Hent gevinsten selv...

Kapitalfonde overtager butikker og virksomheder, der samarbejder i kæder. De tror de kan skabe merværdi. Men hvorfor dog ikke indkasserede den selv.

Sommerferien er forbi. Rundt om i virksomhederne begynder vi at vende tilbage til realiteterne.

De er for alvor kommet for en dag i detailhandlen, hvor en kapitalfond, Altor, i ugens løb opgav at overtage de individuelt ejede butikker i de to isenkram-kæder , Inspiration og Kop og Kande.

Ifølge butiksejerne var forklaringen, at det stigende renteniveau havde gjort det svært for Altor at finansiere handlen. I følge Altor var det umuligt at skaffe sig et overblik over de mange regnskaber i de deltagende kædebutikker.

Historien er værd at gå i dybden med, fordi den rummer god lærdom for mange virksomhedsejere.

Detailhandlen består for en stor dels vedkommende af selvstændige købmænd.

De vil drive deres butikker, som de finder bedst. De kender kunderne og kvarteret.

Men i mange år har det været svært at være lokal butik. Derfor er de enkelte butikker gået sammen i frivillige kæder – om fælles markedsføring, fælles indkøb, fælles uddannelse og alt det andet, der koster butiksejerne penge. Visionen har været, at de via kæden fik det bedste af to verdener: Stordriftsfordele og det lokale købmandskab.

Problemet med den form for samarbejde er, at det ikke er tilstrækkeligt forpligtende. Den laveste fælles-nævner bliver samarbejdets udgangspunkt. Derfor bliver forskellene i butikkernes præstationer for store. I kundernes øjne kommer kædens koncept ikke til at fremstå helstøbt.

Kapitalfondene jager højt afkast, og det opstår, hvor der kan skabes merværdi. Her har de "frivillige kæder" været et oplagt opkøbs-mål. Under fælles ledelse og ejerskab kan de skabe en væsentlig højere indtjening. Det kræver blot kapital, og den har fondene. I kæderne ligger kapitalen derimod hos butiksejerne. De holder på den. Butikken er jo deres pensionsopsparing.

Fondenes interesse har selvsagt fristet butiksejere – dels har de pludselig kunnet få solgt deres butikker – dels har de kunnet fortsætte som vellønnede filialbestyrere under det nye ejerskab.

Ejerne af butikkerne i sundheds- og helsekæden Matas var de første til at realisere gevinsten.

Udviklingen i detailhandel følges med interesse i andre brancher. Indenfor produktion, håndværk og service er man begyndt at samarbejde meget mere end førhen. Men er ofte på det niveau, hvor butiksejerne var, da de skabte de frivillige kæder i 60"erne.

I detailhandlen har de mange butiksejere i kæderne fokuseret på at spare omkostninger

Det samme oplever vi i industrien og i serviceerhvervene..

Det er alt sammen udmærket, men skal man skabe virksomheder med en høj salgsværdi, gælder det om at udvikle dem overfor kunderne. "At eje dem", så at sige.

Det er præcis, hvad kapitalfondene indset. Tragedien er blot, at de ofte er dårlige til at drive virksomhed. De har kun forstand på rentabilitet – ikke på alt det, der skaber den.

Den gode nyhed er, at virksomheder, der arbejder sammen om at skabe værdi i forhold til kunden , godt kan skaffe sig kapital til fælles aktiviteter fra et finansieringsselskab. Vel at mærke uden at gå på kompromis med det det individuelle ejerskab.

De er bl.a. ved at finde en model for det i kæder som Ide Møbler og Sportsmaster . Modellerne kan man utvivlsomt lære af i andre brancher.

Det er bare om at komme i gang. Hvorfor vente på, at en kapitalfond skal indkassere gevinsterne?