Her er Danske Banks nye hvidvaskfond

Danske Bank besluttede sidste år at donere halvanden milliard til en uafhængig fond for at bøde på hvidvaskskandalen. Nu er en erhvervsdrivende fond under stiftelse. Det er helt afgørende, hvem der kommer til at sidde i ledelsen. De må ikke ses som bankens forlængede arm, siger ekspert.

Danske Bank skal træde varsomt, når banken udpeger ledelsen i den nye hvidvaskfond. Banken har ikke råd til flere fodfejl, advarer ekspert. Arkivfoto: Nikolaj Skydsgaard/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Den Internationale Fond for Bekæmpelse af Økonomisk Kriminalitet«, mundret forkortet til IFCFC, er indtil videre navnet på en uafhængig fond, som Danske Bank er ved at stifte i kølvandet på hvidvaskskandalen. Det fremgår af en aktindsigt, Berlingske har fået hos Erhvervsstyrelsen.

Fonden kommer til verden som en konsekvens af, at Danske Bank sidste år besluttede at donere halvanden milliard kr. til samfundsformål for at bøde på skandalen, hvor milliarder og atter milliarder strømmede gennem konti i bankens filial i Estland. Halvanden milliard skulle modsvare, hvad Danske Bank har tjent på transaktionerne.

Bankens daværende bestyrelse med bestyrelsesformand Ole Andersen i spidsen forklarede sidste år, at banken ikke ønskede at drage økonomisk fordel af mistænkelige transaktioner, der har fundet sted i den estiske filials såkaldte non-resident-portefølje, altså ikkeestiske kunder i filialen.

Steen Vallentin, lektor ved Institut for Ledelse og Filosofi på CBS

»Banken skal sikre sig, at der indsættes folk, som ikke betragtes som bankens forlængede arm eller som »ja-mænd«.«


Danske Bank kunne ikke fastlægge det præcise omfang af transaktionerne, så bestyrelsen besluttede at donere bruttoindtægterne fra kunderne fra 2007-2015, svarende til estimeret 1,5 milliarder kr., til en uafhængig fond. Fonden skulle have til formål at støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, blandt andet i Danmark og Estland.

Aflad for fortidens synder

Steen Vallentin, der er lektor i virksomheders sociale ansvar ved Institut for Ledelse og Filosofi på CBS, har tidligere kaldt hvidvaskfonden »et symbolsk tiltag«.

»Man kan hermed købe en form for aflad for tidligere synder og signalere, at man fremadrettet vil bestræbe sig på at være en del af løsningen,« har han sagt.

I dag vurderer han, at Danske Bank skal træde yderst varsomt, hvis hvidvaskfonden skal blive andet end symbolsk: »Danske Bank har ikke råd til flere fodfejl. Der må slet ikke blive sat spørgsmålstegn ved eller tvivl om, at det er genuint ment,« advarer Vallentin, som vurderer, at ledelsen i hvidvaskfonden (som endnu ikke er fundet) bliver afgørende:

»Banken skal sikre sig, at der indsættes folk, som ikke betragtes som bankens forlængede arm eller som »ja-mænd« i forhold til bankens kommercielle interesser. Ellers er fonden et meningsløst tiltag. Det er ekstremt vigtigt, at det bliver folk, som kan give et reelt indspark til nødvendige refleksioner og reformer på det område i den finansielle sektor,« vurderer Steen Valentin.

Nyt investeringsselskab

Berlingske har bl.a. fået aktindsigt i en e-mailkorrespondance mellem Danske Banks advokat fra Gorrissen Federspiel og Erhvervsstyrelsen. Heraf fremgår det, at banken forinden har været i dialog med Civilstyrelsen om oprettelse af en ikkeerhvervsdrivende fond. Men nu opererer banken altså med at etablere en erhvervsdrivende fond, som vil få tilført alle aktierne i et nystiftet selskab døbt IFCFC Invest A/S. Danske Bank tilfører så IFCFC likvider, som skal investeres i erhvervsvirksomheder. Fondens uddelinger vil bestå dels af midler fra den fri kapital og dels fra afkast og udbytte af selskabets investeringer.

Danske Banks advokater jonglerer lige nu med udformningen af en stribe dokumenter, herunder fundats, dvs. fondens vedtægter, et gavebrev fra Danske Bank, vedtægter for IFCFC samt stiftelsesdokumenter for IFCFC Invest, fremgår det af Gorrissen Federspiels mail til Erhvervsstyrelsen. Advokatfirmaet holder kortene tæt ind til kroppen og har bedt Erhvervsstyrelsen, som er vagthund for hovedparten af Danmarks erhvervsdrivende fonde, om at undtage e-mailen fra aktindsigt. En bøn styrelsen altså ikke har imødekommet.