verdens bedste CIO kan løse alle sikkerhedsproblemer.

For eksempel er den største sårbarhed ikke teknologien, men medarbejderne. De bedste hackere mestrer social engineering, hvor en medarbejder bliver manipuleret til at aktivere en sårbarhed, for eksempel ved at klikke på noget forkert eller bruge en ekstern USB-nøgle.

Uddannelse af medarbejderne i sikker IT-adfærd er derfor det vigtigste indsatsområde, men også det sværeste.

Lederens forhold til tech

Lederens to største udfordringer i denne teknologiintensive verden er erkendelse og håndtering.

Den første lyder nem, men mange virksomheder mangler fortsat at indse, internettet er en forandrende kraft på linje med dampmaskine og elektricitet. Ingen forbliver upåvirket. I verdens største og mest uforudsigelige sportsgren, fodbold, har data for længst indtaget trænerbænken. Verdens bedste træner ifølge mange, Pep Guardiola, har udnævnt Bayern Münchens analyseafdeling, en sådan har man haft i over ti år, til organisationens vigtigste afdeling. Holdets innovative løbemønstre er et resultat af Big Data.

Dernæst skal lederen definere sit forhold til teknologi: Hvor meget skal læres, og hvor meget skal uddelegeres? Det afhænger naturligvis af person og virksomhed, men teknologi skal favnes på den ene eller anden måde. Lederen er nødt til at forstå vigtigheden af platforme, algoritmer og software, ellers er fremtiden alt for uoverskuelig.

Men det gælder ikke kun om at lære, hvad andre ved, lederen skal også tilføje nye dimensioner til sin rolle. En af de vigtigste bliver tolkning af data. Samtlige funktioner i virksomheden vil levere en lind strøm af potente datasæt til direktøren, der skal tage stilling til et på et langt mere komplekst beslutningsgrundlag. Det kræver analytiske værktøjer kombineret med den stadig unikke menneskelige beslutningskraft.

Og der kommer mere...

Ud over de teknologier, vi har nævnt her i artiken, findes der en række andre trends med stort potentiale. Analytikerne fremhæver jævnligt dis­rup­tor. Takket være digitale skabeloner og billige printere er der ved at tegne sig en infrastruktur, hvor det kan betale sig at fremstille produkter lokalt og ikke i Kina.

En anden trend er wearables, hvor vi bevæger os rundt med digitale måledimser på håndleddet eller i tøjet. Wearables spås en stor fremtid i sundhedssektoren, hvor overvågning af patienter kan spare liv og penge.

Teknologiverdenen har selvfølgelig også et bud på den næste platform, nemlig ­Virtual Reality. Forestillingen om et parallelt elektronisk univers har eksisteret længe, men nu lurer gennembruddet – først inden for computerspil. En række firmaer er langt med interessante produkter lige fra globale Facebook til danske Rokoko.

Endelig er der den måske vigtigste fremtidstrend af alle – løftet om, at der kommer mere. Teknologiens maskinrum, computeren, bliver stadig stærkere, hurtigere og klogere. Begreber som , og Affective Computing lover ikke kun regnekraft, men intelligens på et niveau, der kun forstås af de færreste mennesker. Det er en trend, men ikke nødvendigvis fremskridt.

Læs mere om megatrends på business.dk