Her er danskernes ønskeliste til den nye regering: Hold jer fra disse boligskatter

En ny måling tager temperaturen på danskernes holdninger til forskellige former for boligbeskatning og potentielle indgreb. Især én type beskatning møder hård modstand, mens omstridt forslag om stramning af låneregler får opbakning fra en del. Bliv også klogere på, hvad forskellige partier, myndigheder og eksperter mener – og hvor den nye regering står.

Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet fortsætter som skatteminister i den nye SVM-regering, som blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads i København 15. december 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) Bo Amstrup

Bør de nye boligskatter udskydes yderligere i lyset af den økonomiske situation? Er det en god idé at beskatte gevinster fra boligsalg? Må politikerne pille ved rentefradraget? Skal det være sværere at få et afdragsfrit realkreditlån?

Og hvad med Venstres forslag om et særligt skattefradrag til førstegangskøberne?