Hemmelig rapport: Toppartnere i store advokatfirmaer tjener over 11 mio. kroner

En endnu ikke offentliggjort analyse fra Konkurrencestyrelsen viser, at partnerne i Danmarks fem største advokatkontorer tjener mere end mange topdirektører i erhvervslivet. Juraprofessor kalder indtjeningen opsigtsvækkende, og kritiker mener, at toppartnerne svigter branchens pagt med samfundet.

Danmarks største advokatfirma er Kammeradvokaten, som er en af branchens mest hemmelighedsfulde, når det gælder finansielle oplysninger. Konkurrencestyrelsen giver nu for første gang et indblik i indtjeningen blandt toppartnerne i landets fem største advokatfirmaer. Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Toppartnerne i Danmarks fem største advokatfirmaer ligger helt på linje med mange topchefer i store danske virksomheder, når det gælder indtjening.

De bedst indtjenende partnere henter således i gennemsnit 9,8 millioner kroner hjem i form af deres andel af overskuddet i advokatkontorerne.