Han kalder sig selv lidt af en nørd. Og en nørd ligner han udpræget, som han tager imod i lyse nyindrettede lokaler i Store Strandstræde i Københavns Indre By iført hættetrøje, jeans og strømpesokker.
For den, der har mødt mange selvbevidste for ikke at sige højtidelige topchefer, så er han dejligt utraditionel, som han griner og gestikulerer og krøller sin lange krop sammen med fødderne oppe i stolen.
Navnet er Jacob Tackmann Thomsen, og ham kender de færreste, selvom han har etableret en ny virksomhed hvert år siden 1996, gennemført flere givtige frasalg og skabt en milliardkoncern inden for digital betalingsservice.
Hvorfor skal jeg nu høre om endnu en it-iværksætter og alle hans penge, tænker du måske.
Fordi ham her er noget særligt. Han taler ind i en tid, hvor quiet quitting og bedre balance mellem job og privatliv er det nye sort.
Den 54-årige iværksætter er i gang med at nyindrette sit liv og har lagt en 1.000-dagesplan, så arbejdet kun vil stjæle en lille del af hans tid, der fremover skal bruges på de tre børn mellem fem og 12 år, fisketure, forfattervirksomhed og musik. Indbakken skal mestendels være tom.
Familiens omdrejningspunkt eller oase, som han kalder det, bliver Danmarks dyreste hus, palæet Egtofte i Vedbæk nord for København, som blandt andet husede kongefamilien under krigen og har været ejet af fortidens erhvervsmagnat Jan Bonde Nielsen. Prisskiltet lød på 150 millioner kroner plus renovering, som nu er i fuld gang. Mere om det nedenfor.
Mysteriet om molekylerne og bordbenet
Først lidt mere om nørden Jacob Tackmann Thomsen:
»Som fem-årig sad jeg og kiggede på et bordben. Jeg havde lært, at alting er opbygget af molekyler, og jeg spekulerede på, hvordan små molekyler kan blive sådan et hårdt bordben,« siger han.
»Som 11-årig købte jeg min første computer – en ZX 81 – efter at have set et stykke papir med specifikationerne. Det var så spændende at læse om RAM CPU, selvom jeg ingenting forstod. Jeg sagde til min mor, at jeg var syg, og lå en hel dag under dynen og kiggede på det stykke papir uden at ane, hvad det var.«
»Senere lærte jeg mig selv at programmere, og som 12-årig tjente jeg mine første penge på software. Jeg havde udviklet et pingpongspil, men der var jo hverken internet eller usb-nøgler. Så jeg genskrev møjsommeligt programmet på fire A4-ark på min mors Olivetti-skrivemaskine og sendte det ind til magasinet Alt om data og modtog en check på 50 kroner.«
Som 14-årig fortsatte Jacob Tackmann med at skrive et skakprogram og drømte om, at computeren var intelligent og kunne klare hans kedelige lektier. En matematiklærer opdagede drengens talent, og som 15-16-årig slap han for at komme til timerne, hvis bare han sørgede for, at skolens it-systemer kørte.
Efter gymnasiet fulgte en master i datalogi og en bachelor i psykologi, som blev klaret sideløbende med job og konsulentforretning og vildt ungdomsliv: »Jeg boede oven over baren på Rigshospitalets Kollegium, så jeg festede meget, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sov,« erindrer han.
Joh, tekniknørden har altså også studeret psykologi – for at få balance i tingene:
»Teknik i sig selv er afsindig kedeligt, men anvendt til at gøre vores liv bedre er det fantastisk,« siger Jacob Tackmann, som i øvrigt også har læst filosofi i et par år. Men det mindede for meget om datalogi, hvor man har en række udsagn, som man holder op mod hinanden.
»Det er samme venstre hjernehalvdel, du bruger, mens psykologi handler om processen og involverer højre hjernehalvdel,« siger han.
Flugten fra Amerika
Arbejdslivet førte Jacob Tackmann til USA, nærmere bestemt San Francisco i slutningen af 1990erne, da internettet lige var gået i gang:
»Det var en fantastisk tid. Jeg lavede blandt andet betalingssystemer til banker og fik dem på internettet. I Californien er der fantastisk højt til loftet. Man kan få lov til at drømme, og hvis du får en vild idé, så good for you. Der er en meget anden indstilling end i Danmark. Men samtidig er det ikke rart at være i USA med de store sociale forskelle,« siger han.
Jacob Tackmann er altså en iværksætter med social samvittighed:
»Selv i San Francisco, hvor folk har mange penge, ser du tiggere på gaden, og du tænker på alle de mennesker, som ikke har råd til forsikring og til at komme på hospitalet. Bare fordi der ikke er et fornuftigt skattesystem.«
»Nogle synes, USA er det mest fantastiske. Jeg kan rigtig godt lide, at vi passer på hinanden herhjemme. Det er rigtig, rigtig rart. Derfor vil jeg gerne være i Danmark. Jeg synes også godt om den danske folkeskole. Tænk, vores børn har trivsel på skoleskemaet. Det synes jeg er fantastisk. De er ikke bare robotter, som bliver indoktrineret,« siger han.
Værdier for en lille milliard
I dag, 50 år efter episoden med den lille dreng og molekylerne og bordbenet, kan Jacob Tackmann høste gevinsterne af sine særlige evner, sin flid og sit held. Næsten en milliard kroner er han værd – helt præcis 938.840.000 kroner lyder egenkapitalen i hans holdingselskab Inpay Holding på.
Siden 1980erne har han etableret mellem 25 og 30 virksomheder og gennemført flere succesfulde frasalg, som har banket trecifrede millionbeløb ind på kontoen.
Den største exit, som frasalg hedder i iværksætterkredse, er Netgroup, et såkaldt hostingfirma, hvor virksomheder kan placere deres it-systemer i tryg forvisning om, at selvom der opstod fejl i køling eller strøm, så ville det stadig fungere.
Og nu står hans mest betydende satsning, betalingssystemet Inpay, måske for tur, selvom han ikke siger det så direkte.
»Det er altid vigtigt, at virksomheden har den rette ejer,« lyder det fra Jacob Tackmann, som ikke selv længere er en del af hverken direktion eller bestyrelse, selvom han sidder på samtlige aktier.
Inpay blev skabt på skuldrene af en humanitær katastrofe i Østen:
»I 2008 oplevede Myanmar en frygtelig tyfon, som kostede 130.000 mennesker livet. Jeg besluttede at sende et større beløb til Røde Kors, men så gik det op for mig, at hele otte procent af de penge, jeg sendte afsted, gik til omkostninger og gebyrer i bankerne. Samtidig ville overførslen tage en uge. Det må kunne gøres billigere og mere effektivt, tænkte jeg.«
Og det kunne det. Ganske simpelt skal man bare have bankkonti i de lande, man skal overføre fra og til. Afsenderen overfører pengene til Inpays konto i sit eget land, og øjeblikket efter kan Inpays system lave en lokal overførsel fra inpays konto i modtagerlandet til modtageren. Så er en kompliceret udenlandsoverførsel blevet til to hurtige og simple lokale overførsler, hvorved Inpay kan overføre penge væsentligt billigere.
Regnskabstallene taler deres tydelige sprog med en vækstrate på 30 procent. I 2022 omsatte Inpay for 385 millioner kroner og tjente 40 millioner efter skat. Virksomheden blev sidste år kåret som Danmarks hurtigstvoksende virksomhed og den sjette hurtigstvoksende fintech-virksomhed i Europa.
Hvidvask for 350 millioner kroner
Der har dog været problemer undervejs. Inpay har flere gange fået reprimander af Finanstilsynet for manglende kontrol med hvidvask. Første gang var i 2016, hvor vagthundens kritik lød på begrænset fokus på hvidvask og utilstrækkelige procedurer.
I 2021 var Finanstilsynet igen på kontrolbesøg og gav ni påbud. Besøget og påbuddene kom efter, at 350 millioner kroner var blevet hvidvasket og sendt til udlandet via Inpay. Fire mænd fik i 2020 fængselsstraffe, herunder en tidligere sælger i Inpay, som dog ikke havde begået forbrydelserne under den pågældendes ansættelse i firmaet.
Ifølge Jacob Tackmann var det Inpay, der blev mistænksom og kontaktede myndighederne og på eget initiativ lukkede ned for den problematiske kunde.
»Vi kontaktede gentagne gange hvidvasksekretariatet og var i dialog med Skat for at få rådgivning, indtil vi af egen drift besluttede at lukke kunden og hjalp myndighederne med opklaringen,« siger Jacob Tackmann.
»Hvidvask er forfærdeligt. Helt enkelt. Desværre er der ingen garantier for, at systemer ikke kan misbruges, hvis folk med forkerte intentioner har præcis dén hensigt. Det afgørende er at sikre et professionelt setup, der kan beskytte så godt som overhovedet muligt og effektivt gøre opmærksom på eventuelle mistænkelige transaktioner. Det er vigtigt, at man arbejder systematisk, og det er vigtigt, at man kontinuerligt kontrollerer, analyserer og forbedrer sine arbejdsgange og sit forsvar,« siger Jacob Tackmann.
»Inpay øger konstant indsatsen på hvidvaskområdet og får blandt andet foretaget en årlig ekstern hvidvaskaudit, der ikke er et lovkrav, men for at sikre, at virksomheden ligger i den absolutte top. Kampen mod hvidvask er essentiel og et område, der er helt centralt i Inpay,« siger han og henviser til, at Inpays risikoansvarlige, Camila Vicenci Witt, for nylig blev kåret som en af de 25 dygtigste kvinder inden for fintech af branchemediet Financial Technology Report.
Farvel midt i gåsen
Tilbage til Jacob Tackmanns nye liv og hans 1.000-dagesplan, som han har lagt sammen med sin kone, som hidtil har klaret hjemmefronten på fuld tid. Perioden udløber 31. december i år.
»At være selvstændig er sjældent en dans på roser. Jeg har oplevet at misse julen, fordi der opstod akutte problemer hos en kunde, netop da gåsen skulle skæres for. Samtidig er familie, venner og nattesøvn blevet negligeret. Man skal passe på, det ikke bliver en pagt med djævelen,« siger han.
Jacob Tackmann er i gang med at vikle sig ud af sine mange virksomheder med henblik på at opnå frihed til at gøre lige præcis, som han har lyst:
»Jeg vil have mere tid til mine børn. Køre dem i skole og hente dem, hvis der er indgået komplicerede legeaftaler, hvor tre børn skal hentes tre forskellige steder. I det hele taget have tiden til at være der for børnene, mens de stadig gider se mig.«
»Jeg vil have friheden til selv at kunne se på vejrudsigten og konstatere, at i morgen bliver det fantastisk vejr, og stå op kl. 4.00 og tage ud at fiske. Og friheden til at sætte mig ned og trække vejret og være taknemmelig for at være født i Danmark. Og skrive en roman. Jeg har tre i maven!«
En mand af principper
Selvom Jacob Tackmann er noget af en nørd, er der ikke noget som helst flipper over ham. Han er en mand med principper og orden på sit liv.
»Jeg har en lang liste, jeg altid har fulgt, når jeg har startet it-virksomheder. Jeg har altid satset på at være en del af it-infrastrukturen. Under guldfeberen i USA var det ikke guldgraverne, der blev rigtig rige, men dem, der solgte skovlene.«
Jacob Tackmann går efter at tænke inden i boksen frem for ud af boksen.
»Det svære – og dermed det sjove – er at løse problemerne inden for de snævre rammer, som vores meget regulerede samfund skaber. Vi opererer i en dybt reguleret finansverden, hvor vi ikke har den luksus at kunne tænke frit. Grænserne er allerede trukket op, og det er inden for de rammer, vi skal finde nye løsninger.«
»Derudover sørger jeg for at lave noget, hvor man tjener penge, mens man sover. Og noget, der er så godt, at der ikke er brug for marketing, og så hurtigt lukke ned, hvis noget ikke går.«
Jacob Tackmann hylder også en række andre principper og nævner blandt andet det japanske Keiretsu-princip, hvor en række virksomheder understøtter hinanden og spiller hinanden stærke, samtidig med at de er lønsomme isoleret set.
Et hus på 800 kvadratmeter
Jacob Tackmann har med få undtagelser holdt sig langt væk fra offentlighedens søgelys. Derfor bryder han sig heller ikke om fokus på familiens køb af Vedbæk-palæet Egtofte med over 800 kvadratmeter og en prisseddel på 150 millioner kroner, men så er der også egen basketbane og gamle egetræer.
»Jeg er virkelig ked af prædikatet 'Danmarks dyreste hus' og glæder mig til, at et andet hus bliver solgt dyrere. Jeg er et privat menneske og ønskede blot at købe ejendommen så diskret som muligt,« siger han med et glimt i øjet.
Jacob Tackmann er ganske vist privat, men han er også humoristisk og griner meget under dette interview.
Diskret køb af Danmarks dyreste hus er selvfølgelig en urealistisk drøm, og han fortæller da også modvilligt lidt om husets historie. Den mest berømte ejer er forretningsmanden Jan Bonde Nielsen, som købte B&W og andre danske virksomheder og blev anklaget, men frikendt, for mandatsvig.
Få husker, at daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid boede med deres børn på Egtofte under krigen. Flere husker måske, at den tidligere aktionær i Stein Baggers svindelforetagende IT-Factory Peter Sølbech ejede huset en periode.
»Vi respekterer huset og forsøger at bringe det og haven tilbage til den oprindelige standard. Huset bliver gennemrestaureret fra ende til anden med respekt for historien og den gældende lokalplan,« siger Jacob Tackmann.
»Det handler om at få sjælen med, ofte de små detaljer. Vi har en dygtig arkitekt, som både tænker i æstetik og på at få en families dagligdag til at fungere.«
Jacob Tackmann er ingen snob. Det vidner indretningen på hans kontor i Store Strandstræde om. Lænestolen i grøn velour er fra IKEA, ligesom kaffebordet og standerlampen.
»Målt på forholdet mellem pris og kvalitet er lampen helt fantastisk. Jeg kan slet ikke have det der med, at man skal have et eller andet for, at andre skal tænke noget bestemt om én,« siger han.
Han er også lidt bekymret for værdierne i det nordsjællandske rigmandskvarter.
»Børnene skal selvfølgelig gå i folkeskole, men det kræver, at man som familie har stærke værdier. Det er ligesom i en virksomhed. Det er de stærke værdier, der skal løbe en virksomhed frem. The tone from the top,« siger han.
Fremtidsvision
Hvis du troede, at Jacob Tackmann vil lukke sig om sig selv og familien i sit nordsjællandske paradis, så tror du forkert.
It-iværksætteren leger lige nu med et non-profit projekt døbt Tomorrow Group, som handler om at forsyne milliarder af fattige mennesker uden bankkonto med gratis konti på posthuse, baseret på blockchain-teknologi.
Han har produceret, men endnu ikke publiceret, to videofilm om sin fremtidsvision, hvor en afrikansk skomager og en syerske i Myanmar ved hjælp af teknologien får adgang til det finansielle system og skaber sig et nyt liv.
Jakob Tackmann bekender sig til FNs bæredygtighedsmål og tror på, at finansiel inklusion er nøglen til udvikling: »Hver gang vi finder på noget nyt, er det en del af en større vision om at simplificere og demokratisere betalinger, så alle i verden kan få adgang til basale ting som lån eller blot det at have en bankkonto,« siger han.
Når jeg fylder 80
Nu tager Jacob Tackmann altså en lang time out med familie og fritid. Men han har »afsindig« mange planer.
»En af dem er på min 80-års fødselsdag at sætte mig ned i et boblende iværksættermiljø sammen med en masse mennesker i 20erne og starte helt forfra. Jeg har jo proppet en masse viden og erfaringer ind i mit hoved, og jeg tror, man bliver deprimeret, hvis det slet ikke bliver brugt.«
»Det ville være forfærdeligt at tage et helt livs erfaring og bare smide det ud. Men nu har familien første prioritet,« siger Jacob Tackmann og ender i det filosofiske hjørne:
»De ting, man fortryder, er ikke det, hvor man forsøgte og fejlede. De ting, man fortryder, er det, man aldrig forsøgte.«
